Mortens aften, som måske egentlig burde hedde Martins aften, byder os at spise and. Hvilket egentlig burde være gås. Længe leve logiske danske traditioner, men vi holder dem i live. Læs mere på Wikipedia
Vin til and kan gøres på mange måder, lige fra Champagne til riesling eller Chateauneuf-du-Pape. Der er argumenter nok for det meste, men lad os gå lidt i dybden og se på hvad der virkelig passer til and.
Først og fremmest er and egentlig ikke det mest intense stykke kød, men har en tendens til at være en anelse tørt. Ofte serverer vi med noget sødt og syrligt på siden, og skindet giver vi en masse salt. Altså har vi en servering der byder på mange ekstremer og det eneste der vil være vanskeligt at sætte sammen med vil være en vin med meget bitterhed, altså tannin. Så den nemme løsning er at undgå vine på druer med meget tannin, som fx cabernet sauvignon, sangiovese eller nebbiolo. Allerede her ved jeg at jeg har kollegaer der er uenige med mig og det er derfor vores verden omkring vin er så herlig. Jeg kender masser af dygtige vinfolk der har nydt både Barolo eller Brunello til anden, og nydt det. Det bekræfter blot den vigtigste regel ved sammensætning af mad og vin;:
“Drik hvad du har lyst til, til det mad du har lyst til, sammen med det selskab du har lyst til”
Når det så er sagt, så vil jeg stadig mene at minus tannin, vil give den bedste smagsoplevelse for de fleste mennesker. Her i huset valgte vi i år at gå væk fra riesling og nyde et par flasker Barbera fra Piemonte.
2011 Marchesi di Barolo, Paiagal, Barbera d’Alba – en flaske som jeg fik i gave af min ældste søn, for en del år siden. En vin jeg virkelig nød i gamle dage og som altid har stået som en virkelig god Barbera for mig. Denne aften havde den udviklet sig flot, måske en af de ældste udgaver jeg har smagt af denne vin. Den havde virkelig haft godt af et par år på langs og viste en god kombination af primære og sekundære noter i både duft og smag. Vinen har som ønsket en lav tannin, men virkelig god saftighed og frugt. Først virker den lidt let i sit udtryk men så kommer intensiteten og vinen viser sit værd. En lækker vin, der var en fornøjelse at nyde. Tak Philip.
2010 Rocche dei Manzoni, Sorito Mosconi, Barbera d’Alba – smæk på fra start! En flaske der kommer fra en større årgang og som også kommer fra en virkelig god parcel. Vigtigst af alt i denne “sammenligning” er at producenten ønsker at udtrykke noget helt andet. Her er tæthed, lidt tannin fra fadlagringen og en meget tungere frugtprofil. Manzoni nyder at lave en længere ekstraktion,hvilket giver en større tæthed i vinen. En vin der får 18 måneder på fad, hvilket igen giver mere tæthed. Fremstår rå og vild, men så med luft får den blødhed, balance og finesse. En virkelig imponerende Barbera, der viser hvad man kan få ud af druen i den kraftige end af spekteret.