Hvorfor skal man gemme vin?
Det meste gode vin på markedet, bliver solgt inden det er helt drikkemodent. Producent, importør, salgskanal, ingen har økonomien til at lade disse vine ligge og vente på at de er drikkeklar. Det bliver op til dig og mig som forbruger. Det er min helt klare opfattelse at de fleste gode vine har godt af et par år i kælderen, som minimum, for at lukke op for lidt flere nuancer.
4 stjerner på en god aften
Lad os blive enige om nogle udtryk her: God vin?
God vin er i min definition vin som er bedre end gennemsnittet og vin som har tydelige karaktertræk fra det terroir der er nævnt på etiketten. Typicitet er en godt ord. Køber vi en Bordeaux, Brunello, Barolo eller hvad-pokker, så skal de smage af det. Disse vine vil i langt de fleste tilfælde ligge fra godt kr. 100,- og opefter. God vin har potentiale til at vise alt fra primære, sekundære og tertiære aromaer. Dette er vine du skal købe for at få en bedre smagsoplevelse, ikke for at investere og tro at du kan blive millionær efter et par år. Disse vine stiger ikke i krone-værdi, kun i smagsværdi.
God vin smager i langt de fleste tilfælde godt, når du køber den. Du vil fra start få de primære nuancer og de sekundære nuancer leveret. Primære nuancer er fra selve frugten i vinen, de sekundære nuancer kommer fra fremstillingen af vinen, dvs. gæring, lagring og de andre parametre som vinmageren kan arbejde med. Når vinen lagrer i et par år, så kommer de yderst interessante tertiære aromaer frem. Det er aromaer der kun kan udvikles i vinen med tid i flasken. Som forbruger betaler du også for disse aromaer, så er det op til din tålmodighed om du vil opleve dem.
Denne aften havde jeg valgt et par flasker fra kælderen, fordi jeg havde lyst til at se denne udvikling i flaskerne. Alle disse kommer fra vores sortiment hos Otto Suenson og blev drukket med store forventninger, der blev indfriet. Bortset fra den helt unge Mosel, så havde de 3 andre netop med et par år i kælderen udviklet en andelse tertiære aromaer, som gør disse vine endnu mere interessante at drikke, end når de er helt unge.
Derfor skal man gemme vin!
2013 Markus Molitor, Riesling Kabinett, Ürziger Würzgarten, Mosel – ok, ikke en vin der lige passer ind i temaet. Der er nærmest kun primær frugt i denne lille perle. 2013 årgangen har vist sig at være helt vild for Markus Molitor og en ung Kabinett Riesling viser stor balance selv som ung baby. Helt fin og sprød hvor den pæne sødme holdes i stram snor af en super høj frugtsyre. Det her er som en violin der spiller solo!
2011 Domaine Ramonet, Chassagne Montrachet – ikke meget gammel, men alligevel har denne udviklet de første tertiære aromaer. Her er spræd friskfrugt, friskkværnet smør og stor dybde i alle trin af duft og smag. Kombinationen af røg, cremet struktur og mineralitet skriger stor hvid Bourgogne! For mig har denne lukket en del op og lagt et par ekstra lag på den store vin den også var lige da den kom hjem. Det er helt sikkert at den nok skal blive endnu større om et par år.
Ramonet er en fantastisk producent, som jeg kun bliver gladere for med tiden. Der er ikke meget til salg, da det går på allokation.
2009 Domaine G. Roumier, Clos de la Bussiere, 1’er Cru, Morey Saint Denis – gode argumenter for at denne stadig er meget ung. 2009 er en super årgang, Roumier en producent der altid trænger til lang tid i kælderen for at lukke helt op. Denne har ikke lukket op for hele sit spekter endnu, men de første tertiære aromer er kommet snigende ind i billedet. Her er lidt tobak og chokolade, der lægger sig under den cremede bløde frugt. Utrolig harmoni, da den først lukker op i glasset. Den første halve time stod denne diskret i hjørnet, men så åbnede frugten op. Sorte nuancer, stor charme og så den lækre balance som ofte gør sig gældende hos Roumier. Den næste flaske bør først knækkes om 5 år, eller mere.
2007 Il Poggione, Brunello di Montalcino – her et klassisk eksempel på hvor nemt det er at få forståelsen af tertiære aromaer. Brunello har typicitet til op over begge skuldre. Primær frugt fra Sangiovese; kirsebær, saftig rød karakter og renhed der står over de næste lag i vinen. Sekundære aromer fra den lange fadlagring; ristet træ, tobak og sød chokolade. Tertiære aromaer hvor dybden lægges til og der kommer noter af muld, krydderurter og mere bitter chokolade. Her kommer kombinationen af alle 3 slags nuancer i spil. En rigtig flot vin, der såmænd sagtens kan udvikle sig over endnu flere år i kælderen. Det sjove her er at vinen kan købes til lige omkring kr. 300,- og dermed kan lægge god grund i enhver kælder.
Disclaimer: For en sikkerheds skyld; ja alle vine forhandles af min nuværende arbejdsgiver Otto Suenson. De er dog indkøbt for mine penge og gemt under min trappe frem til dagen.
Hej Frederik
Interessant at dette emne bringes op igen. Og jeg kan være enig i mange af dine betragtninger.
Nogle få år for så store giver flere dimensioner og kompleksiteten stiger betragteligt efter 3-4 år på flaske, specielt for bourgogne.
Eneste punkt hvor vi nok ikke er helt på bølgelængde er mht. årgang 2009 i bourgogne. Vi kan nemt være enige om, at Roumier smager lige så fantastisk i årgang 2009 som den gør i fx. 2010. For mig står 2009 som en god årgang, men ikke en super årgang. Dertil mener jeg, at der er alt for stor spredning mellem producenterne. Nogle har fremstillet fremragende vine, andre er præget af årgangens varme. De hvide kan være rigtige gode, men man skal op på et ret højt niveau før vinene er afbalancerede. Leflaive, Lafon og Arnaud Ente er fantastiske i 2009, hvorimod Leroux synes at have nærmest tropisk karakter på flere af de hvide, hvor manglende syre er udtalt.
Det kan også være jeg bare har været uheldig. Men spændende at se hvordan de udvikler sig. Det kan være at jeg bliver overrasket om nogle år.
God dag.
Mikkel
Enig, super emne.
Og hvornår er det egentlig nu? Hvornår topper den lille baby, man har haft liggende i en årrække?
Personligt er jeg nok nået til den konklusion, at hellere nu end senere. En af mine gamle vinpushere sagde engang, at al god vin smager godt, altid. Dvs på alle tidspunkter af dens liv. Og det kan der jo være noget om.
Er tidligere blevet taget med bukserne nede og smagt både Cote Rotie og Hermitage, af absolut lødig kvalitet, der i min optik burde have været drukket. Den der gemmer til natten…..
Når det så er sagt, så har rigtig moden vin absolut også sin charme. Man skal bare, synes jeg, være mentalt indstillet på en anderledes oplevelse. Åbnede forleden en 1982 Chateau Plince fra Pomerol. Ikke verdens største slot, men årgangen… ud fra min subjektive virkelighed var den formentlig bedre for både 10 og 15 år siden. Men den var fortsat særdeles i live, charmerende med sit helt eget sprog. Måske det er derfor, vin skal gemmes?
Hej Frederik
Jeg kan godt lide at læse dine vinberetninger, men ind imellem bliver jeg lidt forvirret af dit sprogbrug.
Tag nu f.eks. udtrykket “tertiære smagsindtryk”. Det er IMO ikke noget man oplever fra gode vine i gode årgange før end de minimum har rundet 15 år. At snakke om tertiære aromaer i en Chassagne, der end ikke er 4 år endnu – eller fra en rød 1er cru, der end ikke er 6 år endnu, forstår jeg ikke så meget af. I så fald findes der også “kvardriære” smagsindtryk, som er de, der kendetegner vine med alder > 15 år.
Jeg tror det ville løfte niveauet, om begreberne “primære/sekundære/tertiære” blev uddybende forklaret. Det vil jeg se frem til at høre din mening om.
De bedste hilsner
Thomas
Hej alle
Tak for Jeres tanker og kommentarer. Lad mig prøve at give jer lidt svar.
Mikkel:
Rød Bourgogne 2009 vs 2010. Min holdning her er at 2010 er en herlig nem årgang. Det hører man fra nord til syd i Europa, hvis man ikke kunne lave god vin i denne fremragende årgang, så er man en dårlig vinmager mere end noget andet. 2009 stillede lidt større krav til producenterne, hvilket også vil give større diversitet i vinene.
Lars:
1982 Chateau Plince synger muligvis på sidste vers, kan huske at jeg smagte den for godt 10 år siden hvor jeg fik samme tanke 🙂 Nogle gange kan det bedre betale sig at drikke vinen et år for tidligt, end en sæson for sent. Helt enig der. Dog må man også sige at gamle vine, der måske har toppet, stadig kan fortælle en charmerende historie.
Thomas:
Kvardriære, ja måske skal vi også have det udtryk i spil … Min definition på de 3 udtryk som jeg vælger at bruge er:
– Primære nuancer: nuancer fra selve frugten, råmaterialet
– Sekundære nuancer: nuancer fra fremstillingen. Kælderarbejde, fadbrug, gæringsmetoder etc.
– Tertiære nuancer: nuancer fra udviklingen i flasken. Det her er nok den mest “tricky”. For mig tæller vi fra det øjeblik vinen er tappet. Visse vine udvikler relativt hurtigt nogle få af disse nuancer, andre tager absolut længere tid. At tale om tertiære aromaer i en Chassagne der er 4 år gammel, er muligvis tidligt i vinens samlede levealder, men stadig mener jeg at vinen har udviklet sig markant siden den blev tappet på flaske. Jeg vil mene at tertiære aromaer absolut er dem der er mest interessante, alene fordi der er så mange lag af dem på sigt.
Jeg håber at ovenstående svar har bragt lidt lys over land for alle. Endnu engang tak for Jeres engagement også.
Frederik