Noget af det sjoveste ved at arbejde med vin er at kombinere det med god mad. Denne aften var der linet op til det store brag i vores kælder i Dr. Tværgade. Som Produktchef hos Otto Suenson var jeg med for at fortælle om vinene undervejs.
Fremragende mad blev leveret af Jacob Ernst, vinene havde vi sat til. Det lykkedes os at sidde 35 mennesker med hvid dug og højt humør.
NV Monte Rossa, Rosé Brut, Franciacorta, Magnum – en forførende mild og frugtig stil at starte aftenen med. Små fine bobler og stor renhed i smagen.
Produceret i Franciacorta så kompromisløst som det bedste Champagne. Her ønsker familien at have hånd i hanke med alle processer, så man udvider ikke mere end at man stadig kender alle sine marker. Der arbejdes kun med egne druer, fuld fokus i kælderen og aftapning efter forlænget tid i kælderen. Kvalitetsmæssigt i top af spumante fra Italien.
2012 Merry Edwards, Sauvignon Blanc, Russian River Valley – en ekspressiv stil med stor focus på frugten, en Sauvignon Blanc der har rankheden fra en Sancerre, men modenheden fra Californien. Altid en vinder.
Dronningen af Pinot Noir, men har produceret Sauvignon Blanc siden 1980erne. Merry har arbejdet tæt sammen med University of Davis på kloner og ved præcis hvilken klon af Sauvignon Blanc hun skal bruge for at få denne helt rene stil.
2011 Domaine Ramonet, Chassagne Montrachet – så skarp og mineralsk. Ramonet er for den perfekte balance mellem smagsintensitet og friskhed i vinen. Typisk Chassagne med en lille smule røg og hvid kalk, men endnu mere typisk Ramonet med stor præcision. Viser igen hvorfor 2011 er en fremragende årgang for hvid Bourgogne.
Ramonet er blevet en af de mest efterspurgte producenter af hvid Bourgogne i de seneste år. Det skyldes han præcise stil, som kommer som resultatet af hårdt arbejde i markerne. Vinene har stor smagskoncentration og præcision. Jeg elsker stilen her hos Ramonet brødrene.
2010 Domaine Michel Magnien, Tres Girard, Morey Saint Denis – den meget ekspressive stil med stor luftighed og sort skiffer mineralitet. Mørk moden frugt, som holdt den lidt lukket i næsen men gav rigtig flot i smagen. Igen viser Magniens vine herligt liv og står og arbejder flot videre i glasset. En meget tilgængelig stil, som det er nemt at holde af.
Domainevin fremstillet af Frederic Magnien, fra faderens marker. Skal endelig ikke forveksles med hans hvide etiketter, der er negociantvin. Der arbejdes efter biodynamiske princippper og gås ikke på kompromis med noget. Disse vine er det yperste som Magnien leverer. En heftig stil med stor fylde og tryk på alle smagselementer. 2010 er en fabelagtig årgang, som her viser fylde og kompleksitet.
2010 Domaine Ponsot, Cuvée du Bourdon, Grand Cru, Corton – dekanteret 5 timer i forvejen, hvilket var yderst fornuftigt. ’10 er en stor årgang for Ponsot, men den kræver tid. Smagt kort direkte ved dekantering var denne lukket og hård, med en kogt tone. Efter 5 timer havde den forandret sig fuldstændig og var nu i harmoni. Stor intens frugt, som ikke bare kom i hovedet på dig. Moden frugt, med fokus på røde jordbær og hindbær.
En magiker I Bourgogne, der følger sine egne veje. Druerne høstes ved absoult modenhed, så sent som muligt. Der er kun få der høster så sent som Laurent Ponsot, deriblandt Leroy og Remoissenet. 2009 var første årgang af denne cuvée. Streng selektering ved indgangen til kælderen og så op på de gamle egetræsfade som Ponsot bruger. I en kraftfuld årgang som 2010 bliver mosten perfekt afrundet og balanceret af denne omgang og resultatet står stærkt i glasset. Som det kan ses på billedet så er bruger Ponsot en kunstprop af plastic, udviklet i Italien. Denne prop har Ponsot brugt på alle vine siden 2008 årgangen, for at slippe for problemer med propsmag i vinen. Af de vine jeg har smagt med denne prop har der ingen problemer været, så jeg vil ikke kritisere den, på trods af min normale skepsis overfor kunstpropper. Læs mere om proppen her.
En herlig aften, der blev afsluttet med en frisk Tokaji 4 Putt, som jeg ikke fik taget billede af eller noteret ordentlig.
Disclaimer: alle vine i dette indlæg forhandles hos min arbejdsgiver Otto Suenson og er smagt som en del af mit arbejde.