Kender du følelsen af at aftenen godt kunne slutte her og du ville være tilfreds? Sådan havde jeg det efter vores herlige aften med kollegaer, hvor vi var kommet godt rundt. Alligevel var der én der syntes at vi trængte til et ekstra glas vin eller to. Tak som byder, siger jeg blot. Vinene blev serveret blindt på dette tidspunkt af aftenen.
2012 Hubert Lignier, Grand Cru, Charmes Chambertin – så forførende og smukt elegant. Som en elegantier på en line, uden sikkerhedsnet. Typisk Lignier finesse med blød frugt og varm jordbund, en anelse af min mormors rødgrød. For mig var den lige i skabet, desværre stadig lukket lidt inde. Det var renheden og elegancen der spillede, for en Grand Cru manglede den helt klart at tage vægt på, men det kommer med tiden. En fremragende flot vin, hvor jeg gættede producenten, men et niveau for lavt.
2010 Benjamin Leroux, Aux Thorey, Nuits Saint Georges – så kom der straks mere dybde og fylde på drengen. Mere aggressivt brug af fadet og lidt mere kant. Orangeskal og bred rød frugtkarakter. Dyb rumlende stil, der gav en del allerede nu. Takket være den gode årgang. En velbalanceret vin, der var god at slutte en lang aften med.
1982 Weinkellerei Schnitzius Müllers, Riesling Auslese, Wehlener Sonnenuhr, Mosel Saar Ruwer – denne fik vi åbent til at starte hele aftenen med. En herlig lille ganerenser som stod dejlig rent og elegant i glasset med stor petroleum og gylden frugt. Sødmed var der stadig, men havde åbnet op for en fin elegant mineralitet.
Endnu engang kan man være imponeret over hvor flot disse perfekt balancerede Rieslingvine kan holde sig. Denne har næppe kostet over 100,- kr.
Så vil der ikke blive føjet mere til kapitlet om denne dejlige aften.