Der var møde i 10 års klubben og vi fik et par sjove flasker fra holdets kældre. Som altid spænder vores udvalg bredt og overskriften rammer meget godt i denne runde. Som altid ender vi med at komme godt rundt i forskellige vintyper, alle smagt blindt denne aften. Da vi ikke havde fundet en restaurant at sidde på, havde vi slået lejer hos den Lange.
Vinrækkefølgen havde vi bestemt ved at sende vores vinnavn til en uvildig der ikke var med på aftenen, han havde så udstukket rækkefølgen. En lidt anderledes, men ganske glimrende måde at gøre det på. Vi nød lidt lækkerier fra køkkenet undervejs og må sige pænt tak for mad til værtinden. Her er lidt noter på de enkelte vine:
2009 Deutz, Blanc de Blancs, Brut, Champagne – køkkenvin der blot blev nydt af store glas mens vi hakkede løg. Herlig ren og saftig stil med rimelig høj syre, uden at miste balancen. Intens, men uden den helt store dybde. Ikke serveret blindt.
Første sæt var 3 gange Champagne, der viste sig virkelig forskelligt i glassene.
2006 Moet & Chandon, Vintage Brut, Champagne – udviklede sig rigtig meget i glasset. Startede lækker frisk og slank med god citrus. Udviklede stor dybde og sødmen trådte lidt mere frem med tid i glasset. Gode autolytiske noter, men holdt sig stadig frisk. Havde lidt en honningagtig sødme der nok vil lægge sig med et par år på langs. Ofte er der lidt høj dosage hos Moet, men de kræver bare tid for at komme i balance.
Pierre Peters, Reserve Oubliee, Blanc de Blancs, Grand Cru Le Mesnil-sur-Oger, Champagne – en stor vin med voldsom kompleksitet. slank hele vejen, med stor præcision i både den mineralske kalkede stil og den rene citruskarakter. Dybde med brødnoter og lidt noter fra fadet. Den her udviklede sig kun med tid i glasset og må siges at være noget af det flotteste jeg har smagt fra Pierre Peters. En fremragende producent og her et super lækkert produkt.
1988 Deutz, Blanc de Blancs, Brut, Champagne – absolut gammel, men stadig med levende mousse der danser rundt på tungen. Kraftfuld og lidt bredskuldret. Starter egentlig lidt hul på midt-paletten, men den samler sig og bliver mere komplet. Klart med gamle noter af mandler, honning, popcorn og pandekager i min bog. Vellavet og klart i live. En flot vin, som andre i selskabet nok var mere imponeret af end undertegnede.
En enkelt lille vin kom ind fra Lars Møller.
2015 Wildepaardejacht, Creation Wines, Chenin Blanc, Western Cape – blød og cremet saft der havde god personlighed og elegance. Lidt tilbageholden i frugten med melon, æble og græs noter. Fremstillet af Lars fra Fejøvin som også havde taget den med til bordet. Sjovt at smage.
Først to klare og smukke vine i glasset – ingen tvivl med den flaskeform heller. Vi blev glade – vi skulle have Bourgogne. Men, så satte vi næsen i glasset. Var det nu også Bourgogne? Smage; intens med høj syre og høj tannin. Pinot Noir = høj syre men lav tannin. Altså var det Piemonte og nebbiolo.
2006 Cascina Ballarin, Bussia, Barolo – smuk farve og så helt tæt i duften med jordbund og tunge jordbærnoter. Saftig i munden med herlig friskhed fra små røde skovbær. Tyngde og dybde hvor jordbund og tjære viser ophavet. Flot tanninstruktur og intens syre. Virkelig flot balanceret vin.
2004 Guiseppe Macarello, Ca d’Morissio, Monprivato, Riserva, Barolo – stor og bredskuldret vin med masser af moden frugt. Tanninen var ikke helt oppe og ringe men flot balanceret af syre og frugtintensitet. En vin der voksede i glasset, fra at være lidt for rolig til at få både dybde og intensitet. Selv nu med lidt alder er det en ung vin at arbejde med.
Så kom der lidt mere skulder på vinene og smagsmæssigt var vi også hurtigt “hjemme i Bordeaux”. Begge vine klassiske i sit udtryk med solbær, knækket tomat og lidt blyant. Fadet på den charmerende men tydelige måde som Bordeaux så ofte byder på. Alligevel to meget forskellige glas vi havde foran os.
2000 Bahans Haut Brion, Pessac-Leognan – fedme og tunge bær, herlig moden i sin frugt og ganske rigtigt gættet fra et varmt år hvor tanninen var moden og blød. Peberfrugt og mørk frugt. En rigtig flot vin, som næsten gik oversøisk i stilen.
2001 Chateau Pontet-Canet, Grand Cru Classé, Pauillac – tør og stram og uvenlig var min første tanke. Så tør så man næsten ikke havde lyst til den. Bitterstof og rigeligt med blyantspids. Intens…… Så stod den lidt …. jeg kom lidt væk fra den varme 2000er ved siden af ….. jeg blev lidt mere glad. Det her er bare ikke en nem vin, den kræver at man arbejder med den i glasset og værdsætter de “klassiske vindyder”. Så er det altsammen tilstede i glasset, nedenunder den stramme tannin og høje frugtsyre. Solbær, kirsebær etc. En god vin med intensitet.
3 vine, kendt som “Det Blandede Sæt” kom i glassene. Der var store smil og glæde da vi snak snudeskaftet i første glas, alle kigger lige op og smiler. De to andre glas fik os til at rynke panderne og trække skævt på næsen. Vi var knap så glade. Lad os se hvad det var:
1998 Domaine Michel Ogier, La Belle Helene, Cote-Rotie – ja tak en lækker næse. Starter hårdt og skarpt ud på den helt rigtige måde, her er lidt metal og røget bacon. En herlig sort frugt ulmer i glasset i smuk balance. Umiskendelige træk af bacon, peber og sort frugt. Intens, men i uhyggelig lækker balance. Elegant med stor frugt og elegant afslutning.
2007 Azienda Agricola Zymé, Kairos, Veneto – sort og tung, voldsom med sødme og overekstraheret frugt. Peber og maling, duft af Amarone i stilen. Tørret frugt? Ikke lige min kop the. Sikkert en imponerende vin, hvis man er til den stil. Hverken jeg eller selskabet klappede i vores hænder.
2005 Nugan, Shiraz, Mc Laren Parish Vineyard, Mc Laren – nej, bare nej. Det kan man ikke have lyst til at drikke. kvalm sød og så med en underlig tørhed i eftersmagen. Virkelig ikke rart. Kokos og the. Føj. Medbragt af mig i forhåbning om at sødmen havde lagt sig, det havde den ikke. Det tror jeg heller aldrig at den kommer til.
Til sidst tre gyldne vine i slanke flasker der kom i glassene.
1989 Kloster Eberbach, Riesling Spätlese, Rüdesheimer Berg Rottland, Rheingau – smuk balance og bare en virkelig vellavet vin. Fremragende balance mellem sødme og syre. Flot udvikling, men så gammel virkede den heller ikke. 27 år gammel hvidvin der stadig har levende syre og stor intensitet. Man undrer sig om denne nogensinde bliver gammel i sit udtryk. Tak for skænken Henrik.
2007 Mathern, Riesling Auslese, Niederhauser Rosenberg, Nahe – sød med honning og nødder. Her er den tyngde man vil have fra en Auslese, men balanceret af tilpas syre. En anelse botrytis. En flot vin der holder i længden.
1999 Köster-Wolf, Scheurebe Eiswein, Albiger Schloss Hammerstein, Rheinessen – ingen noter i bogen, men som jeg husker den var den god og præcis i sit udtryk uden botrytis. Frisk og intens. Lækker vin, som kun burde tappes på magnumflaske.
Tak til værten og tak til alle for en god aften i hyggeligt selskab.