Tasting of a lifetime kan komme i mange forklædninger. Denne smagning fik endegyldigt defineret hvidvinene fra Domaine Leflaive for mig. At smage 7 forskellige vine fra så fremragende en producent var yderst lærerigt. Samlet set kan jeg konkludere at vinene var på et super højt niveau, de levede stort set op til forventningerne. Stilen hos Leflaive er fokuseret gul frugt, høj kalket mineralitet, lidt røg og den klassiske popcorn duft. Alle vine viste denne stil og for mig var det især mineraliteten, sprødheden og friskheden i frugten der tegnede vinene denne aften.
Vinene denne aften var samlet af Private Dining stedet Voce, som er beliggende i Store Kongensgade i en gammel herskabslejlighed. Et fantastisk sted til middag hvis du har et selskab hvor I gerne vil være lidt i fred. Der kan sidder 18-20 personer ved det store bord, med mulighed for at udvide selskabet med ekstra borde. Maden denne aften helt i top og virkelig flot tilpasset vinene. Den stigende intensitet i glassene blev fulgt perfekt op på tallerkenen. Jeg fik desværre ikke noteret menuen, men se billeder til sidst i dette indlæg.
Disclaimer fra start: Jeg arbejder for den ene af de to importører af Domaine Leflaive i Danmark.
Alle vine blev åbnet en time inden smagningen startede, nogle enkelte blev dekanteret i god tid. Ingen vine blev serveret blindt. Fakta i kursiv fra Leflaives hjemmeside. Mine point på 100 point skala tildelt.
2013 Dom. Leflaive, “sous le Dos d’Âne”, 1’er Cru Meursault
1 parcel, “Sous le dos d’âne”. Years when planted: 1995 and 2004. Surface: 1ha 62a (4 acres).
Stram og fokuseret, en eksplotion af mineralitet og med langt mindre fedme end man ofte ser i Meursault. En vild og voldsom vin at starte med. Meget ekspressiv i både duft og næse og af samme grund også en nem vin at værdsætte. Den fokuserede mineralitet gav plads til masser af moden tropisk frugt og gule blomster, men satte elementerne godt på plads til sidst. En flot vin, der er så frisk og givende at man bare har lyst til at drikke den. 91 point.
2013 Dom. Leflaive, Le Clavoillon, 1’er Cru, Puligny-Montrachet
1 parcel, “Le Clavoillon”. Years when planted: 1959,1960,1962,1972, 1973, 1981, 1983 and 1988. Surface: 4ha 79a (11.84 acres).
Slank og finesserig, hvidkalket stakit og så kontrolleret som en violinsolo. Første Puligny i glasset og den fremstår nærmest enkel i forhold til den meget givende Meursault. Der er friskkærnet smør lidt frisk fad og så en knivskarp frugtsyre til sidst. Mangler lidt niveau i denne årgang og imponerer hverken mig eller resten af bordet. 89 point.
2012 & 2011 Dom. Leflaive, Les Folatières, 1’er Cru, Puligny-Montrachet
3 parcels in the “Les Folatières” appellation. “la 4”: 4.5 ouvrées (0.48 acre) planted in 1983. “la 6”: 6.2 ouvrées (0.66 acre) planted in 1962. “la 18”: 18.6 ouvrées (1.97 acre) planted in 1969 and 1999. Surface: 1ha 26a (3.11 acres).
To årgange serveret sammen, hvilket var ganske interessant. Så utrolig forskellige i deres udtryk, hvilket tilfredsstillede forskellige ganer rundt om bordet.
2012 var fed og cremet i hele sit væsen, lækker saft der gav tropisk frugt og herlig saftighed. Virkelig en vin der er klar til at lege allerede nu. En virkelig flot balanceret vin med en herlig læskende syre. 94 point.
2011 var en kompakt vin. Står nærmest som en hel kold metalbjæke i kæften og så løsner den lidt op. Stor vin. Stor Puligny karakter med røg og stålet mineralitet, der er lagt sammen med frisk gul frugt. Bliver ved med at arbejde i glasset og var de første vin der lige løftede os helt derop hvor det er sjovt. 96 point. Jeg må sige at jeg virkelig nyder 2011 årgangens kompakte stil med høj frugtsyre – lækkert smæk!
2011 Dom. Leflaive, Les Pucelles, 1’er Cru, Puligny-Montrachet
3 parcels in the “Les Pucelles” appellation. “le clos du meix”: 26 ouvrées (2.77 acres) planted in 1981 and 1985. “la grande”: 36.5 ouvrées (3.88 acres) planted in 1954, 1957, 1958, 1961 and 1963. “la petite”: 8.5 ouvrées (0.91 acre) planted in 1969. Surface: 3ha 06a (7.56 acres).
Ja som vi lige sad med et stort smil på læben kom denne perle i glasset. Løftede sig lige netop op over Folatieres med større finesse, mere dybde og så alligevel en evne til at fremstå mere luftig. Med luftig mener jeg den her svært beskivelige følelse hvor vinen bare fylder hele mundhulen, uden at være tung. Smager vildt igennem, uden at blive klodset. Styret af årgangens syre, samt en dyb mineralitet. Flot vin. 97 point.
2011 Dom. Leflaive, Grand Cru, Bienvenues Bâtard-Montrachet
1 parcel. Years when planted: 1958 and 1959. Surface: 1ha 15a (2.84 acres).
Så er vi lukket ud på en fugtig blomstermark, lige når alle de gule blomster åbner op og jorden er lidt fugtig. Så fin i sit udtryk, så kontrolleret og så alligvel givende på alle de gode takter. Slank og fokuseret i stilen med en fantastisk syre. Friskhed på højeste plan, hvor mineraliteten spiller med i den ekstreme eftersmag. Fin, og balanceret som en hel strygekvartet. 97+ point. Større end Pucelles, men måske ikke meget. Bare så anderledes, her mere finesse, mere længde, men knap så meget power.
2011 Dom. Leflaive, Grand Cru, Chevalier-Montrachet
3 parcels in the Chevalier-Montrachet appellation. Chevalier du bas sud: 6.5 ouvrées (0.69 acre) planted in 1957 and 1958. Chevalier du bas nord: 21 ouvrées (2.22 acres) planted in 1955, 1964 and 1980. Chevalier du haut: 19 ouvrées (2.01 acres) planted in 1974. Surface: 1ha 99a (4.92 acres).
Så strammer vi til og bliver helt kompakte i udtrykket. Kompleksiteten stige lige et niveau og vi møder her en større kombination af udtryk. Alt fra blomster over moden tropisk frugt til krydderi fra fadlagringen. Mere fed og cremet, men stadig med en utrolig friskhed. En vin der kombinerer de fleste elementer på bedste vis. Wow. For mig aftenens vinder, fordi den står bredest og beholder sin friskhed. 98 point.
En fuldstændig vild og balstyrisk smagning, som jeg meget sent vil glemme. En vinder? På point ja, men samlet ser synes jeg at jeg virkelig blev overbevist om bredden i dette sortiment. Tænk at disse vine kommer fra én kommune (på nær Meursaulten), er lavet på samme drue, har fået lidt forskellig fadlagring i kælderen, men alligevel smager så forskelligt. For pokker hvor er Bourgogne bare et fantastisk område at smage vin fra.
Vil du se en note på Leflaive Montrachet, så læs med her.
Vil du se noter på flere store hvidvine, heriblandt Montrachet fra Ramonet, så læs her fra smagning på Søllerød Kro.
Vi sluttede af med forskellige røde vine, der hver især kunne skrives om. Måske sker det, men ikke her og nu… Tak til alle omkring bordet for at være med til at gøre dette til en stor aften. Særlig stor tak til Mathias for en helt igennem vild aften! Stor tak til Morten i køkkenet, ville ønske at mine billeder kunne yde din mad retfærdighed.
Hermed som lovet, billeder af den fremragende menu.
Snacks i baren
Knivmusling med stenbiderrogn
Asparges – fjordrejer
Pighvar
Havtaske
Ærter, revet foie gras
Brisler – caviar
Oksekød og marv
God stemning og godt selskab
Hej Kreutzer,
Godt du er kommet på Leflaive vognen !! Mener du skrev i et tidligere indlæg at du fortrak Ramonet fremfor Leflaive. Hvad er dit syn/mening efter denne smagning af Leflaive?
Hej Jacob
Jeg er også helt glad for at have ramt Leflaive vognen så eftertragteligt.
Ramonet eller Leflaive? Lad os sætte 5 – 8 vine fra hver op mod hinanden i samme årgange, så vil vi måske få det afgjort. Umiddelbart så har de hver deres styrker. I mange tilfælde har jeg været gladere for Ramonet, det indrømmer jeg gerne. Jeg mener stadig at jeg har smagt flere fremragende vine fra begge producenter. Samtidig må jeg også sige at Leflaive har leveret nogle deciderede skuffelser, det har Ramonet kun sjældent gjort.
Vil dog også i samme åndedrag nævne Paul Pillot, som leverer super høj kvalitet fra nogle af de samme marker som de 2 førnævnte.
Den største styrke ved at smage 7 vine fra én producent er at komme i dybden, ind under huden og få den forståelse. Det var interessant med denne smagning. Der har aldrig været tvivl om at Leflaive, og Ramonet, er høj kvalitet. Det er kun et tyndt hår der gør forskellen. Og måske dagsformen på den enkelte flaske…
Hyg dig
Frederik
Hej Frederik
En absolut spændende smagning du har været med til må jeg sige.
Jeg var for mange år siden til en lignende smagning med årgang 1999 (tror jeg det var) hvor vi, undtaget Le Montrachet, smagte samtlige vine fra Leflaive. Det var meget lærerigt.
Ift. Ramonet vs Leflaive så er jeg meget enig med dig. For 10-15 år vil jeg mene, at Leflaive stod over Ramonet i såvel kvalitet som anseelse. Det forhold synes at være vendt til Ramonets fordel. Begge producerer fremragende vine, men Leflaive er efter min mening blevet for hypet de senere år. Der er fantastiske vine fra Leflaive, men mængden af fejlskud er til stede i et omfang, som en producent på det niveau – og ikke mindst prisniveau – ikke bør lave. Hver gang der står Leflaive på etiketten så er forventningerne skruet enormt højt op og det er de desværre ikke i stand til at leve op til så ofte, som de måske burde.
Ramonet er mere stilig. Måske knap så fyldig stil som Leflaive, men med mere finesse og raffinement. Lige det som jeg selv værdsætter ved bourgogne. Om end det primært er vin fra nabokommunen Meursault, så vil jeg mene, at en hvidvinsproducent som Arnaud Ente de seneste år, kvalitetsmæssigt, er ved at nå Leflaive.
Vi må tage den kedelige tørn at få smagt noget mere så vi bedre kan bedømme……
Mvh.
Mikkel