Discountkæden Lidl har valgt at tilsende mig 3 flasker fra deres tilbud som de kører i denne uge. De har ellers deres egen sommelier, Rasmus Amdi Larsen til at udvælge vinene, men vil måske gerne have endnu en vineksperts syn på lidt af udvalget. Udvalget der er tilsendt er klassisk i den gode gamle stil og alene af den grund bringer det smilet frem. Grand Cru Champagne (med guldetiket), Saint Emilion Grand Cru Classé og sidst, men ikke billigst, en Margaux Grand Cru Classé. Fornemt og bringer straks mine forventninger i vejret, og heldigvis bliver de indfriet langt hen af vejen. Se resten af tilbuddene fra Chateau vine her.
Netop hjemkommet fra fire dages tur til Portugal ligger denne kasse til mig. Jeg vælger at åbne alle tre vine lørdag aften med fruen, for at få dem bedømt over to dage hurtigt og relativt grundigt.
NV Comte de Senneval, Grande Reserve, Brut, Grand Cru, Champagne – alle de rigtig flotte ord fordelt ud på en guldetiket, det gør mig skeptisk. Op med proppen og kan konstatere at den er degorgeret for nyligt og har kun lige samlet sig i flasken, resultatet er en lidt aggressiv gang bobler og en herlig frisk frugtsyre. Rigtig fin stil med ren citrus, grønne æbler og en fin kompleksitet. Begrebet BRUT dækker over at vinen ved degorgering (sidste prop) er tilsat en restsødme på op til 15 gram sukker per liter. Sammenholdt med den høje syre i Champagnen vil disse udgaver opfattes som tørre. Denne vil jeg gætte på har en restsødme på omkring 6 – 8 gram per liter, hvilket er med til at give en god fylde, men jeg synes den mangler lidt præcision. Samlet set en glimrende gang bobler som mange vil få en god oplevelse med. Pengene værd til 159,- men bild ikke dig selv ind at den er på niveau med andre store Grand Cru Champagner til mere end det dobbelte.
2008 Chateau La Tour du Pin Figeac, Grand Cru Classé, Saint Emilion – et klassisk slot, lad os bare sige det. Et slot som jeg mindes at have smagt løbende gennem de sidste 20 år i brancen og endnu engang står den lige som forventet i glasset. Blød og cremet struktur, domineret af Merlot druens sødme og blomme saft. En vin hvor der er klat tannin i smagen, som giver en anelse tørhed, men godt modspil til maden. Med seks år på bagen viser denne vin allerede nu pæne modenhedstegn, men vil kunne nydes over de næste fire år. Til 169,- kr. er der god klassisk Bordeaux stil i glasset.
2007 Chateau Giscours, Grand Cru Classé 1855, Margaux – et af de virkelig klassiske slotte fra Bordeaux, som er klassificeret i 1855 klassifikation som 3. Cru, som kun 61 slotte blev det. Disse slotte udgør stadig toppen af hierarkiet i Bordeaux området i dag. Det er med til at give berømmelse, efterspørgsel og dermed også en høj pris der giver afkast tilbage til slottet til at forbedre vinens kvalitet. Sker det så på alle 61 slotte? Nej, ikke alle steder men samlet set er det stadig en forbløffende god rettesnor for slottets plads på hitlisten. Skal vi kigge på en anden god kilde til vurdering af et slots formåen i Bordeaux, så er der point fra Robert Parker. Parker har givet denne årgang 86/100 og vurderer den således som slottets dårligste præstation siden 1997 (som også var en skidt årgang). Til sagen; smagen i glasset. Jeg smagte denne vin, inden jeg slot alle disse tal og statistikker op, dog velvidende at 2007 som regel er en tynd årgang med tendens til tørre tanniner og manglende fylde i frugten. På dag 1 havde denne vin det ikke dårligt, men stadig kun på kvalitativt niveau med førnævnte Saint Emilion. På dag 2 og 3 gik det helt galt, så var frugten væk og kun tøt tannin stod tilbage i glasset. En trist affære og her bør du ikke lægge 395,- kr. for at blive klog på Bordeaux vin.
Chateau Vine er dog samlet set et glimrende tiltag fra en kæde der vil markere sig på et interessant marked. I den medsendte brochure, som sikkert kan findes i de 94 butikker fordelt over landet er der en samling af franske vine, ikke alle med ”Chateau” på etiketten, men så ”Domaine”. Begge dele hentyder til at vinen er fremstillet på en ejendom. Mine to bedste anbefalinger fra brochuren må være 2012 Chateau Sylvain Mas, Faugeres, en ung vin fra et område der ofte byder på saftighed og god kompleksitet til en rigtig skarp pris, i dette tilfælde 49,- kr. Andet bud vil være 2009 Chateau Baret, Blanc, Pessac-Leognan, en hvid Brdeaux med lidt alder kan give en stor og intens vin til 119,- kr.
Læs også hvad Kasper Bergholdt har skrevet om Chateau Giscours på sin blog og lidt om at modtage en kasse vin.
Hej !
Et spørgsmål fra sidelinjen: bortset fra, at til 395,- kroner skal vinen smage eddeperkemiggodt, uanset hvor den kommer fra, er der nogen der gemmer en flaske over to dage eller tre ? Du skriver “På dag 1 havde denne vin det ikke dårligt” Er det ikke den oplevelse de fleste nydere ville stille sig tilfredse med ? Jeg ved godt at, et tegn på kvalitet er vinens “staying power”, men er det relevant for en bedømmelse af vinen ?
Hej Carlo
Helt enig til 395,- skal der være høj oplevelsesværdi og ikke bare en pæn etiket. Sikker på at en hvilken som helst Barbera fra dit sortiment kunne sætte denne til vægs.
“På dag 1 havde denne vin det ikke dårligt” Indrømmet, med hånden på hjertet, det var en lille underdrivelse som jeg burde have udpenslet lidt mere. Den var som en glimrende tør venstre breds Bordeaux, som er domineret af umodne Cabernet Sauvignon druer. Ikke den store dybde og mere noter af blyant, end af moden solbær. Min umiddelbare tanke var at de to rødvine var på nogenlunde samme kvalitative niveau, med denne et mulehår bagefter. Dette blev egentlig blot understreget af at den fik lov til at stå et par dage.
Muligvis vil de fleste vinnydere kun nå at smage denne på dag 1, men “staying power” er også relevant i omtalen. Det er ikke så sjældent at jeg modtager spørgsmålet: hvad nu hvis man ikke kan drikke flasken på én dag? Proppen i og ind i køleskabet til dagen efter …
Tak for din kommentar og god dag
Frederik
Spændende initiativ fra Lidl. Om det er et forsøg på at ændre markedet for vin i discountforretninger, eller blot et forsøg ifm. Lidl Englands opgradering af vinafdelingen, kunne være spændende at vide. Men det vil de sikkert ikke ud med. 🙂
Uanset hvad så vil jeg prøve at tage forbi i denne uge for at snuse lidt. Deres gamle sortiment er bestemt ikke noget at skrive om. 😉
Hej Kim
Iflg. medsendte pressemeddelelse fremgår dette ikke tydeligt. Der står dog:
“… en ny satsning, der med tiden skal positionere Lidl som kundernes “lokale vinhandel” og bidrage til at gøre gode kvalitetsvine mere tilgængelige for alle danskere i form af yderst fordelagtige priser”
Alene den sætning kan man diskutere meget længe, så jeg valgte bevidst at springe den over i omtalen af dette ellers glimrende initiativ. En lokal vinhandel skal gerne byde på meget andet end blot dyr vin der kan indkøbes i store mængder, ikke sandt?
Sådan er det altid med Lidl; det skal være så hemmeligt at ikke engang forretningerne kender årsagen. Men du har ret i at en lokal vinhandel skal byde på andet end store mængder. Det bliver aldrig forretningen med rådgivning, men i modsætning til andre supermarkeder, der kun sælger tilbudsvin til en meget billig pris, så vil det være godt, hvis markedet kan ændres lidt.
Jeg er dog lidt skeptisk om det overhovedet gør en forskel i Tilbudsdanmark. Men stadig et godt initiativ.
Udover at nye vine altid er velkommen, er jeg noget uforstående overfor hvorfor discountbutikker vil byde ind med vin overhovedet. Det forringer forbrugernes chance til at få et anstændig eller ligefrem et godt glas vin og den hjælp det kræver at få netop det. Tiden med supermarkederned evne for at gøre det til en god oplevelse er forbi da Gobi stoppede. Konkurrencen er for hård og folk få kun middelmådige vine i supermarkederne i bedstefald og til overpris. Det gør at den almindelige forbruger købere mængden frem for kvaliteten.
Man ser det på fødevarer.
Supermarkederne kunne til enhver en tid udkonkurerre private vinhandlere ved at tilbyde klassiske kvalitetsvine i gode årgange, men heldigvis for os små hunde, gør de det ikke. Hvorfor ? Er de ikke i stand til det ? Det er lidt mere kompliceret end som sådan.
Reklame- og distributionsudgifterne, gør det sådan at et supermarked har brug for mindst et minimum antal ens flasker. Det er ikke så nemt som man tror, fordi hvis producenten er nogenlunde velanskrevet, ville han/hun have i forvejen en etableret kundekreds: salget til kæderne der kan køre med en lavere avance kan risikere at ødelægge det gode kontinuerlige salg til den oparbejdede kundkreds.
Selv om man finder en god producent der ønsker at sælge til en kæde – der findes, for ikke at sige de står i kø – er det ikke sikkert at vinen har den profil der garanterer volumesalg.Kvalitet har det med at blive personlig og ikke ramme bredt.
Supermarkederne har stort samme startomkostninger uanset om de skal sælge 120 flasker Sassicaia eller 120.000 flasker Yellow Tail: fragt, registrering osv. Regn også med at de kan hente nogle promotionsbidrag, tilskud til annoncering i tilbudsaviserne osv hos Yellow Tail og nix hos Sassicaia.
Med en kvalitativ opgradering af vinsortimentet, følger der også en nødvendig opgradering af salgspersonalet. For eksempel sender irma nogle af sine udvalgte vinmedarbejdere på skolebænken hos VinAkademiet
(bedre var hvis de sendte vininkøberne, men det er en anden snak), Lidl bruger (dyre) avissider for at reklamere for chateau-tiltaget osv: altså, det koster at sælge kvalitetsvin og hvis selvbetjeningsprincippet begynder at ryge, så stige omkostningerne.
Dog begynder kæderne nu at se en ikke så ringe margen at hente ved at tiltrække vinelskerne, efter princippet: fru Jensen køber sin hverdagsvin her, hvorfor skal vi sende hende ovre til en anden vinhandler, når hun ønsker sig en bedre flaske til weekenden ? Rigtigt nok men det kræver en “politisk” vilje og den samme mentalitetsændring der har bragt rigtige slagterafdelinger inde i supermarkederne. Pengene har supermarkederne nok af, men det koster at 1) finde de gode rigtige vine 2) promovere dem ordentligt 3) oparbejde en kritisk masse af en loyal
klientel der er parat til at forlade den traditionelle vinhandler for en velforsynet vinafdeling i LIDL. Prisen er naturligvis et stort argument men pris alene gør det ikke hvis den ikke følges af ægte service og etablering af den menneskelige kontakt og videndeling som er til basis for den traditionelle vinhandler. Med andre ord gælder det ikke kun om at sælge klassificeret Bordeaux til en billigere tilbudspris men at ville pakke den ind, skrive om den, snakke om den, gemme den til senere afhentning, levere den til aftalt tid, invitere kunden til smagninger, til rejse i Frankrig, bytte defekt flasker med et smil osv osv….
Lad os se hvad denne nye bølge á la LIDL fører med sig.