Restaurant AOC lever op til forventningerne

Hvad er et helt fremragende måltid? Jeg ved det ærlig talt ikke, da jeg slet ikke har erfaring nok til at komme på Michelin restauranter hver uge. Jeg spiser tit ude og det er jeg lykkelig for og jeg bilder mig selv ind at jeg kan se gennem snyd og humbug i et køkken. Jeg elsker selv at lave mad, ud fra devisen; Det er godt at vide hvad man propper i sin egen krop.

En tur på restaurant kan man måle på mange måder og jeg har da også mine målestoksforhold. To punkter, af mange:

Kan jeg lave den her servering derhjemme? Det er ligeså meget et spørgsmål om originalitet. Kan man tænke sig til at gøre det her i eget køkken. Vil det nogensinde ske. Kan man eksekvere 10-15 serveringer i et flydende tempo, hvor der er tanke bag hver servering.
Hvilken ret var bedst og hvilken faldt igennem? Man skal ikke altid vurdere alting i forhold til hinanden, men det er noget skidt hvis 4 ud af 7 serveringer faldt igennem. Én eller to vil nok altid stikke af fra flokken.

Der er naturligvis flere ting at kigge på; indretning, service, vinudvalg, priser og så meget mere. Det vigtigste kan dog siges med et ord:

Totaloplevelsen!

Er man overordnet glad og tilfreds når man forlader spisestedet. Det er vigtigt, også dagen efter når man kigger tilbage på oplevelsen. Nok udenomssnak, nu til en aktuel aften til middag på en af Danmarks førende restauranter. Restaurant AOC stod på programmet og tusind tak til Dirk Niepoort for en flot invitation.

Denne aften bød på en serie af serveringer som jeg ALDRIG havde tænkt mig til derhjemme. Hver eneste sad lige i skabet og bød på store smagsoplevelser. Jeg havde flere AHA-oplevelser undervejs. Fx; gad vide om jeg skulle blive vegetar? Hvilket ellers er en meget fremmed følelse for Mr. Baconlover. To dage senere var der én der spurgte hvilke serveringer der faldt igennem. Der var faktisk ikke nogen der ikke holdt niveauet, hvilket imponerer mig rigtig meget når jeg kigger i bagspejlet. Var noget bedre end andet? Måske var det græskar ret genialt, måske var det den skive vildand lige perfekt, måske var det løget der stak af fra feltet. Nej, alt var bare lige perfekt der hvor det ramte bordet. Tak til Søren Selin, Christian Aarø og personalet på Restaurant AOC der gav os en fantastisk aften. Måske skylder vi især vores tjener Alex en stor tak, han fortjener det.
Jeg vil ikke tale dig gennem hver eneste servering, blot smide et par billeder her og kommentere undervejs. Vi valgte ved bordet den ”lille” menu og Dirk Niepoort valgte vine fra kortet, til min store glæde.

Aftenens vine:

2015 Domaine Bachelet, Cote de Nuits Villages – serveret blindt inden vi kom i gang. Pivlækker og saftig og i den helt rene stil med god underliggende fad der nok skal blive integreret i løbet af et par år. En vin der passer flot ind i 2015 årgangen og havde den rigtige balance.

2015 Remoissenet, Les Charmes, 1’er Cru, Chambolle-Musigny – bang og tæt. Slet ikke klar til at lege. Står hård og lidt utilnærmelig i glasset med tanniner og dyb rumlende frugt. At vi var flere der gættede langt væk fra Bourgogne kan i den grad undskyldes, det gør vi i hvert fald gerne. Efter et par timer i glasset begyndte denne at åbne mere op og viste enorm balance bagved tanniner og frugtsyre. Ikke ligetil at nyde nu, men med et enormt potentiale. Glæder mig til næste gang Anders serverer denne blindt om 10 år.

2015 Dirk Niepoort, Poeirinho, Baga, Bairrada – havde det med sine 11,5 % det lidt svært mod de lidt tungere vine, men så vandt den sin egen kamp med en enorm renhed og saftighed. Intet her spiller ind og ødelægger den rene frugt, balance og finesse. Utroligt at Baga kan styres i denne retning så tanninerne bliver så klar til at lege. Samtidig fornemmer man kompleksiteten nedenunder. Den kommer til at virke på den lange bane. Tak for skænken, så var det tid til at gå til bords.

NV Marie-Courtin, Résonance, Blanc de Noirs, Extra Brut, Champagne – smæk en lækker lidt kompleks sag. Her er liv og glade dage i glasset med god friskhed, men utrolig god dybde samtidig. Der hvor den virkelig viste sig, var når den passede perfekt til de første par serveringer. Hver servering spillede op til den og det virkede. Valgt af Alex, vores sommelier.

2016 Keller, RR, Riesling Trocken, Rheinessen – do not underestimate an outstanding Riesling. Vores gæt var i både øst og vest, men vinen sad lige i skabet. Intens og stram i betrækket med god floral karakter. Absolut en madvin, der var rigtig god. Tør riesling er måske ikke min hofret, men denne fungerer sammen med mad.

2011 Clos Rougeard, Saumur Champigny, Loire – ja det var så godt som rygtet fortæller. Det her er det smukkeste eksemplar i verden af Cabernet Franc. Super balanceret og med den balance hvor den modne solbær skæres over af en urtet kant. Der hvor denne adskiller sig fra de knap så gode eksemplarer, efter min mening, er at tanninen er virkelig flot styret. Den er her, men intet tørt og skarpt. Saftighed og ren frugt, som bare holdes på plads i skabet. En fremragende valg, tak for at overraske os Dirk.

2007 Oremus, 5 Puttonyos, Aszu Tokaji – wow en lækker lille sød sag at slutte aftenen med. Svært måske at vælge sød vin når en af verdens bedste producenter af Portvin sidder ved bordet, men dette var perfekt. Sød med en god syre.