Et emne der kommer op med jøvne mellemrum. Hvad skal man købe fra Grand Cru Classe slottene i Bordeaux? Skal det være andenvinen til en brøkdel af prisen, eller skal man op og stampe og købe “Le Grand Vin”? Et spørgsmål jeg i mange år har besvaret med et rungende: “Le Grand Vin”, for hvem gider at drikke det næstbedste? På det seneste må jeg nok sige at jeg virkelig har ændret min opfattelse af dette. Baggrunden er ærlig talt at jeg i mange år har sprunget over andenvinene, heller ikke smagt de helt store mængder af de helt dyre Grand Cru Classe vine fra Bordeaux.
Lad os kigge på det med lidt historiske briller. Til at starte med så var andenvinen det som navnet virkelig antyder; det vin der ikke var godt nok. De fade der ikke blev udvalgt, den vin de yngre vinstokke havde leveret og så alt det andet. Det kunne være en parcel med dårligere eksponering, for tung jord eller bare en forkert balance. Tanken, og markedsføringsargumentet, var at den var fremstillet stort set som slottets bedste vin. Det betød bare ikke at det var en vin der var særlig harmonisk, eller som havde et udtryk som gav mening. Bevares, du kan sagtens finde undtagelser. Les Forts de Latour 1990 er muligvis det bedste eksempel på en andenvin der næsten var bedre end førstevinen.
Lidt noter fra de 3 slottes vine som vi nød denne aften.
Chateau de Camensac, Haut Medoc
75 hektar med 60 % Cabernet Sauvignon og 40 % Merlot. 2 – 300.000 flasker om året. Blev købt af Merlaut familien i 2005, som også ejer Gruaud Larose og Chasse Spleen, det har løftet kvalitetsindstillingen markant.
Et slot der har været solgt meget billigt gennem tiderne og i den grad ikke har levet op til sin klassifikation. Med de nye ejere blæser der nye vinde og kvaliteten er klart i bedring.
2012 La Closerie de Camensac, Haut Medoc – en dejlig vin at drikke, som fortalte sit tydelige sprog om at den var fra Bordeaux. Blød og harmonisk i strukturen med noter hvor chokolade og mokka overtrumfede den primære frugt. Danser fint derudaf, men er ikke nogen stor vin. Et tydeligt og pænt eksempel på en lille Haut Medoc rødvin.
2012 Chateau Camensac, Grand Cru Classé, Haut Medoc – så er der straks lidt mere rygrad, højere niveau af både syre og tannin, men stadig i en slank og tilgængelig stil. Letdrikkelig, selv i denne unge alder. Dette er absolut et af de mindre slotte i klassifikationen, der leverer en stil der tilfredsstiller mange. For mig mangler der lidt dybde og rå kompleksitet.
Chateau Cantenac Brown, Margaux
Ejet af AXA Millesime siden 1989 der også ejer Lynch Bages og Pichon Baron. 42 hektar vinmarker med 65 % Cabernet Sauvignon, 30 % Merlot og 5 % Cabernet Franc. Grand vin lagres på 60 % nye fade og BRIO på 35 % nye fade.
Havde fornøjelsen af at besøge slottet august 2016. En fantastisk flot ejendom, med rigtig god idé om hvilken retning man vil med sin Grand Vin og BRIO. Brio skal være tilgængelig og der udvælges allerede ved høsten yngre parceller og vinifikationen er også anderledes for at få en vin der er klar når den kommer på markedet.
2012 BRIO de Cantenac, Margaux – ja tak en indsmigrende næse. Her er dybde og typisk Margaux muld i stilen. Meget givende og meget som forventet. Stor lækker frugt, der er afstemt af modne tanniner med en frisk syre i baggrunden. Absolut en flot vin, som det er en fornøjelse at drikke nu. For mig næsten dagens bedste duft.
2004 Chateau Cantenac Brown, Grand Cru Classé, Margaux – aftenens eneste rigtigt udviklede vin, hvor de tertiære aromaer spillede en virkelig markant rolle. Her er mest modne læder noter, tobak og mælkechokolade. Læg hertil en skovbund med brombær og syltede kirsebær så er vi ved at være der. Viser flotte udviklede tanniner, der nu er indarbejdet i frugten. Rimelig pæn længde, taget den relativt mindre årgang i betragtning. Et klassisk eksempel på en moden klassificeret Bordeaux.
Chateau Gruaud Larose, Saint Julien
82 hektar vinmarker med 57 % Cabernet Sauvignon, 30 % Merlot, 8 % Cabernet Franc, 3 % Petit Verdot og 2 % Malbec. En produktion på ca. 400.000 flasker om året. Der bruges 40 % nye fade og vinen lagres i op til 24 måneder inden aftapning.
Et slot jeg altid har været meget glad for, primært grundet balancen i vinene, som er så typisk for god Saint Julien.
2012 Sarget de Gruaud Larose, Saint Julien – mild og meget afdmpet i sit udtryk. Lidt urter og stilk med en simpel rød frugt der aldrig rigtig gad at lege med. Umiddelbart den mest skuffende vin på dagen.
2011 Chateau Gruaud Larose, Grand Cru Classé, Saint Julien – juhu en lækker og kompakt duft. Her er sorte modne bær og et meget bredt udtryk. Her er hele orkesteret samlet og udtrykket giver virkelig mange gode nuancer. De sorte frugter suppleres fint af lidt chokoladenoter og hænges fint op på strukturen med present tannin og frugtsyre. En flot balanceret vin, der kun lige er begyndt at vise sit potentiale.
Mine tanker efter smagningen.
2. vine er blevet bedre fordi slottene er blevet mere bevidste om at levere en vin der smager godt og har sin egen personlighed. Det skal ikke bare være affald fra Grand Vin.
Bordeaux skal aldrig afskrives som et fremragende distrikt, der leverer vine på højt niveau med personlighed og frem for alt typicitet.