Forleden modtog jeg en invitation til at smage en serie vine fra en af de bedste producenter i Chateauneuf-du-Pape; Clos des Papes. Det er en ejendom jeg har smagt et par gange og altid været meget glad for. Der er en kompleksitet og smagsfinesse som jeg altid har været glad for. Samtidig elsker jeg Avril familien for ikke at lade sig styre af tidens trends. De holder fast i at lave én cuvée af deres mange parceller i Chateauneuf-du-Pape. At invitationen fra The Wine Company indeholdt en frokost på BarVin skulle jeg heller ikke brokke mig over. Til at fortælle os om vinene fra Paul Avril der både ejer og laver Clos des Pape til stede. Tænk et kort øjeblik på at en vinbonde rejser hele vejen fra Frankrig til Danmark, for at fortælle om sit livsværk. Det drejer sig grundlæggende set om to vine; en hvidvin og en rødvin. Der lyder simpelt, men der er så meget mere på spil.
Familien Avril ejer 24 forskellige parceller, der hver især bidrager med deres karakter til den endelige vin. Det er den originale opskrift på Chateauneuf-du-Pape, ikke mini-cuvéer fra ekstra gamle vinstokke, eller ekstra fadlagrede bomber for at tækkes et publikum der vil have voldsomhed. Det drejer sig om balance imellem elementerne i den endelige vin og det formår Clos des Papes på bedste vis i deres fantastiske rødvin.
Lidt fakta fra importøren The Wine Companys hjemmeside:
Huset solgte allerede i 1896 vin under egen etiket, og den daværende ejer, Paul Avril, var meget aktiv i skabelsen af appellationen. I dag er det barnebarnet Paul-Vincent Avril (billedet), der løfter den tunge arv. Ejendommen er på 32 ha, hvoraf 3 ha. er beplantet med med grønne druer. Parcellerne ligger spredt ud over hele kommunen, og den måske mest berømte parcel ligger tæt ved ruinen af Paveslottet, og har været omgivet af murene (Clos) omkring slottet, hvilket har givet navnet til ejendommen.
Den røde Clos des Papes kræver normalt 8-10 års lagring før den viser sit rette ”jeg”. Udbyttet holdes ekstremt lavt omkring 12-15 Hl/Ha, og vinifikationen er meget traditionel. Paul-Vincent er ikke tilhænger af brug af ny eg, så lagringen foregår på store gamle foudres (store træfade) og i cementtanke. Der produceres kun én rød Chateauneuf, og snakken om prestige-cuvèer er overflødig når der laver vin af så høj klasse som hos Clos des Papes. Vingården har praktiseret biodynamisk og økologisk produktion i snart 20 år og har siden 20111 været økologicertificeret (“Agriculture biologique“).
Lidt friske noter fra smagningen, frit citeret fra Mr. Avril.
Chateauneuf-du-Pape er den 3. største appellation i Frankrig, efter Chablis og Saint Emilion. Ca samme størrelse som Cote de Nuits. Chateauneuf-du-Pape er et spørgsmål om blanding; blanding af terroir og blanding af druer. Hos Clos des Papes drjer det sig om de førnævnte 24 parceller som med hver deres jordbund giver grobund for forskellige druer, indenfor Chateauneuf-du-Pape appellationen. Paul Avril har muligheden for at modne alle druer, da han har alle slags jord. Fx skal mouvedre have lerjord for at modne ordentlig.
Det optimale er at blende druerne inden de gæres, så tidligt modnet Syrah kan gæres med sent modnet grenache og omvendt. Det giver det bedste resultat. Avril arbejder med at gære to forskellige druer sammen, da han mener at kombinationen allerede i gæringstanken giver den bedste balance i den sidste ende. Målet er hele tiden at søge én vin. Det er jagten på kompleksiteten der giver ham ønsket om kun én vin.
”80% af vinen laves udendørs, det er i marken alt arbejdet begynder.” Det er jordbunden der er yderst væsentlig og derfor skal der passes på den med minimal sprøjtning, minimal gennemkørsel på store maskiner og kærlighed til hver enkel vinstok. Vingården er certificeret økologisk, men det sættes ikke på etiketten. Generelt ser vi her, som hos andre store producenter, at deres navn er et større brand, end selve det at være økologisk.
Vindruerne fra de 40 år gamle vinstokke sorteres kraftigt, først 2 gange i marken og en endelig ved ankomst til vineriet. Denne selektering sikrer helt sunde druer i vineriet, hvilket igen giver et bedre resultat i flasken. Høstudbyttet hos Clos des Papes er relativt lavt, hvilket skyldes flere faktorer. Dels at vinstokkene er gamle og dermed yder mindre per vinstok. Dels den kraftige beskæring der gør at kun de bedste klaser hænger tilbage til høsten. Gennem de seneste 30 år er gennemsnitsudbyttet holdt på 22 hl/ha, hvilket er markant lavere end appellationens grænser. Målet er egentlig 25 hl/ha, men når nogle årgange er helt nede på 18 hl/ha bliver det svært.
Arbejdet i vineriet er helt klassisk ifølge Paul Avril. Neutrale tanke til gæringen, der foretages ved op til 32 grader i 3 – 4 uger. Der laves to pump over af mosten, morgen og aften. Siden 1991 er der foretaget 100% afstilkning, da kun grenache kan levere stilke der har positiv karakter. Tannin og især de grønne noter fra både syrah og mouvedre er helt forkerte noter til vinen. Hvis der tilsættes gær, så er det en anelse til den første tank, for at starte op. Det er selekteret gær fra Chateauneuf-du-Pape. Vinen lagres efterfølgende på store gamle fade, intet nyt fad. 100.000 flasker om året er produktionen.
Vinen er tilstræbt at være elegante, men er tilpasset årgangens stil og hvad der er sket. Det gør at nogle årgange, fx 14, er mere elegante, end fx 15.
Hvidvinen er sammensat af lige dele Grenache blanc, rousanne, clairette, bourboulenc, picpoul og picardin. Disse vine ser intet fad. På Clos des Pape fremstilles der 10% hvidvin. Ingen malolaktisk på den hvide.
2016 Clos des Papes Blanc, Chateauneuf-du-Pape – strågul, nærmere vand end vin I udseendet. Meget ekspressiv i duften med en hel hvid blomsterbutik og revet kalk. Der er grønne æbler, anis og hvid fersken. Meget stram, høj bitterhed og en fin bagvedlkiggende syre. En intens vin, som ikke er så høj i syren. Masser af frugt der kommer flyvende ind som små karatespark. Vild og helt utæmmet. En stor vin, der vil meget og slet ikke er faldet til ro i flasken. 92+ point. Bliver sjov at se når den falder til ro
2012 Clos des Papes Blanc, Chateauneuf-du-Pape, RP 94 – ristede mandler vælter op af det lyse glas vin, en anelse hvidskimmelost og stadig grøn frugt med lidt syltet citron. Her lidt mere balanceret i munden hvor bitterhed og syre er faldet til ro. Lang og cremet struktur med en del florale noter og stadig en del kalket mineralitet. En eftersmag der bare bliver ved med at give og har stor fylde uden at blive klodset. 93 point
2009 Clos des Papes Blanc, Chateauneuf-du-Pape, RP 94 – ikke så givende I næsen umiddelbart, men I smagen er der smæk på. Næsen giver lidt abrikos og lidt kalk. Smagen hænger godt sammen, men virker sjovt nok lidt mere tilbagelænet end de to forrige. Der kommer syltede pære, stenfrugt og en herlig kalket stil. Rigtig fin balance og en af den slags vine der udvikler sig hele tiden. Smukt. 93 point. Åbner rigtig meget op med maden, brandade.
Rødvinen er sammensat af rundt regner 65% Grenache, 20% Mouvedre, 10% Syrah og de sidste 5% fordelt mellem Counoise, Vaccarese og Muscardin. Vinen lagres 12 – 15 måneder på gamle store træfade. 3.300 vinstokke per hektar er en meget lav beplantningsintensitet, hvilket også er med til at holde udbyttet per hektar lavt.
Det var bevidst at 2014 blev serveret før den kraftigere 2015.
2014 Clos des Papes, Chateauneuf-du-Pape, RP 93 – smuk rubinrød i glasset. Fantstisk åben duft med hindbær most, kogte jordbær. Der er nærmest sort stenet frugt, gammel kaffe – på den gode måde. Ganske animalsk i hele sit udtryk, på en måde der sender mig tilbage til kødskabet. Så kommer den helt friske røde frugt flyvende som en pil i skoven. Den sidder fast og bidder lidt fra sig. Super flot fokuseret, stenet og frisk. Der kommer lidt sorte kirsebær og så holder tanninen friskheden på plads. En smukt balanceret vin, der er lige til at hælde i gabet. 93 point + 2 for herlighed.
2015 Clos des Papes, Chateauneuf-du-Pape, RP 94-96 – tappet for en måned siden, serveret fra magnum – blæret på den fede made. Mørkere i glasset og lidt mat. Smagen står helt rolig med rigtig meget fokus på den sorte frugt. Blomme, sorte kirsebær, sten og mørke modne brombær. Smagen vil meget og der er stor bredde, uden rigtig at blive tung. Smagen arbejder sig rundt i mundhulen og holder sig flot på den sorte frugt. En vin med stor kompleksitet. En virkelig flot balanceret vin, hvor alle elementerne bare venter på at komme frem. 95+ point. En stor vin, som ikke skorer på herlighed, men er tæt og intens.
2013 Clos des Papes, Chateauneuf-du-Pape, RP 92 – tung og lidt marmelade i duften. Den første der taler om kogt frugt. Falder hurtigt til ro og det kogte forsvinder. Klar frugtprofil, men stadig til den høj-modne side af spekteret. Intens i smagen, god frisk syre, saftig og med lidt skovbund der viser dybden. Ikke vildt åben, men med stor kompleksitet. En flot vin, der sammen med maden viser god balance. En lidt kantet stil, som bløder flot op med maden. 93 En god vin, der er rustik og yderst velegnet til kraftfuld mad.
2012 Clos des Papes, Chateauneuf-du-Pape, RP 96 – “vintage for viticulture” – vil udvikle sig flot. Blød og brombæragtig sorbet i næsen. Super flot sat sammen, ikke balance, mere at tingene står flot i forhold til hinanden. Her er liv og god tæthed. Der er peber og mere røget kød i stilen. En flot vin, med stor smagsintensitet. Meget tæt sat sammen i frugten og så en herlig finsk lakrids. Den kommer lige til at mangle lidt friskhed, men… 92 point
2011 Clos des Papes, Chateauneuf-du-Pape, RP 96 – en god vin at drikke, som aldrig har været lukket ned. Sammenlignes med 04 – den første vin der begynder at vise lidt tegl i farven. Duften holder lidt mere fast i de kogte mørke bær. Varm og fin at drikke, en vin der giver meget. Der er en del alkohol der spiller ind i smagen her og nedenunder ligger den meget tunge næsten overmodne frugt. En mærkelig vin, der mangler friskhed for mig. 90 point.
2010 Clos des Papes, Chateauneuf-du-Pape, RP 99+ – “very big and concentrated, but we have to wait…” – Tæt i farven med farve helt til kanten af glasset. Næsen er stor, der er peber og sorte bær lige fra busken. En anelse kant i form af knækket gren. Wow en vild smag. Der er så meget frugt, så meget tæthed og så alligevel flyver den frisk rundt som en balletdanser. Virkelig flot sammensætning, hvor man kan nyde at den sorte frugt bliver skåret lige over af sort mineralitet. Her er urter lige fra haven og en utrolig friskhed for denne vin. Det er en af den slags vine som bare har det hele. Når man spørger hvad der skat til for at ramme 100 point, så er vi her godt på vej. Det at få kombinationen af tæthed og friskhed, luft og tynge, frugtmodenhed og saftighed. Det er satme flot sat sammen. 98+ point. De sidste point kan den nok få når syren bliver lidt bedre integreret, når frugten lukker den sidste tand op. Den ligger nedenunder, tror jeg. Jeg er totalt klar til at vente.
2009 Clos des Papes, Chateauneuf-du-Pape, RP 95 – much more masculine vintage. Difficult to vinificate. Slowly. More complexity when fermentation is slow. Starter lidt medicinsk som straks river over I syltede kirsebær. Bum en power smag, her er så meget tyngde og intensitet. Tænker lidt sødladen kirsebær og rosiner. Her er meget sødladen frugt, som desværre ikke understøttes af frisk syre. Her er armene helt oppe over hovedet og musikken pumper afsted. Det er en vild vin med så mange elementer. Lidt for tung og varm for mig. 91 point.
2007 Clos des Papes, Chateauneuf-du-Pape, RP 100 – between two stages. – her er mere tydelige tertiære noter. Åben og mere rolig frugt i næsen. Her er vinen også tæt sat sammen, en del peber, en del røget bacon og masser af cigarkasse. En stor og voldsom vin med et godt bid fra tanninen, på den gode måde. Der kommer en del ristet frugt, mere tobak og chokolade. Vinen er meget bred og intens. Ikke den samme saftighed og friskhed som 2010, men absout en fantastisk sammensat vin. Den rammer mig ikke rigtigt i maven, den bliver lidt for meget og lidt for tung. Ingen rating fra mig, da jeg ikke rigtig kunne finde rundt i denne vin.
2005 Clos des Papes, Chateauneuf-du-Pape, RP 94 – powerfull, but elegant. Long finish. Perfect maturity – frisk og moden stil. Masser af flot udvikling og god kompleksitet. Der er en del af den friske røde frugt, lidt hård peber. Meget intens, men med så meget kompleksitet. Den holdes oppe af herlig saftighed. Finesse, som alligevel giver godt liv og fantastisk længde. En stor kompleksitet, men lidt tør i tanninen. Typisk for denne store årgang, så vil denne være endnu en dekade om at åbne sig. 94+ point.
Tusind tak til Steen og Lars fra The Wine Company for invitationen. Et firma der er meget stærke i det sydlige Rhone, samt flere andre områder.
Hej Frederik
Det lyder som en fed smagning.
En smagning af så stor en vin i så mange årgange er altid meget lærerigt.
Det er sjovt du nævner 2007 CDP igen som værende lidt “off the road”. Jeg kan huske til bourgognesmagningen i foråret, hvor I havde smagt Reine de Bois i 2007. Der talte vi også om, at det var lidt klodset og balancen ikke var der helt. Clos de Papes har jeg ikke smagt i 2007, men har hørt rigtig meget godt om netop denne årgang, men det lyder til, at den er lidt som Reine De Bois??
Jeg har smagt Reine De Bois i 2007 2 gange sidste år og begge gange var det da en glimrende vin, men den manglede nerve og friskhed og strukturen virkede lidt løs. Ferrand er i øvrigt lige sådan i 2007
Jeg har haft en del held med 2007 fra Janasse, som jeg ellers synes fremstiller vine med masser en tyngde, alkohol og stof, men i denne årgang performer de bedre end mange andre. Selv deres almindelige CDP smager fremragende og sammen med Pegau og Rayas synes jeg det er dem, der er kommet ud af 2007 med nogle af de bedste resultater.
Hilsen
Mikkel
Sikke en smagning! Tak for den detaljerede gennemgang af vinene.
Der er dog én ting. Jeg er ret forundret, at Chateauneuf du Pape kan være den tredjestørste appellation i Frankrig efter St. Emilion og Chablis. Hvad med Bordeaux AOC (AOP), Côtes du Rhone AOC, Champagne AOC og lignende? De må da nødvendigvis være større?
Mange venlige hilsner
David
Hej David
Fedt at du også fanger den med størrelsen, der var også en kommentar på Facebook om det samme. jeg må indrømme at jeg for en sjælden gangs skyld skrev helt ukritisk ned hvad manden sagde, uden at fakta-chekke. Det var så nok en fejl. Jeg må lige kigge på de franske AOP områder og finde ud af hvad der er størst. Det mest interessante var egentlig sammenligningen med Cote de Nuits. Den sammenligning har jeg lige brugt 2 minutter på og den holder absolut ikke vand. Der er umiddelbart meget forskellige tal tilgængeligt på nettet, så det kræver lidt opklaringsarbejde. Mine første indikationer siger af ‘neuf har 25,85 km2 og C. de Nuits har 62,9 km2
Jeg er helt enig med dig i at nogle af de helt store regionale appellationer er større end disse…
Hej Vinkreutzer
Så vidt jeg husker, er det enten Bordeaux AOP eller Languedoc AOP, der er den største appellation. At finde de konkrete (og opdaterede) tal er ret svært. Jeg ledte hos INAO, men synes ikke rigtig, at jeg kunne finde en oversigt over størrelsen af de enkelte AOP’er.
Min kommentar var naturligvis ikke rettet mod dig og din ukritiske tilgang til, hvad der blev sagt, men jeg synes ofte, at man kan møde denne type unødvendigt vrøvl, når man taler med folk, der gerne ser deres produkt solgt. Han kunne jo i stedet have brugt lidt tid på at understrege, at Chateauneuf du Pape var den første AOC (fra 1924) og dannede model for hele AOC-systemet sammen med Roquefort-osten.
Hvis han ville beskrive de mange forskellige terroirs inden for appelationen og samtidig understrege, at deres Cuvée var et meget sammensat (og derfor komplekst) produkt fra hele appellationen, så kunne han bare have brugt fx World Atlas of Wines kort over jordbundstyper.
Selv hvis det, han sagde om størrelsen, havde været rigtigt, så er det stadig en ret unødvendig oplysning sammenlignet med resten af dit resumé af hans introduktion.
Tak for en god blog,
David