Der sker en masse i vores elskede vinverden. Hele tiden går vinens smag i nye retninger og i den seneste tid har jeg oplevet en klar tendens. I mit hoved kalder jeg det at pendulet svinger – kraftigt! Vi ser i mange New World lande en tendens til at producenterne jagter en europæisk stil. Med dette mener jeg at vi ser vine hvor syren står mere skarp, sødme-oplevelsen er langt mindre end tidligere og generelt er der strammet op på strukturen. Det er jo pragtfuldt, da jeg så får flere vine i en stil jeg godt kan lide. Min frygt er dog at vi mister noget af den typiske smag i de nye lande.
Det er en tendens jeg har set næsten hver gang jeg kigger lidt i dybden, på nogle af de lande vi kalder for den nye verden. Et besøg i Chile sidste vinter, et ophold i Sydafrika som dommer sidste sommer, jagten på tung fed Malbec fra Argentina og senest ved en smagning af små producenter fra Australien.
Lad os tage det lidt fra en ende af og trække en konklusion til sidst.
Chile
Chile bød på mange forventelige gode oplevelser. Der var godt struktureret solmoden cabernet sauvignon fra Maipo og andre steder, der var alle de pæne polerede vine som vi kender fra Chile, men så var der også vine hvor pendulet svinger til den helt anden ende af spekteret. Hos Errazuriz havde vi en omfattende smagning hvor især deres klassiske Don Maximiano viste hvor flot cabernet kan udvikle sig. Masser af mørk frugt, tanniner og stor modenhed på alle parametre. Der hvor overraskelsen trådte ind var den nyeste serie Pizarras som kommer fra vinmarker helt ude ved kysten i Aconcagua Costa.
Der findes både en pinot noir og en chardonnay version. Disse vine fremstilles fuldstændig som en vinbonde i Bourgogne kunne gøre det. Delvis afstilkning, gæring i åbne træfade med naturlig gær, temperaturkontrol og sidst men ikke mindst lagring i delvist nye franske fade. Fremstilling, lagring og tankegang som i det bedste område for de to druer. Smagsmæssigt resultat er umiddelbart fremragende, men nok ikke særlig typisk for Chile. Vi gik lidt derfra med en mærkelig følelse. Havde vi lige smagt den nye stil fra Chile? Vine som er stramme som virkelig kold-klima kan. En chardonnay der var mere stram end en standard kold Chablis. Absolut ikke hvad jeg ville forvente af en chardonnay fra Chile. Men, det smagte da godt. På dagen, med forventning om vin fra Chile, gav jeg point i starten af 90erne. På en dag hvor jeg forventer europæisk vin, så kan jeg måske give mere.
Vi oplevede dette et par gange under vores besøg i Chile, både med pinot noir, men også cabernet sauvignon så smukt orkestreret at det smagte som stor vin fra Pauillac.
Sydafrika
Sydafrika har i mange tilfælde stadig masser af typiske vine, vine der ikke er blege for at vise hvor de kommer fra. Her tænker jeg naturligvis mest på chenin blanc vine, som med stor ekstraktion og masser af fad har en stil der er helt sin egen.
Det minder ikke om chenin blanc fra Loire, eller noget andet sted. Det er store vine, med deres egen typicitet. Hatten af for det. Pinotage gennemgår i mine øjne en pragtfuld forandring, hvor den tunge brændte frugt trænges på retur. Vinproducenterne har måske tænkt at halvdelen af det fædrene ophav til denne drue er pinot noir, der normalt er lys og elegant. Fantastisk at opleve den forandring der foregår her, masser af lyse lette vine med saft og spændstighed, men stadig med druens krydrede undertoner. Pendulets svingninger er tydeligere at mærke når vi får cabernet domineret vin i glasset, eller chardonnay. Igen ser man denne jagt på høj syre, stramhed og ikke for meget moden frugt og fad-dominans. Der er her cabernet vine der fremstår mindre modne i udtrykket end gennemsnits cabernet franc fra Loire – hvilket ikke skal tolkes positivt. Chardonnay vine som har mere citrus, grønt græs og tårnhøj syre.
Ikke vine der viser tegn på hverken sol eller modenhed. Igen tolker jeg det som vinmagerens jagt på noget andet, end det hans land byder ham.
Argentina
Argentina og malbec har i den grad også forandret sig. Vi skal til undervisning på WSET bruge en helt klassisk ”text-book” malbec fra Argentina. En vin der bør fremstå med stor dybde, varme modne sorte bær i duften, lidt kogt frugt og gerne nogle lidt ristede noter fra fadlagring. Smagen skal igen give fylde, modne sorte bær, god fast tannin og en anelse kogt frugt. Det er ikke længere nemt at finde fra Argentina. For fem år siden var det ud over hele markedet. I vores søgen husker jeg en vin fra en yderst anerkendt producent, som fremstod med umoden grøn peberfrugt, græs, og mere rød frugt end moden sort frugt. Fadet virkelig underspillet og kun let ristet. En vin der var så langt fra moden frugt at jeg ikke kunne nyde den, endnu mindre kalde den for en typisk malbec. Pendulet svinger og i dette tilfælde helt væk fra det typiske for området – øv. Hvis dette er den nye stil, så har jeg ikke lyst til at servere det til mine grillede ribs.
Australien
Australien bød forleden på en virkelig interessant smagning. Første vin, var en pet-nat på albarino, ufiltreret og usvovlet.
Dernæst kom en funky rosé med orange skær, der var fremstillet på nebbiolo og semillon. Lad os bare sige at jeg var rystet godt og grundigt fra start og nød det på alle smagsparametre. Smagningen var med producenter der fremstiller under 2000 kasser om året, altså markant mindre end hvad vi ser til daglig. Jeg havde ventet at få nye oplevelser, hvilket i den grad skete.
Det er min formodning at vi til denne smagning så et strejf af hvad fremtiden kan byde på. Det er ikke sådan at de helt store spillere vil skifte til denne stil i morgen, men der er stor sandsynlighed for at dette kan være et pejlemærke. Der var generelt mange vine på italienske druesorter, som jeg ikke har smagt så vellavede før, fra Australien. Der var flere forskellige områder på banen, alt fra Adelaide Hills til Yarra Valley m.m. Både såkaldt varme og kølige områder. Pendulet svinger her mod en helt ny stil, mere funky, mere naturagtig og generelt lysere og saftigere vine.
På de mere traditionelle områder, så oplevede jeg virkelig lys og elegant grenache, saftig jordet syrah og sprød chardonnay. Igen tegn på at pendulet svinger til en retning hvor vinene bliver slankere og mister det varme element de har bygget deres kendskabsgrad på.
Afsluttende tanker
Jeg kunne sagtens fortsætte denne opremsning, måske endda begynde at tale om voldsom moden Bordeaux vin? Det vil jeg ikke gøre. Jeg vil blot konstatere at vi ser en forandring i rigtig mange områder i øjeblikket, en forandring til en mere slank og elegant stil fra tidligere varme områder. En stil der måske er ved at forsvinde er tunge chardonnay-vine, med store mængder fad og 14,5 % alkohol. Personligt kommer jeg ikke til at savne dem, men vil vi alligevel stå om nogle år og spørge hvad der skete med det typiske præg fra forskellige områder?
Jamen kære Kreutzer, det har du da såmænd til en vi grad ret i. Vi har vi som vinbønder og vin bryggere i det meste af The New World lov til at gøre, hvad vi end har lyst til (indenfor nogenlunde forståelige rammer). Og det give os jo så en frihed til at eksperimentere men også at tilpasse vores vine til det markedet tilsyneladende har interesse i. I de ofte glemte mørke år (=før bloggerne overtog) havde personer som Parker jo en gevaldig stor indflydelse i at skabe en efterspørgsel. Og derved svang pendulet (den bruger jeg også selv) helt ud af rammen og man kunne ikke få nok sukker (=alcohol), fad, farve, vanilje og rosiner. Men nu, hvor mange af os har fået nok at det søger vi efter en anden balance. Og det er da ikke helt underligt at vi kigger lidt på The Old World, som trods alt laver deres ofte fantastiske vine af en hvis årsag – hvis de da ellers har lænet sig mere på familie og regions traditioner end en Parkerisering. Og det kan godt være at det skaber globale vine som minder lidt mere om hinanden, men lad os ikke glemme en af hovedfaktorerne i vinen: Dens terroir. Og jordbunden og vejret kan vi jo ikke strømline…endnu da.
Jeg er helt enig i dine betragtninger om, at flere producenter går i retning af mere elegante vine. Jeg er ret overbevist om, at det skyldes udbud og efterspørgsel. Hvis forbrugerne vil have lettere vine, bliver producenterne selvfølgelig nødt til at lave disse, hvis de vil sælge og overleve. Jeg tror, det er meget få steder i verden, hvor producenter kan lave præcis den stil deres marker/druer dikterer, hvis det ikke er det, der efterspørges på det brede marked. Jeg er dog ikke så bekymret. Dels fordi jeg selv bedst kan lidt vine præget af elegance fremfor tyngde. Dels fordi pendulet svinger – og det plejer som regel at svinge den anden vej igen. Et eksempel på dette kunne være Barolo, hvor pendulet svingede langt i retningen af ekstraktion og fad. I lang tid har det været på vej i en anden retning. Jeg er væsentligt mere bekymret over, at klassiske områder ikke kan producere klassiske vine længere som følge af klimaet, der ændrer sig.