Gruaud Larose, man bliver helt nostalgisk

Ja, nostalgisk er ordet når jeg snakker god Bordeaux. Jeg elsker når det er sådan her, når det hele bare går op i en højere enhed. Jeg taler om et af de bedste slotte, fra en af mine yndligskommuner i Bordeaux. Saint-Julien og slottet Gruaud Larose.

Gruaud Larose

En slot der er behørigt klassificeret og berømt til op over begge tårne. Der er ingen tvivl om at vi tilhører eliten i Bordeaux med alt hvad det indebærer. Desværre er den mest presserende faktor økonomien for mig. Alene af den grund køber jeg ikke rød Bordeaux til min kælder. Jeg husker min tid i Philipson Wine omkring årtusindskiftet, det sagde vi; “Nej, nu er det for meget!” og det har vi sagt mange gange før og efter. Endnu engang kan vi ganske enkelt konkludere at de bedste vine i verden har et stadig voksende publikum, som er med til at trække priserne i en retning der passer dårligt med min økonomi. Men lad os staks komme tilbage til det positive!

Lørdag aften og de hvide bukser var klar til at blive luftet i smilets by; Aarhus. Jeg havde en aftale med Lars og hans kæreste på Klassisk 65 i Jægergårdsgade. En herlig restaurant med fantastisk fed stemning, som leder til en masse larm. Maden var god gedigen bistromad, uden for mange svinkærinder. De får næppe en Michelinstjerne hvis guiden kommer forbi, men jeg anbefaler dem gerne. Denne aften havde vi medbragt et par flasker hver, som vi smagte på og nød til maden.

2000 Chateau Gruaud Larose, Grand Cru Classé, Saint-Julien var Lars’ bud som rødvin. Han var selv lidt skuffet, tror jeg. Jeg var ret glad. Vinen fremstod med en god tæt bouquet hvor solbær, læder, fad og blyantspids fultes godt ad. I munden fik man den herlige oplevelse at vinen kom fra en stor og fremragende årgang. Med det mener jeg at frugten kommer ind i fuld balance og så bliver denne bjælke af tæthed bare liggende på tungen og holder sig helt ren. Lidt svært at forklare, men en fantastisk følelse. I en mindre årgang, så flader den her bjælke lidt ud på midten og mangler noget. Denne aften stod vinen bare rank og smukt i mit glas. Tak for skænken Lars, det mindede på smukkest vis om hvorfor Bordeaux har noget at byde på.

De andre vine denne aften endte som paranteser i denne beretning.

2007 Hugel, Riesling, Shoelhammer, Alsace. Denne vin skulle have vist hvor fremragende riesling kan være fra Alsace. Det eneste vi endte med var at konkludere alle de ting den manglede: Her var ingen nerve, ingen intensitet, intet liv, intet sjov og balade. Blot en kedelig meget ren og intetsigende kop riesling.

2013 Paul Pillot, Cailleret, 1.er cru, Chassagne-Montrachet havde jeg med fra min kælder. Outstanding og den forsvandt lynhurtigt fra flasken. Helt perfekt med mine gratinerede snegle.

2014 Coquard Loison Fleurot, Vosne-Romanée, smuk og balancerende på en knivsæg. Med tid i glasset lukker den op og giver pæn tæthed, røg og en del fad. En flot vin, som jeg var glad for at dele i dette selskab.

De to sidste vine fra sortimentet hos Suenson, men indkøbt af mig. 

Som afslutning på aftenen trængte vi til at få renset gummerne og hvad er bedre end riesling til formålet? Aarhus’ fornemste riesling vinbar lå i den anden ende af gaden, så ned til Hartvig og nyde disse to vine, uden noter:

Tak til Lars og Masha for en dejlig aften, vi ses med et smil igen næste gang.

Læs eventuelt om mit besøg denne sommer på naboslottet Chateau las Cases.