En gennemgang af 34 år fra Brunello distriktet. En vertikalsmagning hvor vi havde fornøjelsen af at smage en bred vifte af årgange fra 2 af vores elskede Brunello producenter hos Otto Suenson. Begge disse producenter har jeg altid nydt at smage vine fra. Jeg har min egen favorit af de 2, men hver gang man har muligheden for at smage så bred en vifte så får man stillet spørgsmålstegn ved sine holdninger. Det er blot én af de ting jeg elsker ved denne branche.
De ældste vine i dette indlæg er netop ankommet direkte fra de 2 producenters kældre. Jeg valgte at servere de ældre vine først, da jeg frygtede lidt for om de gamle var lidt skrøbelige. Til sidst kunne jeg blive enig med mig selv om at rækkefølgen var rigtig. De ældre vine var så elegante og de unge var så kompakte. Tror at den omvendte rækkefølge havde været svært. Jeg afholdt denne smagning for vinklubben i en større dansk virksomhed, for 50 personer. De ældre vine blev dekanteret blidt fra bundfaldet, umiddelbart inden servering. De unge blev skænket direkte fra flasken.
Først lidt om de 2 producenter på aftenens scene. Begge er beliggende i den sydlige del af Montalcino området, i byen Sant Angelo in Colle.
Vores butikschef i Roskilde Flemming Brodthagen og Carlo Baldi fra Lisni. Til smagning i Roskilde butikken i 2014.
Lisini er en af de ældste og mest klassiske producenter i Brunello di Montalcino, med første aftappede årgang i 1967. Drives i dag videre af den oprindelige familie som også grundlagde ejendommen. Stilen i vinene er meget polerede, med god fylde og med lidt tid i flasken fantastisk balancerede og åbne. En ejendom der råder over 154 hektar, men kun har vinstokke plantet på 20 hektar. Her er kun Sangiovese, intet andet. Visse af vinstokkene er podninger fra gamle pre-phylloxera vinstokke som Lisini har haft en hel parcel med tidligere.
Franchesca Bindocci foran vineriet, sommeren 2014
Il Poggione er en klart større ejendom med mere end 500 hektar, hvoraf 125 hektar er med vinstokke. Der er fokus på Sangiovese, men også mindre mængder af andre druer til husets ikke-Brunello-vine. Brunello herfra produceres fra marker i mange forskellige højder over havet, hvilket er med til at sikre jævn kvalitet mellem årgangene. Bindocci familien har for nylig taget et helt nyt moderne vineri i brug, for at fremstille deres ellers meget traditionelle Brunello.
Klassiske store egetræsfade fra kælderen hos Il Poggione
Stilen i vinene er intense, uden at være poleret. En stil hvor de forskellige elementer får lov at tale deres sag – jeg elsker det.
1981 Il Poggione, Brunello di Montalcino – fin og let, som et silkepapir der flyver gennem stuen. Tannin og frugtsyre ligger ned, uden at vinen er træt. Her er moden frugt og glimrende intensitet i længden. Den udvikler sig i den grad i glasset. En vin der spiller på elegance. De tertiære aromaer med læder, tobak og chokolade dominerer umiddelbart, men frugten vinder i længden.
1982 Lisini, Riserva, Brunello di Montalcino – intens og med brede skuldre. Varm moden frugt, blommer og så kommer de mørke noter rullende nedenunder. Skovbund, våde blade og blomster der har stået i solen. En vin hvor tanninen stadig holder paraplyen hævet over det samlede frugtspil.
1985 Il Poggione, Brunello di Montalcino – tæt og i flot balance. Meget åben på næsen, fra det øjeblik den kom på karaffel. 2 af 3 flasker havde lidt eddikestik og udviklede sig mindre positivt som de stod i glasset. Den gode flaske havde dog en helt fortryllende kompleksitet, med saftig kirsebærfrugt og lidt ristet fad nedenunder.
1994 Lisini, Ugolaia, Brunello di Montalcino – så ung og stadig med intens syre og tannin. Pakket ind i dyb moden frugt og så alligevel ikke helt klar i sit udtryk. Sad lidt mellem to stole. Noter hvor frisk mentol blandede sig med modne sorte kirsebær.
1995 Lisini, Ugolaia, Brunello di Montalcino – harmoni er nøgleordet, især når man smager den et par gange og lader den åbne op og samle sig i glasset. Slle elementer står flot i forhold til hinanden, tæt frugt, afrundede tanniner og frisk frugtsyre til at binde pakken sammen med. Poleret og super fin i sit udtryk, men uden fejl. Nogle gange er det rart med lidt sprækker i billedet.
1995 Il Poggione, Brunello di Montalcino – ”Her er jeg og jeg vil en masse” Rustik i sit lidt flamboyante udtryk. Stadig lidt tør tannin og spillevende frugtsyre. Sorte kirsebær, ristet fad og sød lakrids i noterne. En tæt vin, som havde masser af personlighed. Det kunne jeg rigtig godt lide.
2009 Il Poggione, Brunello di Montalcino – så kom vi til noget der minder om Brunello som vi kender det. Ung, men alligevel så klar. Tannin der er helt poleret af, dyb sort frugt, klart aftryk fra fadet. Styret af balanceret frugt der bare holder i smagen. De herlige noter af dyb moden sort frugt, som køres helt på plads af fadets indvirkning.
2010 Il Poggione, Brunello di Montalcino – tæt er nok det bedste ord. Alle komponenter i denne vin er skruet sammen i en skruetvinge. Intet vil endnu lukke op. Elsker allerede nu denne vin; den er rå og upoleret i hele sit udtryk. Tanninen river, syren gør næsten at man savler. Jeg kan i aften slet ikke lade være med at sammenligne denne med 1985 og tænke at denne skal langt væk i kælderen. Det bliver så stort, år elementerne lukker op og trompeterne blæser.
2010 Lisini, Brunello di Montalcino – charme. Først i glasset er dette ren kirsebærsaft, men den samler sig straks sammen til så meget mere. Bredde i frugten med saftige små blommer, kirsebær stadig og så de dybere lag; læder, lakrids og mørk chokolade. Tanninen er klart mere moden end hos Il Poggione i samme årgang, hvilket får denne til at fremstå langt mere klar på alle tangenter. En så lækker vin, der bare vil drikkes. Sikker på at den har potentialet til den lange bane, men jeg elsker denne nu.
2007 Il Poggione, Vigna Paganelli, Riserva, Brunello di Montalcino – stor vin. En helt anden stil næsten end kmed meget moden saftig frugt. Tænker at den er så moden i sit udtryk at den i aften fremstår næsten oversøisk moderne. En vanvittig flot vin, som bare slet ikke er samlet i flasken til at nyde nu. Skal som minimum dekanteres et par timer i forvejen, for at lukke op.
Samlet set en vild oplevelse af mange forskellige udtryk af Brunello. Man er lidt flad på smagsløgene, store oplevelser. At smage så gamle vine er altid lidt emotionelt. Jeg tænker lidt over hvor verden var i 1981, hvad der skete. Sjovt lige at vende den tanke med Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/1981
Min konklusion må være at Brunello for mig er bedst lige omkring 20 år gammel. Den er også flot i ældre udgaver, men jeg bliver nok mest rørt lige omkring 20 år, hvor der stadig er lidt frisk rød frugt og de har taget kompleksiteten på fra de tertiære udviklinger. En fantastisk smagning. Tak til alle 50 deltagende, det var en fornøjelse at tage Jer med på denne oplevelse.
Hej Frederik,
Herligt at se, at du som arrangør, og derved professionel, har så meget overskud, at du kan få smagningen til at virke som din egen. Når passion og levebrød går hånd i hånd….
Blot et enkelt teknisk spørgsmål: du nævner, at old timerne blev dekanteret aht. bundfaldet, hvilket lyder helt rigtigt. Og at de unge vine til gengæld blev serveret direkte fra flasken, pop and pur? Altså, min erfaring med ung Brunello er, at de har brug for tid og masser af luft for at folde sig helt ud. Hvordan gik det med det, når du skænkede direkte fra flasken?
Hilsen Lars
Hej Lars
Tak for de pæne ord. Det er en fornøjelse at min levebrød og passion følges så smukt ad.
Dekantering af unge store vine, som jeg mener disse er, kan være kompliceret. Nogle gange oplever jeg at de kan lukke sammen igen, efter dekantering. Ved at servere dem direkte fra flasken, så får de under alle omstændigheder lov til at åbne op for den pågældende smager. Hvis denne smagning havde været derhjemme, for en mindre gruppe, så havde jeg nok også dekanteret de unge. I så tilfælde med fokus på hvor lang tid i forvejen de enkelte ville have godt af.
Ganske kort, så vil jeg mene at 2007 Paganelli skal dekanteres 4 timer i forvejen, for at lukke bare lidt op. De 2 x 2010 viser sig rigtig flot lige nu fra flasken, selv om man fornemmer potentialet.
Hyg dig
Frederik