Dette er ikke bare en smagenote, det er også historien om hvordan det er at smage en vin der er ældre end mig selv. En vin hvor alle smagenoter går i en anden retning, end det vi opfatter som normalt. En vin som stiller spørgsmålstegn ved om den lever, eller om den er død. Vinen blev serveret blindt på Les Trois i Aarhus af Rolf Nordentoft, som elsker og værdsætter disse gamle flasker.
Vi var 8 omkring bordet og lad mig sige det med det samme; ikke alle var så begejstrede som mig. Der var flere der brugte udtryk som Sherry, gammel sur Madeira og død vin. Nemt at sige at de måske ikke forstod vinen, mere rigtigt er det nok at sige at de ikke har haft den store referenceramme for at drikke så gammel vin.
1970 Henri Richard, Gevrey-Chambertin
Første observation var at vinen var mere end almindelig brun i glasset. Èn ting jeg altid kigger efter er om overfladen er klar eller mat. Det lyder måske lidt underligt, men i langt de fleste tilfælde giver det en hurtig analyse af om vinen lever, eller er død. Her var der en flot blank overflade, og egentlig en god tæthed i farven. Duftnoterne var klart mere tertiære end primære. Altså klar overvægt af noter som læder, gammel cigarkasse og lidt acetone. Søger man frugt, så skal man være indstillet på at det er gammelt og tørt. Lidt figen, lidt overmoden kirsebær og en bakke gamle jordbær. Alt sammen yderst charmerende. Smagen var delikat og nærmest sprød i sin karakter. Igen en stor andel af brune noter, med alt fra gamle nødder til chokolade og tobak. Livet her fandt man i eftersmagen, her kom frugten mere klart til udtryk. Stadig figen og dadler som det primære. En virkelig interessant oplevelse og en vin der passede helt perfekt til de lækre patéer vi havde på vores tallerken. På trods af alder, så var der god tæthed til at matche både fedme og sennep.
Det er ikke alder der vil kunne lide denne type vin. Jeg har altid haft den holdning at det kræver lidt ”opdragelse” i at smage gamle vine. Man skal finde ud af hvordan man kan nyde denne gamle karakter og noget nær fuldstændige mangel på frisk frugt. Jeg har været heldig gennem årene og smagt nogle gamle flasker og jeg må bare sige at jeg godt kan lide det. Det er en fantastisk oplevelse, når man får noget der er så langt væk fra alle de normale vine vi hele tiden smager. Al snak om ren frugt, røde kirsebær eller saftig friskhed forstummer og man kan bevæge sig ind i en anden dimension for vin. Imponerende, hvis man gider den leg.
Llot,, flot Kreuzer! Lad os dog have lidt respekt og give vinene en intellektuel chance!