Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Det er ikke hver dag man får muligheden for at nyde en flaske fra Montrachet marken i Bourgogne. Denne aften var centreret omkring denne unikke vin, fra en af de bedste producenter Domaine Leflaive. Igennem Otto Suenson havde vi fået mulighed for at splejse til en flaske blandt personalet. Konceptet udviklede sig til at alle skulle medbringe én flaske ekstra af høj kvalitet til en smagning fredag aften, som vi så holdt i vores butikslokaler i København. Niveauet udviklede sig straks til at være meget højt. Maden fik vi bestilt fra vores gode venner rundt om hjørnet, så en stor tak til Restaurant Rebel for levering denne aften!

Den samlede planlagte serie

Uden yderligere omsvøb vil jeg gå i gang med noter fra en helt igennem fantastisk aften. Jeg gav i løbet af aftenen point på den klassiske 100 point skala.

Første servering: Stenbiderrogn – classic

1993 Moet et Chandon, Cuvée Dom Perignon, Champagne – startede stor og voldsom, med en lille uren tone. Så fik den lidt luft og smed urenheden. En moden Champagne med fin mousse, men uden den helt store elegance. 82 point.
En klassiker blandt Champagne. 1993 er ikke den største årgang, men Dom Perignon står altid flot.

2003 Reichgraf von Buhl, Rupertsberger Reiterpfad, Spätlese Trocken, Pfalz – en ung repræsentant for den varme 2003 årgang. Ingen finesse og alt for klodset til den fine rogn. 85 point.
En rigtig god producent fra Pfalz regionen i Tyskland, der her i den ellers varme årgang 2003 viser en af de bedre rieslingvine, fra en god mark.

Anden servering var rimmet kammusling med selleri og flødesauce med dild. Og hertil fik vi aftenens store sæt med 3 flotte hvide Bourgognevine.

2008 Tollot-Beaut, Grand Cru, Corton Charlemagne – den første i et imponerende sæt.Stor fylde, meget klar til at byde sig til. Cremet og blød, moden tropisk frugt. Åbnede sig kun mere op med herlige nuancer af fennikel og lakrids. En stor og meget kompakt vin, hvor mineraliteten var i baggrunden. I en direkte sammenligning med de 2 Leflaive vine, så virkede den lidt vulgær. 95+ point.
Nathalie har her fremstillet en perle af en smuk Corton Charlemagne. 0,24 ha ejer Tollot-Beaut af denne mark. For at se markernes præcise placering i Bourgogne, kan du kigge nærmere på dette interaktive kort.

2009 Domaine Leflaive, Les Pucelles, 1’er Cru, Puligny Montrachet – så fin og ekstremt elegant. Her er al den fine intense frugtkarakter man kan ønske, finesse og mineralitet. Her kan man kun smile og nyde alle nuancerne fra melon til salt mineralitet. Så fin og elegant som en sommer-strandbred. 94 point.
Les Pucelles er fra Dom Leflaive kombineret af druer fra 3 parceller på denne premier cru mark. Vinstokkene er plantet mellem 1954 og 1985. Samlet set har Leflaive lidt over 3 ha, hvilket gør dem til største besidder af denne mark.

2004 Domaine Leflaive, Grand Cru, Montrachet – så blev al anden hvidvin sat i relief. Fra start til slut bød denne på nye nuancer. Startede åben og ligetil, lukkede så lidt sammen i frugten og kom med frisk mineralitet og så sprang det hele i luften! Stor og kompleks, luftig og flyvende på samme tid. Og så fik man definitionen på en lang eftersmag! Det der får sådan en vin til at løfte sig til et andet niveau er kombinationen af alting. Her er alt hvad man ellers har oplevet, pakket ned i ét glas vin! Kombinationen af tyngde, kompleksitet og fedme på den ene side, og så lethed, mineralitet og finesse på den anden side. Det var så vildt som forventet. 98 point.
Aftenens helt store nummer. 0,08 ha der er plantet i 1960 og drives biodynamisk, som alt andet fra Leflaive. Denne lille parcel er beliggende i Chassagne delen af Montrachet marken. At kalde denne vin mytisk er absolut ikke forkert. En af de absolut største hvidvine i verden.

Tredje servering var en flot stegt torsk med blomkålspure og jordskokker, desværre uden billede. Hertil 2 flotte Bourgogne rødvine, den ene uden billede.

1964 Thomas Bassot, Chambolle Musigny – svært at komme efter disse flotte store hvidvine. Denne klarede det på sin helt egen fine måde. Mørk sød frugt og lidt frisk kaffe og chokolade. 92 point.
Smagt en enkelt gang før, men det gør jo ikke forventningerne mindre.

2007 Meo Camuzet, Les Chaumes, 1’er Cru, Vosne Romanée – stod helt klar og fokuseret i glasset, helt uden kanter. Blød og cremet, ligetil men uden modstand. Næsen stor og komplakt, men en anelse kedelig i smagen. Den her står helt klart i glasset og har ingen nævneværdige fejl. Synes blot den er lidt for poleret. 92 point.
Meo er klart en af de mest berømte producenter I Vosne, så herligt at få denne på programmet. ’07 er en årgang der i øjeblikket viser sig fra en rigtig god side. Så her er forventet harmoni fra alle.

2 giganter mødes. Jeg havde Rousseau med, Anders havde Dugat-Py med. Interessant at smage 2 så store vine mod hinanden, fra 2 så forskellige producenter. Finesse vs. intensitet.

1996 Dugat-Py, Lavaux Saint Jacques, Gevrey Chambertin –sort dyb farve og noter af lakrids og tobak næsten mere end frugt. Efter lidt tid, så kommer frugten rullende med friskhed og liv. Brombær og blomme, styret af frugten. Tanniner der renser og balanceres af frugtsyren. Sort i sit udtryk, men så flot og overbevisende. 96+ point.
Spændingen når man skal smage en stor vin fra Dygat-Py er altid stor. Er den stadig lukket, eller vil den vise bare en anelse af sin storhed? Smagte for nylig 2 x Gevrey 1999 fra ham, med mindre held. Læs noter her.

1996 Armand Rousseau, Clos Saint Jacques, 1’er Cru, Gevrey Chambertin – så var der finesse og elegance, ren tæt rød frugt med kølig mineralitet. Sød og lækker frugt med fin lille frugtsyre kant. Så super lækker og charmerende. Det her er klassisk Rousseau, med balanceret frugt. 96 point.
En af de absolut bedste vine fra Armand Rousseau. Hans bedste premier cru mark, der ofte leverer på mindst samme høje niveau som hans Grand Cru vine. 2,21 hektar som er delt op i 5 parceller.

Så var det tid til hovedretten og hvem kunne ønske noget bedre end okseskank til det næste sæt af store Rhonevine.

2003 Domaine de la Mordorée, Plume de Peintre, Châteauneuf-du-Pape – Bom en vild vin, den her havde bare det hele. Endnu engang fik jeg glæden ved sydlig Rhone tilbage. Fuldendt stor balanceret vin der stod helt sort i glasset og havde al den vildhed der er i stor ‘neuf. Dét der bragte smilet frem på mine læber, var luftigheden og finessen undervejs. Muld, lakrids, nellike og modne blommer. En kant fra lidt krydderurter og fin frugtsyre. 98 point og dermed WOFTN for mig.
80 år gamle vinstokke i Le Crau sektoren i Châteauneuf-du-Pape. Lige dele Mourvedre, Syrah og Grenache der ligger 18 måneder på nye fade. Denne cuvée er kun fremstillet i 2 årgange; 03 & 05.

2006 Thierry Allemand, Chaillot, Cornas – dyb og sort koncentreret Syrah karakter. Psyko meget frugt og så understreget af en helt fin mineralitet. Det komplekse og komplette billede i denne gjorde den til min favorit af de 2 Cornasvine. Udviklede en sød lakridskonfektagtig duft til sidst. 96+
Thierry Allemande er vores elskede topproducent i Cornas, der producerer noget af det mest klassiske i dette område. Dette er hans cuvée fra vinstokke under 40 år gamle.

2011 Thierry Allemand, sans soufre, Cornas – Helt ren i sit udtryk med en elegant og fokuseret frugt. Den stod så fint og rent at man kun kunne smile og tømme glasset. Den tøver lidt med at give fuld skrue og kommer aldrig helt ud af glasset. De største dyder ved denne var renheden, men den manglede kompleksiteten og dybden som var i Chaillot 06. 92+ point.
En lille speciel vin fra Allemand, som fremstilles af druer fra hans ældste vinstokke. Sans soufre hentyder til at den ikke er tilsat nogen svovl. Altså et eksempel på en naturvin, fra en yderst klassisk producent.

1966 Chateau la Mission Haut Brion, Pessac Leognan – uren i sit udtryk og ikke helt i orden. En flaske der muligvis ikke har været opbevaret helt perfekt. Stald, jordbund og gamle nedfaldne blade. Støvet og kedelig flad frugt. 82 point.
En absolut topvin fra Bordeaux. Det her er naboslottet til Château Haut-Brion. Mega øv at den ikke var i orden. 

1983 Vieux Chateau Certan, Pomerol – fin lille duft af balsamico, timian og en lille rød frugt. Elegance, men ikke den store fedme og tyngde. 87 point.

1985 “Y” de Yquem, Bordeaux – så nærmede vi os de sene timer og noterne er blevet lidt mangelfulde 😉 Fin næse af Sauternes, men fremstod tør og bitter i smagen. En lidt klodset udgave af en tør Bordeaux. Jeg havde nok håbet på mere renhed og smagsintensitet. Muligvis var vi for hurtige på aftrækkeren, da denne type vin har en tendens til at smide bitterheden med lidt mere luft. 85 point.
Den tørre udgave af verdens bedste søde vin. Chateau d’Yquem fremstiller en ganske lille mængde af denne vin, som overraskende nok kan være yderst holdbar. 

1999 Karl Erbes, Riesling Auslese**, Ürziger Würztgarten, Mosel-Saar-Ruwer – så var det endelig tid til at få renset smagsløgene. Jeg har hørt om vinsmagere der på et tidspunkt får lyst til en øl, jeg får lyst til et glas sød Riesling. Den her stod super klart og med flot smagsintensitet til at underbygge sødmen. Erbes fremstiller flotte holdbare vine og denne var kun lige begyndt at lukke op for sine værdier. 92 point.

Tusind tak til alle for at gøre denne aften helt unik. At have denne gruppe af kollegaer er bare dejligt! Tak til alle også for at medbringe så flotte vine. Næste gang må vi muligvis flyve lidt lavere.