Moulin Touchais er et helt unikt domaine i denne herlige verden af vin. Til sidst er det sandheden i glasset der taler og alle der har lyttet til et glas vin fra Frederik Wilbrenninck har hørt historien. I en verden hvor sød vin ikke altid står øverst på ønskesedlen, så er dette vine du alligevel bør sætte på din Bucket List. Jeg har smagt dem for mange år siden og ikke glemt dem, så da muligheden bød sig igen var jeg ikke sen til at sige ja tak!
2 x Frederik
Jeg har netop været inviteret til Salon de la Vin de Loire, en vinmesse i Angers i Loire. Her var Frederik med en stand og vi fik en rigtig god samtale. Moulin Toche er én vin, ingen special cuvée, ikke noget hjørne af markden der skal tappes separat, blot én unik vin, fra én mark. Naturen og årgangen bestemmer mængde og stil i vinen. Lad os bare fra start konstatere at vinen importeres af Sigurd Müller og jeg er helt uden kommercielle interesser i den.
Domaine Moulin Touchais ligger i Coteaux du Layon i midten af Loire. I Coteaux du Layon ppellationen ligger man bagerst i området, med små bløde bakkedrag. Her er ikke så meget tåge og efterfølgende botrytis som længere fremme i området. Moulin Touchais ejer 150 hektar vinmarker, med 35 hektar i Coteaux du Layon som er beplantet med Chenin Blanc druen. Dette er udgangspunktet og det er her i marken grundlaget lægges til en af verdens mest interessante vine. Fremstillingsmetoden på vinen er helt simpel og samme opskrift følges stort set hver eneste årgang. Druerne passes og beskæres optimalt i markerne og der høstes i hånden. Markerne høstes af 3 – 5 omgange, for at få druer i hus med forskellig karakter. Første høst foregår relativt tidligt, for at sikre syre nok til den endelige vin. Efterfølgende høstes der når der er nok modne druer på stokkene. I nogle årgange udvikles der botrytis i marken, men absolut ikke i alle år. Dette giver meget stor årgangsvariation i den endelige vin. Vinen presses med det samme og gæringen foretages med temperaturkontrol frem til januar måned. Vinen stabiliserer sig helt naturligt i de store epoxy tanke og bliver hverken klaret eller filtreret. Aftapning sker i april året efter høsten. Sødmeniveauet i den endelige vin ligger omkring 80 – 90 gram sukker per liter. Ingen fade, ingen hokuspokus, ingen stor batonage, ingenting til at maskere den helt rene naturlige frugt fra det hårde arbejde i marken.
Jeg var forbi to dage i træk og smagte forskellige årgange hver dag, jeg har forsøgt at give nogle point for at adskille de enkelte år fra hinanden. Ærlig talt, så læs ikke disse tal. Ale vinene er fremragende og synger sin egen sang. Pointmæssigt var ingen vine under 93 og ingen over 97, men alle havde de potentiale til at udvikle sig.
2005 var en god årgang med pæn botrytis i marken, som straks er present i duften. Røget og støvet på den fede måde. Helt ren og elegant gul frugt med stor smagsintensitet. Stor tyngde og kompleksitet, helt uden at mangle friskhed og liv. Første vin i glasset. 95 point.
2000 – ikke det bedste år. Tungere i stilen med en uren støvet karakter, som blev forklaret med manglende botrytis, men mere gråt råd blandt druerne. Udvikler sig i glasset med lang insisterende eftersmag med høj syre og citruskarakter. 94 point
1994 helt frisk og klar i glasset med spillevende frugtsyre. Så kommer dybden med champignon, lys chokolade, lidt figner og tørret abrikos. Kompleks og alligevel med intens og frisk. 93 point
1986 så kom der pludselig nogle helt andre noter i glasset; karamel og saft fra tørrede figner. Lidt alderdomstegn der dog holdes på plads af den vildeste præcise syre – smæk! Afslutningen byder mere på ananassaft og friske moreller. Stor fylde der viser de første aldringstegn. 94 point
1984 er en ”fair vintage” iflg. Frederik. Støvet i duften hvor en anelse cigarkasse spiller med i billedet. Så kommer der kandiseret orangeskal og tørret abrikos. Herlig frisk slank mineralitet der holder denne stående flot i glasset. 93 point
Vi gik fra dag 1 med god smag i munden og et virkelig komplieret referencepunkt for hvor godt Coteaux du Layon kan være. Dag 2 bød på noget af en marathon-vertikal runde, denne gang uden de gode kommentarer fra Frederik. Stadig en stor oplevelse.
2003 som også her var en varm årgang. Fedladen med klart lavere syre, og her mener jeg ikke lav i traditionel forstand. Nedenunder tyngden står frugten pænt og venter på at præsentere gevær, rank og mineralsk som hun er. Nok den svageste vine vi smagte, men den skal nok vise tænder om 10 år. 91 point
2002 – ja tak, det er jo næsten så fokuseret og rent som riesling. Petroleum og kalket mineralitet der baner vej for stor koncentration. Vanvittig flot balance og kompleksitet. Super vild og nærmest min favorit i feltet. 96 point med stort potentiale.
2001 serveret fra karaffel, hvor den havde stået i 5 timer. Viser en helt anden bredde end nogen af de andre, nok alene fordi den har fået luft. Fortæller mig at vi kun har set en brækdel af hvad denne vin kan byde på under de optimale serveringsbetingelser. Den store fylde og mere afrundede karakter er alligevel flot balanceret med frugtsyren og friskheden. Som en lys trompet på en sen sommeraften. 94 point.
1996 gylden og med en duft af botrytis-støv og semitørret tropisk frugt. Fremstår utrolig kompakt og ikke særlig givende, men denne var også lige åbnet. Stor smagsrigdom, hvor tropiske frugter står i både frisk og tørret stil i glasset. Alderen banker på med de første tørrede noter. 94+ point.
1997 ja så gik vi et år den anden vej, helt bevidst fra Frederiks side – jeg tror han holdt øje med os alligevel. Pludselig er trompeten lagt væk og violinen fundet frem, helt frisk og nærmest diskret ungdommelig næse. En slank version af Moulin Touchais der bare er utrolig lang og imponerende i eftersmagen. 95 point. En stor fornøjelse.
1985 var så en helt anden oplevelse. En årgang der regnes for noget af det bedste, men som jeg havde svært ved at få til at falde helt på plads på min tunge. Utrolig mange elementer der spiller ind og skal samles sammen. Noterne var klart aldrende, så ikke så meget frisk frugt, men mere tørret frugt og lidt gamle sherry noter. En sagde Armagnac, men jeg mener nok at der egentlig blot hentydes til den lidt karamelliserede stil der kan komme med aldren. 95 point, andre ville gerne højere op.
1983 en meget udviklet og lagret duft med nødder, tobak og chokolade. Smagen overrasker ved at være super fin og frisk. Klart mere finesserig i smagen, end i duften. Strammer lidt til og holder sig midt på banen på en god måde. Virkelig flot vin. 94 point.
1979 havde udviklet næste niveau af alderdomstegn. Nu ikke bare tørret frugt, men også mere jordnære noter som vådt træ, læder og gammel våd tobak. Noter af god gammel hvidskimmelost og så alligevel når smagen stod i munden, så kom den friske gule frugt og blandede sig på fineste vis. Saftig og helt ren i afslutningen der holdt ved ganske længe. 95 point.
Tusind tak for invitationen til Salon de vins de Loire og til Frederik for at fremstille sådan en stor vin, der har så dejlig en historie at fortælle i hver enkel flaske. Der er ikke en eneste årgang jeg ikke kan anbefale af denne vin. Moulin Touchais – merci!
