Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Sidste efterår havde jeg fornøjelsen af at være i Bourgogne med jobbet. Vi smagte en vin hos en negociant, som jeg har i glasset igen i aften. Det er en vin hvor jeg fik en god historie med hjem, men lad os først få defineret hvad en negociant er.

En negocianter fremstiller (også) vin fra vinmarker de ikke selv ejer. De kan også selv eje marker, som så kan tappes med domaine på etiketten. Negociant forretningen kan gøres på mange måder og behøver i dag ikke er være af lavere kvalitet end det man kan lave fra marker man selv ejer. De mest kvalitetsbevidste negocianter har fuld kontrol over de marker de ikke ejer. Lige fra hvordan vinstokkene passes i løbet af året, beskæring, grøn høst og trimning af canopy i løbet af sæsonen. I den anden ende af skalaen kan en negociant købe vin, som er fremstillet af andre og sælge det under deres navn. Næsten enhver tænkelig variation her i mellem kan være muligt. Det kan du som forbruger i den sidste ende næsten ikke vide. Den eneste fejl du kan begå, er at tro at al vin fra negocianter er af dårlig kvalitet. De seneste år har vi set negocianter som virkelig har løftet kvaliteten højt op. Tilbage til aftenens vin..

Vi var på besøg hos Remoissenet, en negociant hvor der sker rigtig meget i øjeblikket. Remoissenet var til salg i mange år, men slæbte på en tung byrde; en kælder med én mililon flasker. I 2005 kom der to amerikanske brødre forbi og købte den gamle klassiske negociant, med ambitioner om at lave topvin i Bourgogne. Læs resten af historien her hos Suenson.
Ved besøget i efteråret 2016 nød vi en god tid sammen med Pierre Rovani, en yderst karismatisk mand der hiver gode historier ud af ærmet. Vi søgte noget god hvidvin, som ikke hed Puligny, Chassagne eller Meursault. Altså med andre ord, noget der smagte rigtig godt, men ikke kostede en formue. Pierre grinede og hev os lidt rundt i kælderen til et par gode fade. En hvid Savigny var ikke det vi havde forventet, men hvilket glas.

De dybe kældre hos Remoissenet, under Beaune by

Historien er at denne lille parcel er ejet af en gammel mand der arbejder som høstarbejder. Parcellen ligger meget højt i Savigny og chardonnay-vinstokkene er gamle og yder lavt. Rovani og teamet fra Remoissenet kommer blot og køber druerne ved høsten og den gamle mand passer sin lille parcel med kærlighed. Ved høsten kommer den gamle mands datter forbi for at holde øje med at hendes far ikke bliver snydt for noget. Hun vejer de kasser som druerne høstes i, for at han får penge for hvert et gram. I kælderen har Remoissenet så til gengæld nogle druer af meget høj kvalitet. Vi smagte 2015 årgangen, men var så overbevist at vi straks bestilte en mængde 2014 da vi kom hjem. En vin der performer langt bedre end sin simple appellation.

2014 Remoissenet, Blanc, Savigny-les-Beaune – den helt klassiske mineralske og friske duft. Her er klare noter af friske sprøde pærer og modne citroner. Den type næse på en hvid Bourgogne der gør at man bare kan sidde med næsen i koppen hele aftenen. Når man så alligevel vælger at hælde den i gabet, så er der tryk på alle indtryk. Intens, sprød og med den friskhed som jeg elsker. Et helt klart indtryk af den perfekt modne grønne pære, pillet direkte fra træet. Solen skinner, og oppe fra træet kan man se ud over stranden og mærke saltet fra vandet. Det er lækkert og forfriskende. Efter den første tår, så vender man bare tilbage til galsset; dufte, smage, dufte, smage og så skal der fyldes op igen. En af den slags vine der flår man tilbage til kælderen og besøget hos Remoissenet. Tak Pierre, vi bør snart ses igen i den kælder.

Ja ok, samme aften røg der også en flaske

2014 Remoissenet, Rouge, Cote de Nuits Villages i glasset. Den er så slank, intens og sprød at jeg synes trukturen er bedre egnet til at være en hvidvin. Jordbærnoter der nærmest er umodne, et nærmest skarpt grønt element – helt urtet. Aligevel er der så meget charme at glasset tømmer sig selv og kampen på skærmen passer sig selv. En virkelig lækker bællevin, med stor charmefaktor.