Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Bourgogne er verdens største vin. Det er en definition. Du er ikke enig? Nå, så er der lidt mere til os andre. Tak. Når jeg bliver spurgt som vinekspert, så siger jeg altid at vi alle ender med at ville have Bourgogne.
Denne dag havde et par af os kollegaer en blinder med og sammenlagt blev det en smagning hvor Bourgogne vandt igen. Alle vine serveret blindt, så er det lidt sjovere …

1990 Weingut Hermann Menten, Riesling Spätlese Trocken, Merler Fettgarten, Mosel-Saar-Ruwer – en flot vin hvor sødmen står i flot balance med syren. Der er botrytisnoter i næsen med klassisk kandiseret honning og gråt støv (ja, det er altså de ord jeg associerer med botrytis – hvad er det for dig?). Citron og gule blomster, samt en del petroleum på den fede måde. Smagen er sødmefuld med stor dybde og der er ingen tvivl om fra start at vi mindst er på Spätlese niveau. Rigtig flot moden rieslingfrugt der bæres oppe af en elegant syre og lang ren eftersmag. Der er ingen bitterhed, kun moden frugt. En relativ let vin, men meget fokuseret. Mangler dybde til at være en rigtig god producent, så mit blinde gæt var 1990 Spätlese, baseret på sødmen og botrytis karakteren.

2008 Château Talbot, Grand Cru Classé, Saint Julien – meget fin og slank i frugten. Til at starte med var jeg helt galt på den, men kom mere over i Bordeaux eller noget klassisk Spansk i stilen. Solbær og tørt træ og så var jeg helt alene med min tanke om en anelse prop i denne vin. For mig tørrede den lidt skævt ud og frugten havde ikke den fylde jeg forventede fra næsen. Ved afsløring af vinen må jeg sige at den virkelig skuffer i 2008, ellers var denne flaske en anelse skæv.

2005 Domaine des Comtes Lafon, 1’er Cru Perrieres, Meursault – fantastisk stor vin med bred duft. Her er klassisk tropisk frugt, friskkværnet smør og bare lækker overbevisende moden hvid Bourgogne duft. Indrømmet fra start at der var lidt kældergæt i denne, da medbringeren har stor kærlighed til Bourgogne. Smagen har bare alt det stor hvid Bourgogne kan byde på. Her er den utrolige kombination af helt ren frugt, luftighed, fylde og så kommer frugtsyren og strammer alle komponenterne perfekt sammen i eftersmagen. Den bliver ved med at står og byde ind med nye aspekter, lige fra citrusfrugter til let røde æbler og fin kalket mineralitet. En vin hvor man bliver helt varm indeni, tårnhøjt niveau! Og Lafon Meursault er bare altid, uanset mark en fabelagtig vin. Mit bud var stor Meursault fra 2005 eller 2004.

Alvear, Solera 1927, Pedro Ximenez, Montila-Moriles – den flaske Malaga vi nød forleden trængte til at blive skyllet ned med en hel ren og fokuseret Pedro Ximenez hvilket denne flaske fra min kælder klarede helt fint. Tyk som motorolie, men så ren i frugten alligevel. Tørrede figner, sveskesaft og tyk smeltet chokolade. Denne vin er stadig helt i top.