Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Ja et stort spørgsmål som vi kan gå langt rundt om. I dag dukkede problemstillingen op hos mig, da jeg fik den nyeste årgang fra Hofgut Falkenstein på lager. 2018 er frisk fra vuggen og jeg er utålmodig, så proppen skulle naturligvis hives af en af disse flasker. Som altid tænkte jeg at jeg ville give vinen noget luft, så frem med den gamle klassiske Holmegaard karaffel. Den har lidt stor bund, uden at blive for voldsom, og kan sagtens stå i køleskabet. En karaffel som jeg nyder at bruge og ofte supplerer op når jeg finder en genbrugsbiks. Tilbage til vinen…

2018 Hofgut Falkenstein, Riesling Kabinett, Krettnacher Euchariusberg, Saar, Mosel

Først og fremmest lad os blive enige om at dette er en stjernevin, som bare smager super godt. Vinen blev dekanteret, og lagt på Instagram, en god time inden maden var klar. Så tænkte jeg at den kunne nå at åbne lidt op og smide den værste stramhed. Det skal siges at jeg generelt er stor tilhænger af at dekantere ung riesling fra Mosel. Optimalt så ville jeg have mere tålmodighed og gemme alle flasker i mindst 10 år, men tålmodighed har jeg bare ikke altid. Jeg lagde med glæde mit opslag op og så pludselig reagerede Hofgut Falkenstein og kommenterede at de ikke anbefaler dekantering, da de mener at vinen mister noget af sin “natural spritz from a gentle upbringing” OK – så må man lige revurdere sin fremgangsmåde, når producenten blander sig. Fedt. Heldigvis havde jeg ikke dekanteret hele flasken, så vi fik mulighed for at smage vinen i begge udgaver; dekanteret, samt lige fra flasken der havde stået i køleskab med proppen godt banket ned.

Forskelle og ligheder

Fra flasken: Helt stram og frisk med en utrolig saftighed. Høj syre og en dansabel struktur, hvor vinen lå linært i munden og meget højt. En vin der bare kan hældes ned og hvor friskheden gør at man finder stor glæde. Vinen skærer lige gennem fed mad og holder ganen, og smageren, helt frisk. Lækker saft, men dog en anelse lukket og enkel. En pæn måde at sige det på; præcis stil.
Fra karaflen: Klart mere afrundet, blød stil med en mere integreret syre, der virker lavere. Hvilket er klart når den naturlige co2 er fordampet ved dekanteringen. For mig er denne større, med flere lag der bliver lagt på den grønne æble og præcise citrus karakter. Der kommer lidt svampe og staidg kommer mineraliteten dansende og holder vinen piv-frisk. Vinen får mere mundfylde hvor sødmen træder mere frem. En super flot vin, som viser mig at jeg skal have tålmodighed med et par af disse flasker.

Konklussion

Nej, så nemt er det heldigvis ikke. Der er ingen klar beslutning om hvad vi bedst kunne lide. Både fruen og sønnen var med til at dele denne herlige flaske og enige blev vi ikke. Vi søgte måske heller ikke enighed, blot at lære igen. Vi kan i den grad godt se pointen i at drikke denne uden dekantering, så man får al sin friskhed, sprødhed og finesse smækket lige op i ganen. Jeg stod måske nok mere alene med holdningen om at jeg godt kan lide dybden der udspiller sig i den dekanterede version.