Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Tak for endnu en dejlig mad- og musikfestival. Jeg nød igen i år at tage ned til Roskilde Festival, med håbet om solskin og dejligt vejr. Det var næsten også det vi fik. Udefra talte folk om regnvejr og mudder, inde på pladsen var der solskin og godt humør. Fokus her skal dog være på det som burde være fokus, og det som næsten stjal fokus. Musik og/eller mad. Hvad har Roskilde udviklet sig til? #rf16 giver 70.000 opslag på Instagram.

Musikken var igen i år larmende og vild. Rigtig meget hård rock, samt en god del tung hip hop. Der er ikke så meget leflen for det populistiske.
Det hårde rock hører jeg sjældent til dagligt, men på Roskilde synes jeg det er sjovt. Kvelertak på Avalon en sen aftentime var så vildt og en ekstrem energiudladning som man kun sjældent oplever. Dizzy Miss Lizzy fik også vist deres store kvaliteter og gav mig Årets Koncert på Orange Scene. Tim Christensen må regnes for Danmarks bedste guitarist. Jeg er ærlig talt imponeret over så melodisk rock kan komme fra 3 mand på hhv. trommer, bas og guitar. Fed oplevelse, som jeg nød det meste af fra pitten.

Hip hop fik vi også serveret i gode mængder, mest præcis og tungt fra afløseren Immortal Technique. House of Pain har fået lidt hug i pressen, men der er fair nok når skribenterne tydeligvis ikke kender gruppens bagkatalog. Der blev leveret fede gamle numre og et sjovt indslag med Johnny Cash. Jump Around var bare den populistiske sløjfe på en fed koncert. På denne side savnede jeg naturligvis sidste års store oplevelser med hhv. Pede B og Suspekt.

Resten var en god blanding. Lidt absurd folkemusik der rykkede på en sjov facon, især i de skæve eksistenser der kunne danse med sig selv ved scenen. Gamle mænd viste stort format og New Order fik næsten taget revet af Arena scenen med en fantastisk koncert.

Samlet set mangler jeg sku et virkelig topnavn, som kan holde en fest med os. Neil Young, Red Hot, House of Pain og New Order er alle gode levn fra fortiden, men hvor er de nye store navne henne? Nogen gange virker det som om Roskilde Festival ikke vil have dem med til festen. Lukas Graham til at lukke Orange Scene? Det kunne have været en vild fest.

Maden på Roskilde Festival får retmæssigt mere og mere fokus. Samlet set er det et imponerende udvalg vi bliver tilbudt som festivalgængere. Svært rigtigt at brokke sig over udvalget og med 120.000 sultne mennesker kan man nok heller ikke undgå kø i de fleste boder. På trods af vores trang til at bo i telt i en uge, så vil vi stadig gerne have aftensmad kl. 18.00. Hele drejningen mod økologisk er kun til at klappe i hænderne over.
Food Court er centrum for de sjove boder, og i år var det sjovest så en cowboytoast med rigtigt hestekød, serveret af en pige i rideuniform. Jeg griner stadig, men smagte den ikke. Jeg fik smagt asiatisk i flere afskygninger. Kiin Kiin var yderst populære med deres stand, det lykkedes os i en sen aftentime at fange dem med mindre end 20 mennesker i kø. Resultatet var virkelig godt. Ma Poule, vores ven fra Torvehallerne, gav den bedste sandwich med confit de canard – simpelthen verdensklasse! Det absolut mest skuffende, og fuldstændig uforståelige, var Vinbaren herinde. Hvorfor skal der serveres så kedelig populistisk vin, når maden jagter det virkelig gode og interessante? Det er en ommer Roskilde. Der bør findes en kvalitetsbevidst vinhandler med lidt kant til at stå for dette hjørne. Rundt om på især camping-området var det i år trappet op med food trucks, som jeg slet ikke fik besøgt.

På selve pladsen var jeg især glad for Po’s nuddelsuppe. Et stort og herligt måltid, der bare smager godt.
Vin havde jeg naturligvis også øjnene oppe for på årets festival. Den klassiske 1 liters karton fik jeg ikke smagt i år, men dem der drak den så glade ud. Økologiske bobler var der en bod med, som blev styret af Hennes & Mauritz.

Det var et overraskende match for mig, men kvaliteten af boblerne var virkelig gode og priserne rimelige for hele flasker. Vi fik smagt en rød Lambrusco og en hel flaske biodynamisk Champagne fra Fleury til kun kr. 500,- hvilket er en ganske god pris.

Malbeck Vinbar blev også besøgt i år og vi nød bl.a. en flaske Mosecco fra Staffelter Hof i Mosel.

En sjov gang ”prosecco” efterligning fra Mosel, lavet på riesling. Frisk og ukompliceret. Denne vinbar har altid god stemning og lidt skæve vine til glimrende priser. Når man ikke drikker øl, så er det her stedet af mødes, så lad os gøre det til næste år?

Jeg havde igen meldt mig under fanerne hos Roskilde Skiklub og taget mine vagter i den legendariske Skiburger. En fornøjelse at være en del af et hold på mere end 250 medarbejdere, der alle knokler igennem for at nå et fælles mål. Vi nåede at sælge mere end 20.000 burgere på de dage vi havde åbent. Alene om onsdagen da pladsen åbnede, sendte vi omkring 5.000 burgere over disken. Det er fandme imponerende. En ganske god burger med økologisk bøf og friskskåret salat. Konsistent resultat og varme burgere over disken i en lind strøm. Det var igen sjovt at være med på det hold.

Vi overnattede på medarbejder camping, som fungerede perfekt. Respekt for at dem der ligger i teltet ved siden af måske lige er kommet fra arbejde, eller måske skal på arbejde om lidt.

Hvor er Roskilde Festival henne i 2017? Jeg fik en god snak med nogle af de ”gamle rotter” som havde været med siden 1970erne da festivalen startede. Én ting er sikkert; det er blevet mere rent og strømlinet. Der er styr på detaljerne, der er rent i hjørnerne, der er styr på at tjene nogle penge til gode formål. Der hersker ikke samme pionerånd som i ”de gode gamle dage”. Er der noget galt med lidt struktur? Nej det synes jeg ikke, jeg synes det er imponerende at vi kan leve sammen 120.000 mennesker på så lidt plads i en uge, med så få problemer. Jeg forventer at Roskilde Festival 2017 vil være en kopi af 2016, men skruet en anelse bedre sammen. Man vil rette lidt hist og her og samlet set vil de samme mennesker komme og nyde en god tid i hinandens selskab! Jeg har allerede skrevet datoerne i min kalender.