Saturday Night with my beatiful wife, that means time for some good wine! Ukompliceret mad med en krydret gang oksekød og hårdtristet salat med parmesan.
2012 J. J. Prüm, Riesling Spätlese, Wehlener Sonnenuhr, Mosel – er den kedelig? Nej, det er den ikke. Den er bare i noget der minder om perfekt balance. Der er ikke en kant, ikke en fejl, ikke noget der skær lidt i gummerne, ikke en tone du tænker dårligt om. Det er bare ren saft, med alle elementer for fuld udblæsning lige op af glasset. Her er hvid fersken, ananas og melon. Der er citrusfrugt, der ganske rigtigt peger på høj frugtsyre. Der er høj frugtintensitet og alligevel så hænger vinen højt i mundhulen. Luftig er et ord der ofte misbruges, her giver det mening. Vinen spiller violin og trompet på samme tid. Føj hvor er det lækkert!!
Dekanteret 1 time i forvejen, indkøbt for egne penge i Tyskland. Den danske importør ser ikke ud til at have denne version på hjemmesiden. J.J. Prüm er absolut en af de bedste producenter i Mosel og det er en fornøjelse også her at få bekræftet den ekstremt høje kvalitet af 2012 årgangen for de let søde vine.
2005 Luis Canas, Gran Reserva, Rioja – står helt rank og frugtdrevet i glasset. En vin der ikke er ødelagt af for meget fad, blot med fokus på frugten. Ren rød frugt, der gav plads til mere sekundære aromaer og en herlig saftighed i eftersmagen. En fremragende Rioja, hvis man er til frugt og ikke gamle fade. Udviklede sig flot i glasset i løbet af aftenen.
Dekanteret 3 timer i forvejen. Kan absolut anbefales.
God beskrivelse af en af de bedste frugtige vine i Tyskland.Mange vinbönder producerer ikke mere frugtige Rieslinge,da de er meget sväre at sälge.I dag skal alt väre trocken
Hej Lars
Tak for kommentar, glæder mig til at nyde bunden af flasken når den har stået et par dage. Den type vin plejer at have godt af 20 i kælderen, eller en lille uge åben i køleskabet 🙂
Er godt klar over problematikken med at alle nu vil lave tørre vine for at please markedet. Det synes jeg er trist, da denne type vin er langt mere original og unik.
Hyg dig
Frederik
Man burde forbyde törre Moselvine.Vinene skal väre mindst feinherb/halbtrocken eller frugtige med god balancerende syre.Sä er de de mest originelle og bedste hvidvine i verden…synes jeg…
HEj Lars
Du er ved at udvikle dig til min nye bedste ven!! Vi er helt enige, men kan hurtigt få lidt fjender på denne bekostning.
Hygge
Hvis du ikke har nogen “fjender””folk der er anden mening” er du kedelig.
Hilsen fra Lübeck