Den evige glas-snak đ Forleden endte jeg med en glimrende typisk Brunello i glassene, med tre vidt forskellige glas. Som altid yderst interessant. Det var pĂ„ Restaurant Vingaarden i Kbh, pĂ„ deres tilstĂždende vinbar. Det var efter en herlig middag, som klart fĂ„r mine anbefalinger med pĂ„ vejen. Tre glas, tre forskellige udtryk.
1. glas: Riedel, ukendt type.
Et glas man ser mange gange og bliver glad for. Et stort glas, der burde give alt fra en vin af denne type, det gjorde det bare ikke. Der var ikke meget duft og ikke meget modenhed i det man kunne hive op af glasset. Smagen var stram, med en tydelig markeret tannin og hĂžj syre. Frugten var ikke sĂŠrlig charmerende, men absolut til den knap modne rĂžde side.
2. glas: Zalto Bordeaux.
Kontrolleret duft med sorte bĂŠr, tydelig brĂžndt fad, lakrids og sorte noter. Smagen var Ă„ben og tilgĂŠngelig med noter igen af sorte bĂŠr og lakrids. Frugten spillede fint sammen med tannin/syre strukturen. En flot og tilgĂŠngelig vin i god balance.
3. glas: Zalto Bourgogne.
VÊrsgo den herre. Her er alt. à ben duft med dybe modne sorte bÊr og blommer. SÞd finsk lakrids og vÄd skovbund. I munden var tannin og syre pakket helt ind i fuldmoden fed frugt, nÊsten for meget. En vin der fylder og giver fuld valuta fra dette meget Äbne glas.
Konklusion
Nej, egentlig ikke. Det er bare som altid interessant at se hvordan den samme vin udtrykker sig vildt forskelligt i tre forskellige glas, der alle burde vĂŠre mere end almindeligt gode til denne vintype.
For mig personligt var jeg denne aften meget overrasket over Zalto Bordeaux glasset, der virkelig viste gode takter. FÞrst med en sangiovese, nÊrmest natur, fra Chianti Classico distriktet, derefter var det for mig den klart bedste pÄ denne Brunello di Montalcino fra Lisini i 2013.