Det har været en påske med rigtig mange gode selskaber, hvor der er åbnet mange interessante flasker. Vi fik fejret fødselsdag her i huset for både mig selv og min søn. Tak til alle gæster for at skabe god stemning.
Derudover en lang påskefrokost hos min fætter, der havde ryddet sjove ting frem fra sin kælder.
Her er lidt noter, så jeg selv kan huske hvad vi fik drukket.
2015 Di Giovanni, Nerello Mascalese, IGT Sicilia – på Meyers Spisehus i Lyngby nød vi denne saftige sag. Den super fede kombination når sort peber og frisk saftig rød frugt kombineres på den rigtige måde. En god ledsager til min tatar og drengenes pizza.
2012 Van Volxem, Riesling, Saar, Mosel – 1,5 liters pivhamrende frisk riesling lige i blodet. Stram og forfinet i sit tørre udtryk. Helt hvid og frisk kalket mineralitet nedenunder den umodne tropiske frugt.
2004 Peter Lehmann, Cabernet Sauvignon, Barossa Valley – igen en magnum, som havde en god blødhed, dejligt modne tanniner og god dybde. Den blev en anelse kedelig efter to glas, men var ellers fejlfri.
2014 Niepoort, Docil, Moscatel, Douro – med en anelse sødme, men god frugt til at give friskhed. Ikke den bedste vin i denne serie, hvor der her mangler noget personlighed som jeg fik mere forleden i hans riesling.
2009 René Muré, Clos St Landelin, Riesling, Grand Cru, Vorbourg, Alsace – nu med en anelse udvikling i flasken og smuk gylden farve. Duft af acaciehonning og friske tropiske frugter. Smagen har en god frugtsødme, der balanceres knivskarpt af syren og et lidt bittert fersken-element. En vin der udvikler sig i den helt rigtige retning og bekræfter for mig hvor god en producent dette er.
2005 Beni di Batasiolo, Boscaretto, Barolo – starter voldsomt tørt ud. Den kommer lidt til sig selv og giver lidt mere frugt, både med lidt temperatur i glasset og lidt luft. Den bliver aldrig rigtig charmerende, eller en klasseeksponent for området. En producent hvor jeg til enhver tid foretrækker deres Barberavine.
2006 Quintarelli, Valpolicella – ja ok, det er bare klassevin. Stor balance mellem frugtintensiteten og syren. En vin der er frisk, men alligevel pakket med så mange forskellige lag af frugt. Kompleks på den smukkeste vis. En god afslutning.
2016 La Pinède, Sauvignon Blanc, Pays d’Oc – en blinder fra sønnen der havde været på arbejde. Tak for den, jeg gik helt galt på den og troede det var et langt højere niveau. Alle omkring bordet var enige om at dette smagte rigtig godt. Fin grøn aromatisk karakter, med en frisk syre til at give balancen.
Så startede påskefrokosten hos fætter, med en god serie af gamle tyske rieslinger. De er alle indkøbt for en del år siden på auktion hos Lauritz.
1985 Acker-Meller, Riesling Spätlese, Bodenheimer Burgweg, Rheinessen – god friskhed og kun et lille støvet duftindtryk til at starte med. 2 flasker smagt, den ene lidt mere frisk end den anden. Sødmen stod flot i denne, med en fin fedme til at balancere den stadig levende syre.
1979 Martin Seul, Riesling Spätlese, Binger Osterberg, Rheinessen – utrolig frisk i sit udtryk og smuk gylden og blank i glasset. Proppen var her sunket næsten en centimeter ned i halsen og vi endte med at måtte skubbe den hele vejen ned. Smagen af vinen fejlede dog intet. God syre, sprød og saftig på den helt rigtige måde. Gule blomster, frisk frugt og god underliggende mineralitet. En bundsjat blev smagte et par timer senere og den holdt stadig.
2006 Calvet Thunevin, Cuvée Constance, Vin de pays Cotes Catalanes – smæk for skillingen! Indkøbt for en hund for år tilbage og den står stadig tæt og lækker i glasset. Masser af sort frugt, tung blomme og sten der er puveriseret ned i glasset. Stadig friskhed og liv til at holde den gående.
2004 Calvet Thunevin, Les Dentelles, Cotes de Roussillon Villages – mere tyngde, mere power og en absolut større vin. Sorte modne bær med et strejf af fad. Skiffer mineralitet og så en herlig renhed og friskhed i eftersmagen. En stor vin, der er lykkes i en svær årgang.
2005 Quercecchio, Brunello di Montalcino – en perfekt ledsager til et stykke stegt andelever med trøfler. En frisk og slank stil af Brunello, som har udviklet sig i en god retning.
2005 Clos Saint Jean, Les Garrigues, Chateauneuf-du-Pape – det er netop den type ‘neuf som jeg godt kan lide. Der hvor tingene er lidt mere rolige og ikke voldsomt koncentrerede. Frugten er lidt mere let og saftig, med en underliggende tyngde som giver dybden i vinen. Stod flot i glasset og udviklede lidt mere urtet karakter. Aldrig blev den for tung, aldrig blev den for anmassende.
1998 Chateau Talbot, Grand Cru Classé, Saint Julien – en indsmigrende duft hvor alle de gode elementer fra en moden Bordeaux sniger sig op af glasset. En charmetrold og så utrolig typisk for Talbot at man kun kan smile.
1975 Chateau La Garde, Graves – en vin så smuk og elegant i glasset at man ville tro det var Pinot. Helt lys, men klar og så fin i fuften. Lidt tobak, lys chokolade og røde kirsebær. Smagen var elegant på samme måde med tanniner der var modnet helt væk og en mild saftig frugt der blot dansede på tungen. Ikke stor og kompleks, men virkelig velsmagende.
2011 Frederiksdal Gods, Kirsebærvin, Sur Lie, lot 11-02 – det sidste af en flaske der har stået åben et stykke tid. Wow, hvilken afslutning på en smuk vinaften. Så meget koncentration, så meget finesse og så ren i sit udtryk. Næsen var det flotteste her, men blev desværre ikke helt fulgt op i smagen. Samlet set et flot udtryk.
Tusind tak til alle der har været med til at hygge i denne påske. Tak til fætter for en fantastisk sidste frokost i huset og nogle herlige serveringer.