Vinblog – Vinkreutzer i glasset

En vinsmagning med de bedste hvidvine, fulgt til dørs af fremragende mad på Søllerød Kro.

Importfirmaet blancs* er tre voksne drenge som elsker hvid Bourgogne, og andre gode vine. Jeg har haft fornøjelsen af deres selskab flere gange gennem årene og vi har smagt mange mindeværdige flasker. Denne dag havde de inviteret til smagning af store hvidvine. Programmet var mildest talt så imponerende at jeg havde glædet mig i ugevis. Forventningerne fra flere deltagere var helt i top og blev i flere tilfælde indfriet, men ikke på alle vine.

Maden som Søllerød Kro leverede til vinene var helt i top. Ikke et blad eller urt var forkert doseret. Der hvor vi rykker et niveau op, er når de mange elementer på tallerkenen ikke bliver for meget, men bare understøtter det centrale element. Finesse, balance og stor velsmag hele vejen igennem. Service fra Jan Restorff og personale var forrygende.

Jeg vil i dette indlæg holde mig til at tale om vinene.

2002 David Leclapart, L’Apôtre, Extra-Brut, Blanc de Blancs, Premier Cru, Champagne – kraftfuld stil, startende med oxidative noter, der går over i autolytiske noter og slutter af som en sprød og flot fokuseret fino Sherry. Den ramte ikke lige mig i stilen, men andre var helt vilde.

2002 Agrapart et Fils, Venus, Brut Nature, Blanc de Blancs, Grand Cru Avize, Champagne – knivskarp og fokuseret med hvide blomster og god cistrusstil! Elegance og finesse, lige som jeg gerne vil have en god Champagne.

2008 Hubert Lamy, Haute Densiti, Derriere chez Edouard, 1’er Cru, Saint Aubin – fra en ganske lille parcel med ekstra stor beplantningstæthed, hvilket tvinger vinstokkene til at arbejde ekstra. Stilen var fokuseret med høj frugtsyre, sprød og lækker. Meget personlig med en del hårdt ristet fad, der dog blev balanceret fint af frugten. På nuværende tidspunkt er det klart mineraliteten der holder denne vin på toppen, jeg håber at frugten kommer kraftigere ind i smagsbilledet i løbet af et par år. En virkelig flot vin, hvor især næsen imponerede mig.

2005 Francois Raveneau, Les Clos, Grand Cru, Chablis – en sødmefuld bolcheagtig duft der får en til at tænke på om disse druer har været angrebet af botrytis, eller om flasken muligvis har ligget lidt varmt på et tidspunkt i sit liv? Smagen var dog fantastisk til at starte med, stor intensitet og fedme. Ikke typisk Chablis, men flot harmoni i vinen. Står desværre og falder lidt fra hinanden og imponerer ikke rigtigt. Første vin der ikke levede op til forventningerne…

2008 Clos du Moulin aux Moines, Moulin aux Moines – Monopole, Auxey Duresses, MG – aftenens eneste magnum viste sig rigtig flot frem. Denne vin er kompakt, masser af fad og tæthed i baggrunden. Stor frugt i den tropiske ende af spekteret med fersken og en frisk citrusfrugt. Balanceret og levende stil, hvor frugten understreges flot af mineralitet. En bulderbasse, med sin egen charme.

2010 Hubert Lamy, Les Tremblots, Vielles Vignes, Puligny Montrachet – igen skrevet med samme pen som Saint Aubin fra tidligere på dagen. Lidt samme stil med hårdt ristet fad som et klart element. Flot kompleksitet og tæthed i frugten, dog uden den store charme fra hans Saint Aubin. En vin med personlighed og kompleksitet.

2010 Jacques Carillon, Les Perrieres, 1’er Cru, Puligny Montrachet – meget slank udgve af en Puligny hvor frugtsyre og mineralitet styrer slagets gang. Ikke den helt store oplevelse for mig, ganske enkelt for slap.

2011 Domaine Tessier, Les Genevrieres, 1’er cru, Meursault – dagens eneste blinder. blæser til angreb fra start i næsen med stor kompleksitet. En del fad, som straks overdøves af sprød mineralitet. Utrolig balanceret i munden med smør, røg og stor frugtintensitet. Dybden, kompleksiteten og røgen sendte mit bud til Puligny. Tror at Jan Restorff var tættest på ved at sige at det nok var en meget mineralsk Meursault.

2008 Jean-Claude Bachelet et Fils, La Boudriotte, 1’er Cru, Chassagne Montrachet – smæk lige på næsetippen! Det her dufter så vildt og godt så man tror det er løgn! Kraftfuld stil med masser af røg, som bliver blæst omkuld af intens frugt. Yderst charmerende og fuld fart ud af startblokken. Serveret i sæt med Blanchot Dessus som den vandt over først, men i længden vandt Blanchots dessus. Næsen på denne vin glemmer jeg ikke lige med det samme, det var sexet og lækkert.

2008 Jean-Claude Bachelet et Fils, Blanchot Dessus, 1’er Cru, Chassagne Montrachet – så er der tilbagelænet finesse. Elegance som i at sætte sig i en dyb lænestol, finde den bedste bog, irritere sig lidt over at lyset ikke er helt godt nok – rette det og så finde fuldstændig ro og harmoni i livet. Alle elementer kommer snigende, men falder så på plads. Står så flot i glasset og vokser sig kun større med tiden. Fantastisk flot vin, hvor jeg stadig kan huske smagen her flere dage senere.

2009 Domaine G. Roumier, Grand Cru, Corton Charlemagne – vulgær var næsten den første tanke, stærkt efterfulgt af flødekaramel. Vi valgte at smække den på en karaffel og se om lidt luft og tid ville hjælpe. Det er så absolut en vin med stor fylde og tyngde, men mindre finesse. Den står meget kompakt og frugten er nærmest overmoden. Den samlede indstilling rundt om bordet var ikke meget optimistisk. Forkert opbevaring var oppe og vende. Ligeledes diskuterede vi om det drejer sig om at vi har at gøre med en super rødvinsproducent, hvilket havde sendt vores forventninger absurd højt op. Det leverede fra denne flaske stod ikke helt skarpt og vi endte generelt som et lidt skuffet selskab over denne flaske.

2010 Jean-Claude Bachelet et Fils, Grand Cru, Bienvenues Bâtard Montrachet – frisk, rank og stilfuld. Den her bliver bare bedre og mere fokuseret jo længere den står. Kombination af syre og smagsintensitet, alt sammen med stor moden frugt, er bare så godt sammen. Det her er en meget komplet vin, hvor alle elementer spiller max sammen. Der er lige netop den kant der skal være for at det bliver sjovt og interessant og stadig i noget nær fuldendt harmoni. En mindeværdig flaske, hvor mineralitet og balance vil blive husket.

2008 Domaine Leflaive, Grand Cru, Bienvenues Bâtard Montrachet – klam og lidt fedtet var min første tanke. Så fik den lidt luft og samlede sig i glasset. Her er fine noter af klaret smør og olie. Stor frugt i smagen og så den ristede popcorn der ofte findes i Leflaives vine. Dette er en yderst fyldig vin, hvor frugten har tyngde, men samtidig friskhed. En vin der ikke helt levede op til forventningerne, på trods af optimal opbevaring siden køb ved hjemkomst. En startende oxidering der gjorde at frugten ikke stod helt rent, var nok årsagen til at denne ikke røg helt op i top.

2008 Domaine Ramonet, Grand Cru, Montrachet – hallo! Så stoppede verden og næsen kørte bare dybere ned i glasset. Man glemte at lytte til sidemanden og kigge sig omkring. Jeg lænede mig tilbage, kiggede ud af de små vinduer på kroen og nød livet stå stille et øjeblik. Kuglepennen blev lagt stille ved siden af blokken og der blev ro.
Eneste skrevne note på blokken: kompleksitet, alle nuancer!
Den her vin var det ekstra niveau ovenpå de to andre flotte Grand Cru vine. Der var flere nuancer, mere præcision og større dybde. Jeg har smagt mange flotte flasker i år, men denne tager toppen af listen!

Slut på hvid Bourgogne for i dag, men der var lige to områder vi måtte runde inden dagen sluttede 😉 Indrømmer fra start at de sidste vine ikke fik helt så mange ord med på blokken. Den Montrachet var dagens bedste vin.

1990 Joh. Jos. Prüm, Riesling Auslese, Wehlener Sonnenuhr, Mosel AP #25 goldcapsel – stor næse hvor den kandiserede frugt gled flot frem. En stor vin i fremragende balance, sødme der strammer flot til med god syre. Elegance er et ord der nærmest defineres her.

2005 Egon Müller, Riesling Auslese, Scharzhofberger, Mosel – så strammes der til, med rigelige mængder svovl til at blive godkendt. Stor advarsel til alle naturvinsfans; bliv væk det smager rigtig skidt. For os andre, der ikke er bange for lidt svovl, da er det stor stor vin. Intensitet, sprød frisk citrussyre. Her er sødmen større, men syren balancerer det så flot. Sindsyg vin, med så mange lag.

2009 Château Climens, 1’er Grand Cru Classé, Barsac Sauternes – en ung baby, hvor syren stadig holder frugten i et stramt greb. På nuværende tidspunkt er der lukket ned for frugt og charme. En fin sød og syrlig vin, der fik smæk efter de smukke tyskere. Men, det viste sig at være godt lige at blive fintunet inden:

1929 F. Ginestet, Haut Sauternes, tappet af Carl Bech København – på klassisk gammel flaske med små bobler og fejl. Fin stand og klar farve, der er dyb mahogni. Duften er som gammel Sauternes; nødder og gammelt træskrivebord. Her er nødder, lys chokolade og the. Smagen er tung og moden, masser af sekundære nuancer. Syren er overraskelsen, den holder stadig og bliver ikke for bitter. Sødmen er der, men tørret frugt er den dominerende faktor.

2004 Pol Roger, Vintage, Brut, Champagne – efter endt lang frokost nød vi lidt hygge udenfor. Jan sagde tak for pæn opførsel med denne herlige ganerenser. Ingen noter, men som altid ren og intens i stilen.

Tusind tak til alle for godt selskab, og en ekstra stor tak til Christian, Frank og Søren fra blancs* for at invitere til en smagning af disse flotte vine. De tre herrer stod for størstedelen af vinene, derudover havde enkelte gæster medbragt et par guldkorn.
Frokosten var for egen regning, men vinene uden omkostninger for undertegnede denne dag.

Det lykkedes undertegnede at se rimelig frisk ud, selv da der lige skulle smages en grappa til sidst.