”Jeg vil ikke være din ven” sagde vinen, efter at den var hældt op i glasset. Jeg synes ellers at jeg havde gjort mit for at vi skulle mødes som venner. Jeg havde besøgt hendes område, godt nok ikke hende, men en af naboerne. Jeg havde fundet hende på nettet, altså ikke som i dating.dk, men på en web-shop i Jylland. Hos nogle mennesker der ellers nok plejer at være flinke, altså på den lidt tilbageholdende jyske facon. Jeg havde kølet hende ned, uden at hun blev bundfrossen. Jeg havde prikket hende blidt, uden at flå hatten af hende. Altså burde hun ikke være fornærmet, men det var hun. Eller måske var hun bare tænksom, eller tilbageholdende med sine godter. Det er ikke noget vi er vant til i vores hurtige samfund. Vi har vænnet os til at tingene skal gå stærkt. BUM, så skal der leveres. Vi gider ikke at tænke for længe over det, vi vil bare have et hurtigt svar. En masse vin lever op til den devise, men ikke hende her.
2016 Bodegas Philar, Phinca Hapa, Blanco, Rioja
Hun blev prikket stille og roligt med min Coravin, kom op i glasset og stod tung og gylden der. Helt blankt skær og virkelig indbydende. Mørkere i sit udtryk end jeg havde ventet, men det skal ikke skræmme mig. Hun røg op i en stor kop, et helt nyt Riedel Veritas New World Pinot Noir glas. Masser af plads til at åbne op på, plads til leg og sjov. Duften var til den stramme side, uden at der kom meget op af koppen. Smagen var heller ikke særlig sjov, lidt stram gul frugt og så kom der pludselig et tanninbid til sidst. Hmm… jeg følte mig ikke rigtig imponeret, ej heller inviteret. Så hen til siden med glasset, kyllingen var i ovnen, salaten skulle hakkes og gøres klar. Tid, ja måske var tid svaret. Næste gang var hun lidt mere klar, lidt mere givende, lidt mere lækker. Stadig med et godt tanninbid.
Jeg er egentlig ok med at hun ikke bare byder sig til, men det stiller lidt krav. Det er hyggeligt og får en til at tænke lidt på hvad der er i glasset. Her er det en hvidvin fra Rioja, i sig selv en sjældenhed. I dette tilfælde er den næsten orange, på trods af at bagetiketten ikke advarer om lang skindkontakt eller andre orange aspekter i vinfremstillingen. Jeg nyder at byde hende med til bords, sammen med en ovnstegt økokylling. Her sker der noget, når syren og saltet fra kyllingen spiller med. Så åbner hun op, så vil hun gerne fortælle sin historie. Her er lidt tropisk frugt, lidt bolcher og en dyb mineralitet. Klart nuancer der arbejder sammen med maden, og sammen med tiden. En virkelig lækker vin, hvor jeg fik tappet to glas med min Coravin, så der ligger stadig flere gode historier og venter på mig i køleskabet.
Er det den nye stil? Nej, det tror jeg virkelig ikke, men det er en endnu en dejlig mod-trend. En type af vin, der er fremstillet med omtanke. Vin der kræver at vi ikke bedømmer den på første tår, men arbejder os ned gennem de mange lag. Som en fragilité, som en rose. Jeg elsker når jeg finder disse vine og tager mig tid til at nyde dem. Jeg er ikke træt af vine der giver fuld valuta fra første færd i glasset, det kan også være rart. Men, jeg synes det er sjovt med sådan en vin som denne.
Vi endte med at blive gode venner og tak for det. Tror at vi nok skal få mange interessante timer sammen, med resten af flasken.
Vinen var indkøbt hos Vinova, et firma med fokus på velsmagende vine i Horsens.
Lidt teknisk om vinen, fra importørens hjemmeside:
Produceret af Viura, Garnacha Blanca og Malvasia fra en 2.9 ha. parcel med dyb kalkstensjordbund, tilplantet i 1967. Alt markarbejde udføres som altid med hestetrukken plov, og der dyrkes biodynamisk.
Druerne gærer i 2000 ltr. cementbeholdere med skindet i 2 måneder. Herefter presses pulpen og vinen lagrer videre på 600 ltr. franske egetræs foudre i et år.