Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Chianti Classico er et yderst interessant område, som i flere tilfælde står i skyggen af det mere berømte Brunello di Montalcino eller andre gode områder i Toskana. Chianti Classico har selv været med til at slæbe sit omdømme ned i mudderet med dårlig kvalitet, bastflasker og tyndbenede vine. Det er bare ikke hele billedet i dette pragtfulde område.
Kunsten for dig som vinelsker er at finde de vine der sætter sig ud over dette og leverer den fremragende kvalitet. Der er i dag heldigvis rigtig mange gode producenter, som byder på vine med stor personlighed og karakter. Sangiovese druen kan byde på nogen af verdens største vine, når den dyrkes med kærlighed i det rette terroir.

Denne aften bød på en smagning af to af de mest berømte vine fra Chianti Classico i op til flere årgange. Det var super interessant at se udviklingen i stil i disse to vine over så lang en årrække. Vinene var fra 1968 og op til 2013. Her er mine noter på vinene og til sidst lidt samlede tanker.

Lidt tanker om glas:
Vores vært Niels bød på en bred vifte af glas fra Zalto som vi kunne vælge mellem. Jeg valgte hvidvinsglasset, men sad mellem Guido der nød vinen af bourgogneglasset og René der brugte universalglasset. Det var rigtig interessant at smage/dufte af de forskellige glas i løbet af aftenen.
Vinen udtrykker sig enormt forskelligt i 3 forskellige glas fra Zalto. Hvidvinsglasset giver friskhed, syre og især en masse kandiseret appelsinskal. Universalglasset giver en god balance, med meget rød frugt. Bourgogneglasset giver dybde og helt klart mørk frugt, en anden kompleksitet.
Bedste glas? Glad for at sidde i midten mellem de to andre glas, så jeg kunne fange så mange nuancer som muligt. Generelt er mine noter udfra at jeg smagte fra hvidvinsglasset.

Vi startede med at få to blinde vine, som var medbragt af André. De var indenfor emnet, som det så kryptisk blev formuleret.

Blind 1 – Lidt brun kant, klar jernurt i næsen, lidt jord, men helt klar kirsebær. Herlig udviklet tone og så strammer til i smagen med herlige spidse tanniner. En god modenhed og så ruller eftersmagen. Virkede utrolig udviklet og flere gæt gik endnu længere tilbage tidsmæssigt.
Mit gæt: Almindelig Chianti Classico Monsanto 2001 – Det var Fontodi 2006

Blind 2 – Mere ren og rød i sit udtryk, urter frisk fra haven og helt saftig i munden. Stram og herlig frisk rød i frugten, intens og flot balance. Slet ikke åbnet op, men charmerende og ligetil.
Mit gæt: Fontodi 04 – det var Fontodi 09

Herligt lige at få fintunet smagsløgene med disse to udgaver af klassikeren fra Fontodi. Der var generel enighed om at 2006 var meget udviklet, men at 2009 stod rigtig flot i glasset. 

De første vine kom ind enkeltvis: Der er ikke billeder af alle vine, da etiketterne er tæt på ens. Sorbo meget svær at tage billede af, da årgangen er svagt trykt.

1968 Monsanto, Il Poggio, Riserva, Chianti Classico – helt orange i farve og næse. Friske lyse kaffebønner, chokolade og modne syltede kirsebær. Super ren og klar i hele sit udtryk spiller på gamle fade. Gamle dage med julekrydderier og en våd cigarkasse fra kommoden. En meget levende vin med flot spillende syre og tanniner der er blødet helt op. 94 point

1982 Monsanto, Il Poggio, Riserva, Chianti Classico – bum, mere power, lidt orangeskal og mere fedme I frugten. Det sejler lidt frugt gennem saften, mere rød, mere frisk og mere tung i stilen. Soya og mørk saftig sød frugt, stadig en masse syltet i stilen. Der kommer ingen indtryk fra fadet, som stadig er kastanje. Friskhed med grønne urter, lidt mynte og så kommer frugten knivskarp på banen. Peber og stor kompleksitet i stilen. En intensitet i frugten der giver skuldre i glasset og bliver ved med at stå fast. En umiddelbar stor og interessant vin, der bliver ved med at vokse. 95 point

Herfra kommer det i sæt

1985 Monsanto, Il Poggio, Riserva, Chianti Classico – holder lidt fast i den samme lidt støvede, soyaagtige venlige stil. Brune svesker, lidt moden blommer og så står den ellers lidt hård i det. Holer sig voldsomt frisk i smagen, med præcis frugt. Lidt mere koncentreret og med klare nøddetoner. Bidder lidt fra sig, hvor tanninen er helt stram i baggrunden. En vin der arbejder og slet ikke er lukket helt op endnu. Frugten bliver ved med at arbejde i det her glas. En virkelig flot vin, hvor tanninen holder lidt på frugten stadigvæk. 94 point

1985 Fontodi, Vigna del Sorbo, Riserva, Chianti Classico – frisk og smæk på. Her er straks noget fadpræg vi ikke har set endnu. Sødme, sammen en ret moden rød frugt. Her er svampe og friske ristede nødder. Der kommer et vist citruspræg indover og en anelse sød karamel. Utrolig harmonisk og charmerende i smagen. Frugten bliver mere sort i smagen, lidt blommer, brombær og så igen et touch fra fadet. Tanninen er her lidt mere tør og knap så balanceret. Spinkel og slank, men med en fin frugt. En stor oplevelse at smage første årgang, stadig med god frugt og i live. Der er god frisk frugt, saftig og elegant. Den vender tilbage i glasset og så er der pludselig en masse frugt og saftighed. Lækker. 94 point.

Virkelig spændende sæt, hvor begge vine var store. Forskellen lå lidt i at Il Poggio var umiddelbart større og Sorbo var lige ved at gå sin vej, men holdt fast og sparkede døren ind i smagningen!

1990 Monsanto, Il Poggio, Riserva, Chianti Classico – stor I næsen. Gammelt og lidt støvet I stilen. En brun kant i glasset, men meget frisk i duften. Blød og med en virkelig behagelig varme. Kompleks hvor mokkatoner blander sig med gammel sort tobak. Tannin der holder fast, men en stor tæthed i frugten der giver mundfylde. Næsen kommer snigende med en del mørk chokolade. Det ruller med ristet kaffe og en del nødder, let ristede. 95 point

1990 Fontodi, Vigna del Sorbo, Riserva, Chianti Classico – intens, saftig og levende i næsen. Helt frisk og tæt i glasset. Stor om imponerende med en enorm tæthed og kompleksitet. Det er stort og voldsomt på mange måder, men stadig i stram snor. Her er solbær og god tæt brombær. Frugten hænger højt i munden og den friske frugtsyre giver liv og glade dage. En virkelig flot sammensat kop der bare lever med et stort liv foran sig. Dyb, rumlende og med stor charme. 95 point

Et vildt sæt, som står meget højt og intenst. Det er tydeligvis en varm årgang med stor modenhed og varme, bløde tanniner og bredde. Det er en årgang der giver virkelig meget, men mangler lidt frisk liv.

1995 Monsanto, Il Poggio, Riserva, Chianti Classico – en næse der taler om Nutella, hvor nødder og lys chokolade bevæger sig flot sammen. Frugten kommer angribende og vil en masse. Der er igen det herligt tydelige Il Poggio præg hvor de ristede nødder spiller på den store gulvbas først, derefter kommer frugten flyvende ind med et ordentlig spark! En intens vin, der virker lidt mere udviklet og med en varm frugt der giver urter. 93 point

1995 Fontodi, Vigna del Sorbo, Riserva, Chianti Classico – sort frugt, solbær, peber og stor intensitet. Der er brede skuldre som bakkes op af læder. En eksplosion i smagen. Det vælter op med frugt, som holdes i stram snor af frugtsyren og tanninen er godt i baggrunden. Her er stor tæthed igen og en del frisk revet trøffel der giver stor kompleksitet. Frugten står langt frem og så står alting perfekt i forhold til hinanden i glasset. Virkelig flot komponeret som bare er pivlækkert. 96+ point

1995 sættet her deler vandet, med en gammel klassisk stil i Monsanto til Fontodi der spiller med modernistisk præg hvor Cabernet får lov til at spille en rimelig markant rolle.

Og helt solo:

1997 Monsanto, Il Poggio, Riserva, Chianti Classico – mere brun kant end 95. Lidt sødlig duft som bevæger sig rundt. En mærkelig vin, der ikke helt hænger sammen. Frugtsyre som her ikke giver friskhed. En tung og klodset stil. Der er varm, lidt kogt frugt, som slet ikke er balanceret.

Næste sæt:

1999 Monsanto, Il Poggio, Riserva, Chianti Classico – hov, så kommer der mere fedladen, modernistisk frugtkarakter frem i koppen. Det vil være en anden stil end de ældre årgange, det er ok. Vi skal måske lige omstille os. Klar rød kirsebær, stenet mineralitet som jeg ikke har bemærket tidligere på aftenen. Tæt og lidt hårdt fadpræg der giver grobund for tanninbiddet. Her holdes tingene i stram snor og der står en masse peber. Virkelig høj på syre og med en del intensitet der skær igennem. Alkoholen virker knap så dominerende som Sorbo, men smuk slank i stilen. 95+ point.

1999 Fontodi, Vigna del Sorbo, Riserva, Chianti Classico – syltet kirsebær og hård i næsen. Lukket nede i en joghurtkop, hvor elementerne ikke kommer op af glasset. Smagen er også tæt, men så ligger elementerne klar nedenunder. En tæt stil hvor der er kamp i smagen. Sorte brombær, næsten umodne sorte blommer og skiffer der er knust ned i glasset. Der er et jerngreb rundt om frugten, der ikke rigtig vil lukke op. Det er stor vin, som bliver vildt med mere tid i flasken. Alle strukturelementerne står højt på skalaen, men frugtens intensitet er med. En stor vin, som ikke bør drikkes de næste mange år. 96+ point.

1999 Fontodi, Vigna del Sorbo, Riserva, Chianti Classico MG – Endu mere kompakt og fokuseret på frugten. Bliver så charmerende, med støv, men mere i balance. Smuk vin, hvor mange af de samme sorte frugter står intenst.

Et meget intenst sæt hvor alkoholen spiller lidt voldsomt. Meget voldsomme vine, der er lidt for unge og som ikke rigtigt lukker op for det hele. Om nogle år, så kan dette bliver virkelig stort. Ville ønske jeg havde dette i kælderen.

2001 Monsanto, Il Poggio, Riserva, Chianti Classico – virkelig charme og lækker. En helt anden stil igen, som bare er frisk og lækker. En god urt der lægger sig ovenpå den helt rene røde frugt. En balance der ikke her kommer fra nødder, men mere en urtet karakter. Måske det egentlig bare er umodne grønne hasselnødder? Arbejder sig ind på mig med sin helt rene penetrerende frugt. Lang saftig stil som understreges af lidt lakrids en helt anden genre. Det bliver pludselig meget moderne og slet ikke den personlighed vi har set i de andre vine. Lidt trist, selvom vinen smager pivlækkert. Det er bare uden den personlighed vi har fulgt i de andre vine. 92 point

Næste sæt:

2004 Monsanto, Il Poggio, Riserva, Chianti Classico – mørk chokolade og brombær. Ret meget sort frugt I udtrykket og herlig frisk. Meget varm frugt og god dybde, men mangler lidt friskhed til at komme med i kampen. En anelse noter fra en varm årgang, hvor frugten står lidt kogt. Frugten er herlig til stede og afslutningen er frugtdrevet med god charme. En dejlig vin, som man virkelig kan nyde. 93 point

2004 Fontodi, Vigna del Sorbo, Riserva, Chianti Classico – stram og ikke ligetil og enkel. Tør og intens, hvor tannin står stærkt i smagsbilledet og frugten er pakket ind i stenet karakter. Dette er ikke en charmerende vin, men en stor vin med kompakt karakter som trænger til en del luft. Der kommer meget tæt frugt, så lakrids og lavendel. En vin med saftighed og høje elementer i struktur-sammensætningen. Sort frugt bliver ved med at stå stærkt. Den står virkelig flot og fantastisk i hele sit udtryk. En vin der godt kan komme mere ud af. 94+ point

Et hårdt sæt, som virkelig viser sine svære sider. En vin er lidt kogt og den anden er mega stram. 

2006 Monsanto, Il Poggio, Riserva, Chianti Classico – intens rød frugt med stor kølighed. Herlig kirsebær, høj smagsintensitet og høj på både syre og tannin. Friskkværnet peber holder fast i frugtelementerne. Frugten er rød umoden kirsebær og så skæres den igennem af ristet fad. Der er trukket hårdt på skallerne og alt er strammet til af et gummibånd. Tæt og intens. Virkelig vellavet, men mangler den friskhed jeg gerne vil have. 93+ point. Det bliver interessant at se hvor denne bevæger sig hen.

2008 Sorbo – desværre dårlig flaske.

2010 Monsanto, Il Poggio, Riserva, Chianti Classico – puha hvor dufter det sindsyg godt. Det her er som stor Bourgogne. Det er nærmest som Bourgogne i sin elegance. Der er noter af ribs, modne jordbær elegante krydrede noter. Der kommer nærmestlidt sort vingummi og så en utrolig balancert frugt. Pludselig bliver tørre tanniner og tårnhøj syre en saga blot, her er saftighed og et helt roligt udtryk. Det er knivskarp frugt, baseret på helt moden frugt, uden at det kammer over. Her kommer nødder snigende og en stor finesse der virkelig lever. En charmerende og lækker vin, som jeg har lyst til at drikke. 96 + point

2010 Fontodi, Vigna del Sorbo, Riserva, Chianti Classico – sorte syltede kirsebær der slynges rundt for at fange ethvert element. Alt er tæt, alt er åbent. Der sker noget når denne rammer paletten. En sort vin, hvor massiv tannin og frugtsyre står højt i glasset. Her er et vildt animalsk præg der spiller på den store klinge og intens i mange henseender. Stor moden frugt, der vil blive endnu større. 96+ point.

Et vildt stort sæt, hvor begge vine er på meget højt niveau. Igen ser vi enorm stor forskel i stilen på de to vine. Jeg elsker stilen i Il Poggio der her er tilbage uden for meget fad, her er frugt og saftighed. Sorbo bliver mere intens og det er tydeligt at se hvordan Fontodi holder stilen og udvikler på det. Begge på højt niveau.

2013 Fontodi, Vigna del Sorbo, Riserva, Chianti Classico – helt ren i frugten. Meget koncentreret frugt, intens og vild. Her er så mange elementer og så meget liv. Frugten er stor, men kanten kommer af urter og et helt vildt medicinsk element. Der er noter der skriger af tandlæge og piller. Det er utrolig saftigt og lækkert. Det er meget charmerende og viser nok netop en ny stil for denne vin. Det er frugt og intenst, levende og livligt. Saftig og vild. 96+ point.

Det var en vild smagning og se hvordan disse to vine bevægede sig rundt om hinanden. Det er dans på meget højt niveau og heldigvis er der ingen klar vinder. Der er to flotte vine som bevæger sig rundt i manegen og er imponerende. 
Monsanto, Il Poggio var virkelig interessant at smage, da vi oplevede hvordan den bevægede sig fra en periode med meget lidt fadpræg, over en modernistisk periode med små barrique og så til den nyeste stil med store fade igen. Det viste tydeligt at for hårdt fadbrug på Sangiovese ikke er optimalt, hvis vinen skal udvikle sig perfekt. De gamle var fremragende og de nyeste ligeså.
Fontodi, Vigna del Sorbo holdt mere den samme stil igennem langt de fleste årgange. Den største ændring er her sket i 2012 som var første årgang uden Cabernet Sauvignon i blandingen. Det lille blik vi fik på den nye stil med 2013 virkede meget lovende. Ellers var det en rigtig stor oplevelse, som kun bekræftede mig i hvor meget jeg elsker denne vin.

Tusind tak til Anders og Bichel Vin for at skaffe de gamle vine fra Monsanto. Tak til Niels for at lægge hus til vores smagning og sidst men ikke mindst tak til Giovanni Manetti for at sende de 4 gamle årgange af Vigna del Sorbo op til smagningen.

Disclaimer: Jeg arbejder for importøren af Fontodi; Otto Suenson.