En dejlig lørdag var vi inviteret ud til frokost. Jeg havde fået fornøjelsen af at sætte vine til 2 retter, værten stod så for vinen til osten. Helt fransk forbillede, hvilket ikke var overraskende taget mandens frankofile tendenser i betragtning. At det blev en Bourgogne fra hans side, var ej heller overraskende med hans engagement i Bourgogneselskabet gennem mange år. Vi kan kun sige tak for den meget flotte flaske. Hvad jeg havde med? Det kommer med småt, sidst i indlægget.
2009 Dominique Laurent, Les Fuees, 1.er cru, Chambolle-Musigny
Først en stor dybde i farven. Ligner en vin der har bevæget sig fra sort til nu tæt rød i farven, med kun en anelse tegl i kanten. Duften er stor og ekspressiv, tydeligt at der er lukket op for alle cylindre. Mørk moden jordbær, brombær og gamle roser. En duft der lever og bliver ved med at udvikle sig. Der kommer god tertiær frugt op af glasset med tobak og mørk chokolade. Det er en af den slags Bourgogner der husker os på hvorfor at vi bare kan sidde med næsen i glasset hele aftenen. Smuk næse.
Smagen er også fin, men kommer bare ikke helt frem til samme store kompleksitet som næsen har. Tæt frugt, med modne bær, lakrids og tobak. Fadet er stadig i live, men det er en vin der trækkes gennem stalden af den fede lækre frugt. Utrolig balanceret, med en god længde.
Kan godt være at denne kommer fra en varm årgang, og en producent der kan lave koncentreret saft, men finesse og balance mangler ikke.
Jeg var blevet bedt om at tage flasker med til kammuslinger med røget creme, samt til provencalsk grøntsagstærte med ibericosvin. To retter der blev serveret helt perfekt. Da jeg kendte værtens store kærlighed til Bourgogne, ville jeg ikke gå ham i bedene. Jeg valgte to vine fra vores sortiment hos Otto Suenson, som viste sig rigtig godt til de to retter.
2017 Suavia, Monte Carbonare, Soave
Knivskarp og præcis i sin levering. Her er netop den renhed der er god til muslingen, samt den fedme som giver balancen. Læg dertil den røgede stil fra den vulkanske jordbund, så havde vi et rigtig godt match med maden.
2015 Gomez Cruzado, Pancrudo, garnacha, Rioja
Naturligvis spansk vin, når der er Ibericogris på menuen. Man kunne også være gået til rød Provence, for at matche tærten, men jeg har det med at lade kødet bestemme. Denne viste netop den lethed og luftighed som man kan få her, når det er garnacha høstet fra højtbeliggende vinmarker. Saftig og elegant på samme tid, med den dybde der matchede både tærte og det super lækre kød. En stil der ikke er typisk for gammeldags Rioja, men som jeg virkelig elsker at drikke.
Samlet set en super hyggelig frokost, hvor god vin spillede sin diskrete rolle. Tak til Jan og Christina for super selskab siger vi. Dagens stjerne i glasset var helt klar Chambollen.