What the hell is Clos de Crappe? En vin fra Dirk Niepoort, som igen er med til at rykke lidt ved grænserne. Hvor meget kan man svine sin egen vin til, alene i valget af navn til den. Er det crap? Nej, slet ikke. Det var en vin der var klart mere interessant end det værste man kan blive udsat for.
Jeg fandt den i en yderst velassorteret vinbutik i Lissabon, på det store madmarked. Her i Garrafeira Nacional var der et bredt udvalg af vine, fra Niepoort og andre. Med et valg muligt, blev det denne. Jeg har hørt om den, men ikke rigtig fået fat i hvad der var i flasken, så dette var jo en gylden mulighed.
2013 Niepoort, Clos de Crappe, Douro – herlig lys i glasset, med flygtige noter af røde bær. Her er lidt kirsebær, jordbær og så et stenet element bagved. Ikke voldsomt kompleks, men med så meget kant at man nød at vende tilbage til glasset. Der sniger sig lidt et urtet Provence element ind, som bare giver friskhed. Smagen er til den lette side, som en mellemting mellem en Bourgogne og en tæt Beaujolais. Utrolig velsmagende og læskende. En af den slags vine som bare bliver hældt ned, kaldte man det bællevin i gamle dage? Det gør jeg stadig, når det smager sådan her. Den røde frugt suppleres af lidt mere sorte bær elementer, men den holder sig på den friske side af gaden.
Vinen er, som ofte hos Niepoort, sammensat af druer fra gamle vinstokke. I dette tilfælde ældre parceller i dalene ved Tedo og Pinhao. Vinen er sorteret kraftigt ved ankomsten til vineriet og kun de bedste hele klaser er gået i gæringstanken. Her er gæring foretaget med hele klaser og stilke. Efter dette er vinen lagret på 228 liters franske egetræsfade, heraf 20% nye, i 18 måneder. Det lyder som opskriften på en god Bourgogne, hvor vinbonden bruger mere stilke end normalt. Iflg. Niepoorts hjemmeside så er vinen meget reduktiv i sit udtryk, hvilket jeg ikke var irriteret over ved den flaske jeg nød.
Absolut en vin der kan anbefales, hvis du støder på den.
Efter mit seneste besøg i Portugal faldt jeg virkelig også over mange vine fra de traditionelle portvinsproducenter, bl.a. Kopke og Burmester. Det var derfor også interessant, foruden deres portvin, at smage deres vine. Jeg er virkelig stor fan af vine der evner at balancerer frugt, alkohol og syre i vinen, men i mange af vinene jeg smagte var der også en vis sødme afslutningsvis, hvilket gjorde at jeg ikke var synderligt fan af de rødvine jeg smagte. Her var jeg mere imponeret over de hvide.
Et godt bud er, hvis det skal være Portugisisk, at smage Cliff Richards Ondo Nova Syrah – her blev jeg virkelig overrasket over kvaliteten. Smag den til hans Greatest Hits!:)