Et rigtig godt besøg på Le Sommelier. Vi var 2 personer i baren, fik lidt let fra kortet og nød et par gode kander vin. Vi fik dejlig opmærksom service fra “dommeren”, der bød ind med gode forslag. Le Sommelier er stedet hvor man finder byens absolut fedeste vinkort.
Vi startede med at smage et par dråber af disse 2, der havde stået fra dagen i forvejen.
2007 Trimbach, Riesling, Cuvée Frederic Emilie, Grand Cru, Alsace – præcision er nøgleordet. Glæden ved en helt ren og fokuseret Alsace riesling kan være stor, når den er så flot udført i den tørre balancerede stil. Ofte har vi stor fokus på Riesling fra Tysklands myriade af dejlige områder, men vi bør ikke glemme Alsace, der sagtens kan spille med på højeste niveau, der kom mere godt senere på aftenen. Super fed riesling kærlighed med den kombination hvor fedme lige siger hej og så kommer kalk og frugtsyre og renser ganen.
2011 Jacques Puffeny, Cuvée Berangères, Trousseau, Arbois -Ja det er så lyst og alligevel vil næsen bare hhive fat i dig. Det er smukt. Næsen sender ribs, fyrrenåle, lidt sæbe og tørre krydderurter op. Al sammen pakket ind i den fineste røde frugt. Smæk, det er fokuseret. Smagen er helt ren, igen med flot fokus og renhed. Dejlig saft, som man bare har lyst til at køre ned i store slurke.
Herefter tog vi et par flasker fra kortet:
2004 Trimbach, Riesling, Clos St. Hune, Alsace – legendarisk lille parcel fra Trimbach. En af de bedste marker til at udtrykke denne drue i verden og en stor fornøjelse at smage i denne modne udgave. Vi rykker et niveau op, i forhold til aftenens første vin. Magien udfoldes her med elementer af fin hvid kalket mineralitet, en underliggende sødme og så en bred frugt der giver en stor mængde nuancer af tropisk frugt. Det er ikke overmoden frugt, blot topmodent. En fantastisk vin er bare stod knivskarpt i glasset med fuldendt balance. 10 år gammel og alligevel står syren helt rank, det er moden saftighed hvor de tertiære aromaer har fået lov til at lukke op for posen af godhed. En anelse tørret tropisk frugt udvikler sig i glasset, men denne har stadig et langt liv foran sig.
2004 Didier Dagueneau, Silex, Blanc Pouilly de Fumé – er der andet Pouilly Fumé der kan nå disse højder? Det har jeg i så tilfælde ikke smagt. Dette er absolut toppen af området og en vin der giver så meget fra sig. Efter lidt snak frem og tilbage endte vi på denne til vores asparges, hvilket må siges at være den vildeste mad-vin kombination jeg længe har fået. Den startede med lidt champignon-urenhed, der dog hurtigt forsvandt. Og så samlede den hele sit arsenal af nuancer. Her males med den helt brede pensel af grønne og gule nuancer, perfekt styret af Mr. frugtsyre i baggrunden. Mineralitet, røg og stor fylde var elementerne der gav glæde her.
Vi delte et par flotte serveringer, hvide asparges samt brisler. Begge serveringer med flot Francis fingeraftryk af stor duft og høj velsmag.
Her behøver vi ikke pynte unødigt på tallerkenen, her er det råvaren der supplerer hinanden på bedste vis og bare smager super godt. Tak for det ærlige køkken!
2011 Armand Rousseau, Gevrey Chambertin – et lille glas fra den anden ende af baren, tak for det. Kan man tillade sig at kalde det for “klassisk Rousseau-næse”? Helt fin rød frugt med våde urter og en anelse fad i denne unge baby. ’11 årgangen med sin umiddelbare charme og hos Rousseau fuld fokus den rene jordbærkarakter. Den mangler muligvis lidt dybde på nuværende tidspunkt, men gad vide om det ikke vil komme med alderen. En flot og præcis rød Bourgogne.
Tak til Maggie Harrison for endnu en god aften, i dejligt selskab. Næste gang skal vi måske også bare bestille take-away?