Vinblog – Vinkreutzer i glasset

En aften der med sikkerhed vil få sin plads i historiebøgerne. Hvor mange gange er der nogen der har smagt så mange forskellige årgange Niepoort Colheita, på samme aften?

Jeg skal ikke lægge skjul på min kærlighed til hverken Niepoort eller Colheita. Det er klart mine 2 yndlingsting når vi snakker Portvin.
Niepoort anser jeg på alle måder for at være den bedste Portvinsproducent, baseret på deres evne til at ligge i top 3 i nærmest alle kategorier. Jeg nød at arbejde sammen med Niepoort gennem mine 10 år hos Taster Wine / Skjold Burne. I dag har jeg ingen kommerciel forbindelse til Niepoort.
Colheita er for mig den bedste version af Portvin, ganske enkelt fordi jeg nyder de noter der udvikler sig gennem lang tid på fad, hvor man samtidig får årgangens indflydelse direkte serveret. For mig er den stil mere interessant end Vintage Port.
Reglerne siger at Colheita skal ligge minimum 7 år på fad inden aftapningen, men må og kan ligge meget længere. Det vil derfor være muligt at se en årgang, med flere forskellige tappeår. Læs det med småt på bagetiketten.

Samtlige Portvine denne aften har ligget længere, men årene på fad var også kraftigt indvirkende på deres præstation på aftenen. Normalt vil man sige at Colheita skal drikkes umiddelbart efter aftapning og ikke vinder ved yderligere lagring på flasken. Det er min opfattelse at Colheita udvikler sig og når det er Niepoort det drejer sig om, så har de godt af 2 – 5 år på flaske som minimum. Dette kan skyldes at den fadlagrede Portvin ofte iblandes Portvin fra samme årgang, som har været lagret på demijohn (glasflasker på 25 liter). Ved flaskelagring kan man opleve at der udvikler sig lidt reduktive noter i Portvinen, som følge af det iltfattige miljø. Dette kommer til udtryk som noter af metal, kål og glas, samt i det hele taget en lidt nedlukket næse. Med tid i glasset åbner vinen som regel op, hvilket vi også oplevede denne aften.

Denne aften var samtlige flasker samlet af Peter Skov fra Pass the Port, vi skylder stor tak for at sætte dette fremragende arrangement på benene. Alle flasker var åbnet og dekanteret kl. 12 på dagen for smagningen. Vi skænkede selv omkring kl. 16 og vinene blev smagt frem til kl. 19, hvor der blev serveret fremragende middag, derefter blev Portvinene gensmagt og endelig bedømt.

1971 Niepoort Colheita, tappet 1981 det er en uhyggelig anderledes vin i hele det her sæt. En nærmest rød Portvin, alt for langt fra den fadlagrede stil som denne aften skulle byde på. Her er intens rød frugt, søde blommer og en herlig vinøs stil. Herlig saftig smag og en god syre. Livlig, slank og elegant, om noget så lidt spids. Rated som sig selv er den tæt på 90, men i denne sammenhæng falder den skævt på temaet og får derfor kun 82

1970 Niepoort Colheita, tappet 1987 er en klassiker og står samlet set rigtig flot. Lys brun og ikke helt klar i glasset. Starter ud som gammel sherry med oxidative noter, lidt oloroso style. Noter af sultana og lys våd tobak. Starter slank, men tager større kraft og intensitet til sig. Høj syre og en stram frugt med god tannin. En frisk stil og i fin balance. En stor vin med god renhed og harmoni i den lange eftersmag. 94 point.

1968 Niepoort Colheita, tappet 1994 er en anderledes kop. Fremstår meget blank i glasset, som den flotteste i sættet. Starter meget ekspressivt ud med alt hvad man kan drømme om fra brun sukker og karamel, til en god kompakt stil. Med tid i glasset bliver det til kamillethe og en fin fadkarakter. Bred og saftig stil, herlig fløjlsblød og cremet stil. Her er chokolade, kaffebønner og god tæthed i frugten. Stor vin hvor de mange elementer balancerer rigtig flot og der samtidig er en lækker friskhed. 95 point

1967 Niepoort Colheita, tappet 1989 er tåget i glasset. Gamle og støvet med noter af læder og så kommer den friske citrus og dyb lakrids. Herlig balance som går igen i smagen. En del fad med læder og så bliver den sku lidt enkel men meget stilfuld. Flot vin, men for enkel til at spille stort. 90

1966 Niepoort Colheita, tappet 1977 en flaske med fejl og så kan jeg ikke bedømme.

1965 Niepoort Colheita, tappet 1978 – klar og brun i glasset med god orange kant. Tung og reduktiv, især i starten. Klodset og lidt for tung i smagen. En del frisk rød frugt. God fokus og tæt i smagen. Saftig og god vin i stilen. God balance som slutter lidt for tung og uden min glæde. 87 point. Sjovt at den alligevel ville have strålet hvis den stod alene.

1963 Niepoort Colheita, tappet 1986 er en stor og meget kraftig vin der viser årgangens varme og intensitet. Stor fylde og en herlig levende duft hvor florale elementer spiller fint sammen med kandiseret citronskal. Der er tannin og dybde, en komplet vin der er stor og intens. Kompleksiteten spiller ind med meget moden rød frugt, klassisk karamel og så kommer dybden rullende med sorte bær; brombær, solbær og en kant med lidt grøn mynte. God syre der giver liv og friskhed. En vild vin! 96 point og hatten af.

1962 Niepoort Colheita, tappet 1989, er en lille vin, eller lad os kalde det en slank vin, en vin der er elegant og fin i stilen. Nemt at overse denne perle efter den vilde 1963er. God frisk citrus, slank og intens med lidt alkohol. Fin og smukt spillende som en violin. Intens og med en god syre. Præcis som en pil.  94 point.

1957 Niepoort Colheita, tappet 1987 brun og lidt kedelig at se på. Der er noter af ristet kaffe og brun sukker, lidt mild karamel. Slank og nærmest flyvende i stilen. Nærmest ingen tannin. Enkel og frisk vin med mere elegance end tyngde. 89 point.

1952 Niepoort Colheita, tappet ukendt en sjov og anderledes vin, noter af skovbund og våd læder. Lidt kogt frugt, uden at blive for meget. I munden er dette først og fremmest en harmonisk vin i god balance. Ikke for meget af nogle elementer. Starter med flødekaramel der sidenhen bliver mere sød lakrids. En flot ren vin der bringer ro i glasset. 91 point

1944 Niepoort Colheita, tappet 1970 – bang, en anelse skarp og slet ikke klar til at starte med. Det var en af dem jeg aldrig blev rigtig gode venner med. Lidt for spids og skarp og en anelse brændt karamel der ikke stod i balance med noget. Bliver lidt for krydret og for lidt frugtet i selve smagen. 86 point

1937 Niepoort Colheita, tappet ukendt, men formodet 1970erne – starter ganske som forventet ud med at være reduktiv og lukket i hele sit udtryk, kommer omkring efter en times tid. Åbner op med meget prævis frugt, intensitet og en god orange kant. Frugtsyren holder denne i et jerngreb, men ender med at give fuldstændig slip. En rigtig flot vin, som man bare kan sidde og nyde over en lang periode. Slutter flot rent og frugtet af. 94 point.

1935 Niepoort Colheita tappet ukendt. Dyb farve med nærmest sort midte. En gammel næse der bød på rigtig mange fadnoter og lidt ristet karamel, på den gode måde. Pudsige noter hvor æblekage med rasp, samt vanilje spillede flot sammen. En rigtig flot næse, er kun blev bekræftet i smagen. Fyldig og med varme noter, blommer, og en god del chokolade. Kommer snigende lidt fra baghjul og blev bare bedre over de 5 timer vi havde den i glasset. En stor vin, 95 point.

1934 Niepoort Colheita, tappet 1972 – sjov nærmest grå farve i glasset. God åben duft med noter af røget bål, appelsin og sultana rosiner. Lægger sig rigtig fint tilrette i munden med milde tanniner og balanceret syre. Vokser sig lidt mere bredskuldret og alkoholen stikker lidt ud fra harmonien. Dejlig lang eftersmag med primært modne svesker og blommer. 93 point.

1912 Niepoort Colheita, tappet 1971 – klar i glasset med helt brun farve. Åben og charmerende fra start og det blev bare ved. En del lys frugt, læder, tobak og ristede nødder. Fantastisk levende og konstant med nye hjørner og nuancer. Starter lidt bred og enkel ud i smagen, men med tid kommer kompleksiteten og finessen. En utrolig flot balance hvor både den saftige modne frugt og de ristede elementer får lov til at spille sammen. Stor smagsintensitet der går at eftersmagen står flot og længe. Man mærker frugten og fadet lægger sig stille og roligt ned. En imponerende balanceret Portvin. 97 point og aftenens vinder for mig.

1908 Niepoort Colheita tappet ukendt – klar og brun i glasset. Mere mørk end ‘12eren i duften. Her er chokolade, tobak og blommer i næsen. Tager fat om der når du smager og giver et rigtig bjørnekram. Varm, blød og hyggelig. Noter med chokolade og våd efterårsskovbund, sammen med den dybe mørke frugt. En stor og virkelig flot sammensat vin, herlige brede skuldre og en god sødme. 96 point.

1900 Niepoort Colheita, tappet 1972 – indtil i dag den bedste Niepoort Colheita jeg havde smagt. Se et af mine første blogindlæg, hvor en smagning med denne flaske lagde grunden til hele denne blog. Denne aften var den også rigtig flot, men bare lidt for kort i frugten til at overbevise mig om sin storhed. Herlig åben næse hvor brombær, blommer og gamle æbler følges ad. Balanceret og virkelig ren i smagen, god frugtsyre og en kant af orangeskal der giver ubegribelig friskhed. Tæt og cremet struktur der smyger sig om tungen. Samler sig flot i løbet af tiden i glasset, men slutter som sagt lidt kort. 95 point.

VV Niepoort, tappet formentlig før 1971, baseret på banderolen på halsen. Denne Vinho Vecho er sammensataf ca. halvdelen fra 1863 og resten fra forskellige årgange frem til 1940. Her er den lagt på demijohn, for så at blive tappet på flaske i 1970ish.
Brun i glasset med en anelse tegl farvet kant. Tæt og frugtdreven næse til at starte med, som udviklede sig markant. Der kom noter af ristede nødder, mandler og tobak. En yderst interessant smag, som udviklede sig en del gennem timerne der gik. Startede med fokus på den rene frugt, men udviklede undervejs en stor smagskompleksitet. Det sjove var kombinationerne af det virkelig gamle i form af nødder, læder og tørret frugt, som sættes sammen med de lidt yngre elementer af frisk rød frugt. En hårfin balance der samlede sig i glasset efter en god time, men som desværre røg igen. Jeg havde denne helt oppe i 96+ på et tidspunkt, men så begyndte den at falde fra hinanden. Diskuterer med mig selv om man kan være bekendt at være skuffet over det? En så gammel vin, det taper pusten efter mere end 4 timer i glasset og som smagte bedst efter 2.4 time? Ender på 94 point.

Vi dikuterede ivrigt om man overhovedet bør give point og sætte den ene over den anden flaske sådan en aften. Egentlig bør man ikke, men på den anden side er det heller ikke meningen at man skal smage 19 forskellige store vine samtidig. Når man så gør det, så er det en god ide at sætte tingene lidt i relief i forhold til hinanden. Netop derfor er point en god idé. Alle blev bedt om at nævne deres 3 favoritter på aftenen og den samlede rækkefølge for os 18 smagere var:

Samlet:

1 – 1912
2 – 1908
3 – VV
4 – 1935
5 – 1900
6 – 1968
7 – 1965
7 – 1963
9 – 1952
9 – 1934
11 – 1970

Lad os for god ordens skyld nævne at ingen af de nævnte, eller ikke nævnte, var på noget dårligt niveau. Endnu engang tak til Peter Skov for et flot arrangement. En stor tak også til alle de andre der var med til denne smagning, det var en fornøjelse at hilse på Jer alle sammen. En smagning som man ikke kan køre hjem fra.

Tusind tak til Nikolaj Grundtvig fra Finsmager.dk for at levere gode fotos.