Vi mødtes en håndfuld kollegaer og forud for disse herlige vine var der først en middag på Restaurant Bæst og en smagning af gammel Riesling. Altid hyggeligt når folk finder en god flaske frem med en historie. Nogle blev serveret blindt, men ikke alle. Her er hvad der kom på bordet:
2005 Domaine Bertheau, Les Amoureses 1’er Cru, Chambolle-Musigny – en stor og kompleks Bourgogne der blev serveret blindt. Fantastisk elegant, med stor kølighed i stilen. En anelse sjov note med et lille kogt element, der dog forsvandt efter lang tid i glasset. Cremet og rimelig tæt i frugten. Viste stor klasse og var klart fra et godt terroir. Mit gæt var Grand Cru fra Vosne 2006. Hvor er disse gode 2005 Bourgogne rødvine henne lige nu? Byd endelig ind – tak. Vores konklusion på denne var at der er kompleksitet nok til at vente, men hvad vil der ske med den lidt spidse syre og den lille kogte note?
2007 Madsen Family Cellars, Merlot, Washington State – serveret blindt. Klart amerikansk i sit udtryk, var dog også medbragt af min kollega der lige var kommet hjem efter 4 år i Washington State. Moden saftig blomme der skreg Merlot ud over taget. En anelse kogt frugt med nærmest orangeskal som friskhedsnote. Velbalanceret og lækker vin.
1990 Chateau Clarke, Listrac-Medoc – serveret blindt. En klar og flot moden Bordeaux. Medbragt af vores franske ven, der tidligere har haft Forts de Latour med. Denne viste typisk solbær og gammel cigarkasse. Vin balance og så lækker i stilen. Ikke den største Bordeauxvin, men alligevel med den charme som rød Bordeaux får med alder.
2007 Santa Maria, Colleoni, Brunello di Montalcino – ikke blindt og ikke flere noter fra min side. Husker denne som yderst elegant med en fantastisk duft af klassisk mørk kirsebær og underbyggende noter fra fadet. En rigtig flot frugt der viste et højt niveau.
2006 Marchesi di Barolo, Barolo – en klassiker som også denne aften fremstod flot. Typisk for årgangen var der høj tannin og en kontrollerende frisk frugtsyre. Dyb frugt, men måske ikke med den største elegance.
1981 Oremus, 6 Puttonyos, Aszu, Tokaji – en af verdens største dessertvine helt uden sammenligning. Den uforlignelige kombination af høj sødme og en anelse bitterhed. Det spiller bare helt i top. Tak for denne Chungster – den sad lige i skabet. Nogle gange ville jeg ønske at man kunne starte vinsmagninger med de søde vine, så de kunne få lov til at stråle.
Tak til alle mine kollegaer for at medbringe alle disse dejlige vine.
Hej Frederik (og øvrige læsere af bloggen)
En interessant observation I har gjort jer mht. bourgogne 2005.
Nu har jeg kun smagt den omtalte C-M Amoureuses 2005 en gang og der var vinen ganske ung. Den lignede på mange måder andre unge røde vine, jeg har smagt fra samme år, nemlig forholdsvis lukkede.
Efter min mening er årgangen kendetegnet ved, at der er stor fylde i vinene, de er ganske syreholdige og nogle endda hvad jeg vil betegne som tanninrige. På visse punkter en krydsning mellem 2009 og 2010, med rigdom og fylde fra 2009 og med finesse og fasthed fra 2010. Personligt har jeg ikke oplevet nogle kogte toner i nogen af 2005’erne, men jeg vil gerne medgive, at syren kan være ganske bidsk. Syren kunne godt lede tankerne hen på 1996, men hvor nogle af 96’erne aldrig har fundet sin rette plads pga. forholdet frugt/syre vil jeg mene, at det vil ske for de fleste af 2005’erne.
Den seneste jeg har smagt fra 2005 som vi nok begge kan relatere til var Daniel Bocquenets Echezeaux, og det var efter min bedste overbevisning for tidligt. Den fremstod forholdsvis hård og afvisende til en start, men åbnede sig dog mere op med noget luft. Jeg vil dog ikke vurdere, at den på nuværende tidspunkt viser alt hvad den har i sig.
De fleste hvide smager til gengæld helt fantastisk lige nu. På nær de helt store så vil jeg mene, at de fleste er på toppen nu, men også vil befinde sig der i hvert fald 4-5 år fremover. Jeg kunne godt forestille mig, at der vil kunne drages paralleller til 2010 når denne er 9-10 år gammel.
Hilsen
Mikkel
Et lille pip fra en knapt så rutineret men garanteret lige så passioneret Bourgogne-drikker om 05;
Det er min erfaring, at vinene på mellem-niveau, her village- eller 1er cru fra knapt så hypede producenter, er klar nu.
Højere niveau/bedre producenter bør nok ligge lidt endnu, og de allerbedste burde være næsten umulige at slå ihjel, altså være til den helt lange bane.
Jeg har fulgt Bouchard Pere et Fils NSG 1er cru Clos st. Marc over nogle år, og den er blødt noget op, men der er stadig masser af stof til mange års henlæggelse.
Den sidste flaske bliver tidligst hevet op om 5 år.
Har 3 Echezeaux 05 fra Dom. Thenard liggende, tænker den første skal prøves inden for et års tid.
Kort: 05 ER stor, med stort gennem-potentiale.
Mh Lars