Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Det var en smuk dansk sommeraften og vi var kaldt i sommerhus. En fantastisk gruppe af næsten helt unge drengerøve, som alle havde lidt forskellige vine med. Størst tak skal lyde til vært og værtinde der lagde hus og have til, samt stod for den mest vidunderlige mad. Sådan et måltid, i så smukke omgivelser, minder mig om hvorfor at jeg hellere vil spise privat end at gå på restaurant i Danmark!

Det var overskyet og der faldt en let sommerregn over haven, alligevel insisterede vi på at nyde boblerne udendørs, man er vel viking!

1998 Pol Roger, Cuvée Sir Winston Churchill, Brut, Champagne – stod smukt i glasset på denne sommeraften. Havde udviklet en del modne noter, som blev holdt i skak af fine friske citrusnoter. Herlig saft med stor kompleksitet.

2012 Dauvissat, Les Preusses, Grand Cru, Chablis – smæk for skillingen med høj kalket præcision og sprød syre. En ung baby, der allerede nu viser flotte takter. Stor frugtkoncentration nedenunder, der vil folde sig ud over de næste år.

2008 Domaine Leflaive, Les Pucelles, 1’er Cru, Puligny Montrachet – premox baby! Pokkers hvor er det surt når sådan en stor flaske er afgået ved døden, allerede inden proppen trækkes op.

Første servering var en smuk gang pasta med asparges sauce, asparges hoveder og rejer. Velsmagende og skal klart afprøves! Hertil kørte vi de 2 hvide Bourgogner:

2011 Paul Pillot, Clos Saint Jean, 1’er Cru, Chassagne Montrachet – den generte dreng i klassen. Her holder vi lidt igen med udtryk både på duften og den første primære smag. Men så skal vi ellers nok til at markere os; stor koncentration af frugt som holdes i et jerngreb af den intense frugtsyre. Enormt tæt bygget med stor saftighed og enormt balanceret eftersmag.
En producent der gør mig mere og mere glad. Ikke så vild ude af startblokken, men utrolig overbevisende når man sidder med det i glasset. Det gør sig gældende for denne, men også mange andre af hans vine. 

2011 Domaine Ramonet, Les Cailleret, 1’er Cru, Chassagne Montrachet – in your face attitude! Her vælter bare frugt og kalket mineralitet op af koppen. Den her har en sag at udtrykke og gør det meget overbevisende. Intet skjules, intet er glemt. En del fad der dog uden problemer holdes på plads af den tætte frugt. En vild stil, der i denne årgang byder ind med alt hvad man kan ønske sig.
Ja tak, Ramonet er bare flot hvid Bourgogne. Dette var også selskabet der nød Montrachet fra Ramonet for nylig. Denne aften var der mange der huskede tilbage og nød nogle af de samme noter. En producent man bare gerne vil have mere af i kælderen. 

Så havde husets frue fremtryllet den lækreste foie gras terrine. En spise der er så god, når den er ordentlig lavet. Her serveret med mango, chile og bær.

2008 Fritz Haag, Riesling Spätlese, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Mosel – som altid en perle. En ting er sikkert; jeg vil til enhver tid foretrække stor Spätlese til min foie gras, fremfor Sauternes! Havde samme flotte karakter som så ofte før, helt ren med fin syre og så lidt champignon som jeg har set før i denne ’08er. Et super match til maden.

Næste ret var hovedret, der i flot retrostil blev serveret fra fad! Oksemørbrad, kartofler og asparges, samt den vildeste sauce! “Alle kan koge, man er født til at stege” Tak Frank for den, den tager jeg med til Roskilde.

Så kom for mig et andet højdepunkt på aftenen. 3 x 2007 fra Armand Rousseau. En årgang som muligvis ikke har det bedste ry, men som i øjeblikket viser sig rigtig flot på mange af de bedre vine. Rousseau er jeg rigtig glad for og et gensyn med Clos St. Jacques er altid en fornøjelse. Denne gang fik vi muligheden for at smage 3 niveauer fra samme kommune. Tak for at kombinere dette sæt.

2007 Armand Rousseau, Gevrey Chambertin – mild og elegant i stilen, ret slank for en Gevrey. Jeg havde nok forventet lidt større dybde i denne, men renheden var virkelig flot. Samler sig flot i glasset, hvor renheden i frugten er den afgørende faktor og det lidt grønne element blot tilfører lidt kant. Udviklede sig flot i glasset og tog lidt mere vægt på.

2007 Armand Rousseau, Lavaux Saint Jacques, 1’er Cru, Gevrey Chambertin – mere bred i strukturen, med lidt mere tørstof og en mere jordet underbygning af frugten. Herlig saftig frugt, god kompleksitet og klart et mere seriøst niveau end Village udgaven. For mig stod denne lidt enkel lige i midten, uden rigtig at charmere mig.

2007 Armand Rousseau, Clos St. Jacques, 1’er Cru, Gevrey Chambertin – så er der smæk på drengen. Sort skiffer mineralitet og frisk lakrids. Ren sort brombær frugt karakter med god tannin, der ligger bag frugten. Frisk frugtsyre og fin struktur og dybde. Et udtryk for producenten mere end for den lidt slanke årgang. Denne her vokser sig igen større og mere dyb. En vin på højt niveau.

De samlede tanker om dette sæt var at der klart er en forbedring op i niveauerne hos Rousseau. Jeg foretrak dog det mere rene udtryk i Village, fremfor Lavaux. Clos St. Jacques var bare et stepå op i forhold til de to andre. Grand Cru kvalitet? Godt spørgsmål. 

Så fik vi et sæt blinde i glasset. Bourgogne uden tvivl, det viste sig at være:

2007 Domaine Roumier, Clos de la Bussiere, 1’er Cru, Morey Saint Denis – harmoni i alle aspekter af denne lille saftige sag. Ikke nogen stor vin, måske lidt presset at komme efter de 3 x Rousseau. Bløde afstemte tanniner, der stod flot sammen med frugtsyren og den klokkeklare frugt. En vin man bare havde lyst til at hælde ned…

2002 Joseph Roty, les Fontenys, 1’er Cru, Gevrey Chambertin – super sexet vin… en hel buket roser i næsen med rød og sort frugt i front! Ret fyldig i munden, uden at den bliver tung. Har den for mig forventede Gevrey tyngde og store kompleksitet. Meget bred i sit spektrum af nuancer. Utrolig flot vin, der havde så meget mere at byde på.

Tid til lidt Bordeaux. Først en skuffelse og så en fest i glasset.

1989 Chateau Palmer, Grand Cru Classé, Margaux – oxideret, DOA = Dead On Arrival… fra en flaske med uhyggelig dårlig stand. Kunne ellers have været sjovt…

1998 Chateau l’Eglise Clinet, Pomerol – ja tak det er lige netop sådan der står i bogen; super stor Merlot domineret Bordeauxvin i en stor årgang! Enorm bouquet med mokka, chokolade og dybe sorte bær, mest brombær og lidt blomme. Smagen har fylde og så tanniner der står helt perfekt nu. Har helt sikkert flere års potentiale, men er fristende at tage nu!

Vi fortsatte i Bordeaux, første vin for at vænne smagsløgene til lidt alder. En stor og velment tak skal lyde til boghandleren for at medbringe disse flotte vine fra kælderen.

1982 Chateau la Louviere, Pessac, Graves – dejlig levende med frisk mynte og spillevende syre. Klassisk tør Graves karakter, med god moden frugt. Absolut i live, men vil næppe udvikle sig i nogen positiv retning. Købt i slut 1980’erne på Bruun Rasmussen til kr. 175,-. Herligt som sådan et udemærket slot kan udvikle sig så positivt.

1929 Chateau Lyonnat, Lussac Saint Emilion – et ganske lille slot i udkanten af Saint Emilion, ikke en satellit kommune der normalt tiltrækker de store overskrifter, men alligevel et slot der vækkede minder hos en del af mine Facebook-venner. Flere der har besøgt slottet og flere der havde gode minder, der blev vakt af et billede.
Levende frugt i næsen, en anelse balsamico toner. Fin rød frugt og tydeilg gammel cigarkasse, som forventet af så gammel en vin. I munden er der først flot sødmefuld frugt, der går over i tørhed med fin elegant afslutning. Er det en stor vin, eller er det en imponerende historie? Jeg elsker at smage historiens vingesus på denne måde. Utroligt hvad denne flaske har overlevet…

1929 Chateau Mouton d’Armailhacq, Grand Cru Classé, (Pauillac) Medoc – det nuværende Chateau d’Armailhac som ejes af Mouton grenen af Rothschild familien. Mouton d’Armailhacq var det officielle navn i perioden 1750 – 1955.
Allerede i næsen løfter vi os et trin op af trappen. Mere intens, mere balance og mere friskhed. Her er røde bær, tobak og chokolade i duften. Munden er anderledes, her kommer en nærmest cremet fornemmelse af fed moden frugt. Stor koncentration med en sammensat kerne og frugtsyre til at give balance. En flot vin, hvor især balancen mellem de forskellige elementer var rigtig flot.

Desserten var friske jordbær, på toppen af en dejlig sprød tærte – det skreg sommer ud over hele lokalet!

1961 Chateau Caillou, Sauternes – dyb gylden og med stor duft og smag af abrikos. Det her er fin, men ikke vildt stor, Sauternes i en moden årgang.

Tak til alle for invitationen, tak for Jeres flotte flasker og tak for at I kan holde mig ud sådan en aften 🙂