En fantastisk aften i går, hvor jeg ikke tog noter, men nød mine gæsters gode selskab. Det bedste ved vin, og hele det univers som vi skaber omkring vin, er hvordan det kan samle mennesker. Igennem mine år i, og omkring, vinbranchen er det noget jeg virkelig har nydt. Det at gå ud i verden og møde nye mennesker, mennesker der har lyst til at mødes over et glas vin. Det er ikke altid at mennesker der ender ved din side er klar over hvor stærkt vinens fællesskab er, men det kommer snigende.
I går aftes havde jeg mulighed for at samle et par af mine kollegaer omkring mit spisebord. Det er ikke mennesker der primært arbejder i Otto Suenson fordi vi er et vinfirma, det er mennesker der er ved at blive smittet med den bacille som vinen er for os andre. Jeg fik mulighed for at hive et par flasker ud af min kælder, sætte lidt mad til og så var vi alle med til at skabe en god aften. Tak til Tina, William, Anne og deres bedre halvdele, for at skabe en mindeværdig aften. Her er lidt korte noter, til de vine jeg valgte at servere.
De Saint Gall, blanc de blancs, brut, Champagne
Her en flaske der havde ligget et par år under trappen. Rigtig fin mousse og god dybde i smagen. Herlige lagrede toner og stadig god friskhed og liv.
Gosset, blanc de blancs, brut, Champagne
Et højere niveau, hvor balancen er bedre og frugten bliver hængende en ekstra runde. Syreniveauet er markant anderledes, grundet fravær af malolaktisk, hvilket giver en højere grad af æblesyre. Det giver dels en friskere smag, men gør også at denne Champagne lå højere i munden.
2015 Markus Molitor, riesling spätlese, Zeltinger Sonnenuhr, Mosel
2014 Markus Molitor, riesling spätlese, Zeltinger Sonnenuhr, Mosel
2012 Joh. Jos. Prüm, riesling spätlese, Wehlener Sonnenuhr, Mosel
2009 Fritz Haag, riesling spätlese, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Mosel
Ok, jeg elsker spätlese og jeg vidste at gæsterne elsker det. Så er der ingen grund til ikke at køre en serie. De to Molitor vine viste forskellen på to årgange på højt niveau, mere varme og dybde i 14, mere lukket og mineralsk 15. Begge for unge.
Prüm sprang ud af flasken med masser af luftighed og stadig en stor kompleksitet. 7 år er stadig ikke lang tid for en vin på dette niveau. Stor renhed og ingen frugt der blev for moden.
Haag stod ud og var bare niveauet over de andre tre. Muligvis var alderen med til at give den en fordel også. Men altså den luftighed og saftighed der spredte sig ud i ens blodårer var magisk. En af en slags vine hvor man kun kan grine lidt. En giga vin i smuk balance. Tildeler uden at blinke 95+ point til denne.
Alle tre åbnet om morgenen, smagt på og stillet på køl uden prop.
2015 Coquard Loison Fleurot, rouge, Bourgogne
2013 Domaine Joblot, Clos du Cellier aux Moines, 1.er cru, Givry
2011 Domaine G. Roumier, Les Combottes, 1.er cru, Chambolle-Musigny
Et trappe på hvad Bourgogne kan og skal kunne i disse år. Coquard var ren uforfalsket frugt med høj syre og en utrolig høj grad af drikkevenlighed.
Joblot gav lidt mere modstand og havde haft godt af luft. Mørke modne bær fra skovens kant. En markant tanninstruktur, som blev fint balanceret af syren. God længde og klart en vin der voksede i glasset og nød at arbejde sammen med maden.
Roumier var outstanding og viste sig niveauet over de andre. 11 er ikke verdens største årgang, men hvis der er noget vi har lært om Bourgogne gennem årene, så er det hvor meget producentens evner betyder i de år hvor vejret byder ham lidt modstand. En stor og velbalanceret vin. Frugten var åben, muld og læder var til stede. Kompleks, uden at miste sig saftighed. Efterlader munden helt afklaret. Bare stor vin.
1999 Bel Colle, Boscato, Verduno, Barolo
2013 Gramercy Cellars, The Deuce, Syrah, Walla Walla Valley, Washington State
To lidt kraftigere vine, som viste sig rigtig flot. Baroloen startede lidt træt og uvenligt ud. Ingen frugt på næsen, ingen charme bare tør tannin. Lidt tid gav den luft og så kom frugten op fra brønden og gav os alt fra viol til overmodne jordbær, samt en mængde tertiære noter med chokolade og skovbund.
Syrah fra en enkeltmark gav dybde og flot moden sort frugt, alt sammen hængt op på en snor af frugtsyre der gav balancen. En smuk vin, der begynder at vise sin storhed.
2005 Heinz Schmidt, riesling auslese, Neumagener Rosengärtchen, Mosel
2012 Markus Molitor, riesling auslese***, Wehlener Sonnenuhr, Mosel
Sødme og intensitet til osten 🙂 Den gamle var egentlig ukompliceret, uden de store kanter eller ekstra lag. En sød vin, med noter af blomster og overmoden gul frugt. Molitor viste en helt anden klasse og ryddede bordet som ventet. Stor kompleksitet, men så høj syre så den aldrig blev klæg eller for sød. Intensitet og nærmest ristet gul frugt. Renheden i frugten bærer denne mere end botrytis-karakter. En flot vin med masser af årtiers liv tilbage i sig. Denne flaske tømtes hurtigt.
1978 Burmester, Colheita, tappet 2014, Porto
Quinta Santa Eufemia, 20 Years Tawny, tappet 2016, Porto
Burmester skulle vise hvordan god gammel Portvin smager, det lykkedes absolut ikke. Den var flad i frugten med noter af gammel kælder og en høj stikkende alkohol. På ingen måde i balance og virkede ærlig talt som en vin der ikke havde haft godt af 5 år på flaske. Trist.
Eufemia viste den charme som vi så gerne skulle slutte med, kombinationen af frisk rød frugt, tydelige fadnoter og tertiære noter fra langsom oxidering.
Endnu engang tak til alle for en herlig aften. Håber at vinens herlige univers fik kravlet sig lidt længere ind under huden på jer også.