Så mange grunde til ikke at læse dette indlæg om Bordeaux 2019, lad mig give dig dem først:
- Bordeaux er absolut IKKE trendy. Du ser det ikke på nogen vinbarer i byen, slet ikke hvis de kan stave til naturvin, grumset vin etc.
- 2019 er slet ikke klar endnu. Jeg har smagt fadprøver, forberedt til en smagning, det samme har alle andre kloge hoveder der udtaler sig. Disse vine rammer først markedet næste år og er drikkeklar fra deres 8 års fødselsdag og fremefter (alt efter slot, område og alt det andet smarte vi kan finde på.)
- Priserne er faldet, vil du se alle steder. Men, de er stadig høje. Der er dog flere gode køb at gøre end i mange år.
- Bordeaux er kompliceret, og du gider ikke finde vej rundt. STOP OP og brug tiden siger jeg bare. Når du har lært din Bordeaux, så vil du så meget nemmere forstå resten af verden. Her er grunden lagt til blanding af druer, jordbund, klassifikationer m.m.
- Du kan bedre lide Bourgogne. Åben øjnene og nyd diversiteten i de forskellige områder, lad være med kun at hænge fast i et (eller fem) områder.
Er du stadig med? Der er to væsentlige grunde til at købe Bordeaux 2019
- Priserne er faldet på de første vine med 20 -30 procent. Endelig er de landet der hvor de bør være. Måske er det Corona der har givet dem en mulighed for at sænke priserne – nyd det: Køb
- Se 1. De kommer til at stige i pris, især de mest eftertragtede, med de høje point.
- De smager godt, i rigtig mange tilfælde. Vine der er til at drikke, nogle behøver måske ikke at gemmes i 20 år inden du kan nyde dem.
Jeg har haft fornøjelsen af at smage mig gennem godt 100 forskellige vine fra Bordeaux 2019 årgangen, samlet til en smagning i Hamburg af negocianten Crus et Domaines de France, som er en del af Groupe GCF. En af de helt store spillere på markedet, som sælger i mange forskellige segmenter. Tak for invitationen, det var de samlet 10 timers togtur værd ? Jeg smagte alt fra tørre hvide, rødvine fra Bordeaux AOP til Saint-Estephe og afsluttende med en håndfuld Sauternes. Der er klart andre der har smagt mere, og har større erfaring i at smage en-primeur. Læs fx Christer Byklum her. eller den til alle tider interessante Wine Advocate. Jeg vil blot prøve at give dig et overordnet billede af vinene, baseret på mine oplevelser med de pågældende flasker.
En primeur smagning
Lad os først se på begrebet, og hvorfor man gør det.
En primeur er måden som Bordeaux vine handles på. Druerne høstes, de gæres, de sendes på fad og der gennemgår de den malolaktiske konvertering. Den slutter i løbet af foråret, senest, når varmen stiger lidt i kældrene igen. Når vi nærmer os slut marts/start april er vinen stabil nok til at smage på og bedømme. Bemærk: På dette tidspunkt ligger vinen stadig på fad, drue for drue, parcel for parcel. Intet er endelig blandet og klar til at sende på markedet. NU vil vi gerne bedømme vinen. Da vinen ikke er færdig, bliver der sammenstukket en ”enchantillon” = prøve på godt dansk. Det er en formodning om hvordan man tror man vil lave vinen, om et års tid, når den er lagret færdig på fadene. Alt på dette tidspunkt er lidt gætterier, måske endda den sammenblanding man mener vil klare sig bedst til en smagning NU. Alene derfor er hele denne smagning kun ment som en vurdering af potentiale, ikke den endelige vin. Det er af samme årsag at du ofte vil se ratings givet i et interval (fx 91-93)
Traditionelt var det vinindkøberne der rejste til Bordeaux, rundt på de enkelte slotte og smagte vinen. Bedømte hvad de ville købe og skrev ned i deres små hæfter. NU er det anmeldere der skal ned og vifte om sig med deres computere og sociale medie assistenter. Én anmelder er set rejse rundt med en professionel fotograf, for at få de bedste billeder mens han smagte. Lugter det lidt? I de senere år er kampen blevet om hvem der kan komme først ud med point og sidenhen; hvem kan give de højeste point. Det er ærlig talt ikke helt nemt som forbruger at navigere rundt i det her cirkus. Men når det lykkes, så kan du gøre nogle gode køb.
Mit købsråd:
Køb de vine som du har en vis kærlighed for (ud fra det råd ville jeg altid købe Leoville Barton), køb de vine som får høje point af mange forskellige anmeldere (Fleur Cardinale som et ekselmpel i år) Tag chancen og læs nogle af noterne, ikke kun tallene, og find de vine du synes lyder som noget du har lyst til at drikke. Alt for mange læser kun tal, det bliver man ikke rigtig klogere af. Find evt. en anmelder som du deler smag med. Er du til lettere friske vine, eller vil du gerne have intense kraftfulde vine med stor tyngde? Det er også vigtigt at spørge sig selv om man køber for at få en vin i kælderen der kan udvikle sig til en god smagsoplevelse, eller om man laver en økonomisk investering.
Smagningen
Tilbage til smagningen i Hamburg. Bordeaux er jo et alsidigt område, som byder på alt fra mousserende, tør hvidvin, halvsød hvidvin, ekstrem sød hvidvin, til rødvine i alt fra let til kraftigt. Denne smagning viste tørre hvidvine, rødvine fra forskellige appellationer og til sidst en håndfuld ekstremt søde Sauternes dessertvine. Jeg vil ikke give dig noter, eller point, på alle 114 smagte vine, men nogle overordnede tanker om appellationen, baseret på de smagte vine, og et par højdepunkter undervejs.
Forvent snarest et indlæg der kigger nærmere på om producenter, snart har lige så stor betydning i Bordeaux, som i Bourgogne. To producenter/slotsejere havde en del vine med i dag, én anden en god del. Det kom til at vise nogle røde tråde, på tværs af appellationer.
Bordeaux Blanc/Graves/Pessac Leognan Blanc
Rigtig mange flotte vine, som næsten er klar til at blive drukket. For de største vil det være en skændsel af drikke dem nu, da deres potentiale er stort. De værste tilfælde er når de laver sauvignon blanc baseret hvidvin, der tilsigter af smage som New Zealand – det er bare ikke interessant. Det er mest i de lavere appellationer det sker. Der er flere af de ”store” slotte på Medoc halvøen der er begyndt at sende hvidvin på markedet. Rigtig lækker oplevelse var Les Arums de Lagrange som havde en flot balance og god renhed i afslutningen. I Pessac-Leognan var de to bedste, som var vidt forskellige:
Chateau Latour-Martillac som fremstod med en rustikhed og gammeldags karakter. Her var lidt tilbagelænethed i stilen, hvor nødder og tungere noter fik lov til at spille med. En vin det altid er sjovt at drikke, sammen med mad, over længere tid. Den her var helt i den lige.
Domaine de Chevalier var på grænsen til perfektion med en kompleksitet og samtidig saftig balance helt i top. Kompleks med en knivskarp balance, en vin man bare vil tilbage til. En vin der er helt på højde med det bedste hvidvin i verden. Elsker det her.
Chateau Pape Clement skal også nævnes. En helt andet stil end de to andre store, masser af power, råt nyt fad og intens frugt der kæmper. Slet ikke på plads og virker om nogen for ung til at være inviteret med til bal. En enorm længde, men uden den charme der for mig hiver den op hvor jeg vil se frem til at smage den igen. Helt klart en imponerende vin.
Bordeaux Sup/Cotes de Bordeaux/Fronsac/Saint Emilion sat.
Klart sværere at danne et komplet billede. Der er så stor forskel på kvaliteten i denne kategori at det kræver fokus på enkelte vine. Samlet set viser de smagte vine fin rød frugt, medmindre der er høstet for sent, så koger tingene rundt i glasset. En virkelig rodet omgang i smagningen. Højdepunkterne var ikke overraskende et par slotte der altid leverer i høj kvalitet: Chateau Dalem Fronsac og Chateau d’Aiguilhe i Cotes de Castillon. Begge vine i god balance, som var typiske for deres områder. Vil helt sikkert vinde ved lagring op til 15 år fra høståret.
Saint Emilion Grand Cru
Et meget bredt sortiment. Her var alt fra almindelig næsten standard Saint Emilion til nogle af de største Premier Grand Cru Classé. Generelt virker det til at kommunen har klaret sig rigtig pænt med vine i god balance. Det er den klassiske bløde og behagelige stil, som vil være lidt før drikkemodne og lever op til forventningerne. Jo flere knapper du hiver op at læderet, jo bedre vin vil du formentlig få her. Områdets koncept med at revurdere deres klassifikation ca. hver 10ende år bærer frugt. De slotte der ryger ned, viser lavere kvalitet end dem der ryger op. Det giver mening i min bog. Et par kommentarer:
Chateau Daugay som jeg besøgte for et par år siden er jeg stadig rigtig glad for. Det er en vinmark der er skåret fra hos Angelus, som nu laver sin helt egen vin. Jeg synes kvaliteten er rigtig god. Vinen fremstår også i denne årgang elegant med stor finesse og en renhed som jeg virkelig godt kan lide.
Chateau Fleur Cardinale – der er noget om snakken, de høje point giver rigtig god mening. Fremragende balance og længe på denne vin, uden at frugten kammer over.
Topvine ellers for mig var Beau Sejour Becot, Canon La Gaffeliere, Pavie Maquin og på toppen af min pyramide La Mondotte og Valandraud. De sidste vine her havde alle balance, cremet struktur som man ønsker af merlot druens dominans og velintegreret tannin.
Pomerol
Generelt et flot sæt vine, som alle stod fint på dagen. En lille appellation hvor forskellen er forbløffende stor. For billig Pomerol leverer sjældent, men stor Pomerol kan rykke ved hele ens opfattelse af merlot/Bordeaux/verden etc… Nenin præsterede bedre end jeg havde forventet, La Conseillante virkede bare lidt kedelig og enkel. Gazin kom med al den fylde man vil have og bløde tanniner. Petit Village havde en forbløffende friskhed med mynte og tobak i smuk harmoni. En stor vin, det bliver sjovt at smage om 10+ år. Clos l’Eglise var roligheden selv og havde bare balancen i alle parametre. Så fin og elegant, men med stor dybde.
Pessac Leognan Rouge
En sjov appellation som vi nogle gange nemt kan sælge i Danmark og andre gange halter det lidt. For mig er der ofte rigtig god balance mellem smag og pris her. Det er vine som måske nok fremstår med en lidt mere tør kant, end nord for Bordeaux by, men så har de så meget andet godt. Her er krydderurter, gruset mineralitet, tobak og finesse. Vine der skriger på mad og som kan give fantastiske oplevelser, når de lige har fået lidt tid i kælderen.
Chateau Haut-Bergey er blevet økologisk og har højnet den smagsmæssige kvalitet markant over de seneste år. Den viste også god klasse i dag med typiske noter for området. Latour Martillac var god, men ikke helt på højde med sin hvide søster. Pape Clement stod ud med stor dybde og kompleksitet og stadig en luftighed der holdt den flyvende. For mig nok den bedste vin fra Magrez i dag. Domaine de Chevalier er bare så lækkert og charmerende. Hvad pokker skal man sammenligne det med? Jeg kommer helt fejlagtigt til at tænke Rayas og Roumier. Den rolighed, bredde og alligevel får man et kram og føler sig godt tilpas.
Medoc/Listrac/Moulis
Chateau Chasse Spleen er også i denne årgang et stensikkert kort, der allerede nu viser sig utrolig harmonisk. Potensac er for mig næsten for blød og charmerende til kun at være en Medoc, men slægtskabet med Leoville Las Cases er tydeligt i balancen. Poujeaux virkede lidt varm og tung på mine smagsløg i dag.
Haut Medoc
Et område hvor vinene ikke rigtig dansede efter min pibe. De virkede bare lidt kedelige, uden de store kanter til at blive sjove. Camensac er absolut steget i niveau de seneste årgange og vinen fremstår mere samlet end tidligere. Cantemerle er en stabilitetsfaktor for området, uden at springe ud af æsken, fin vin og helt sikkert noget jeg gerne ville nyde over de næste mange år.
Lestage Simon var også i det triste hjørne, men så gav Sociando Mallet til gengæld alt det man ville have. Her var både sort skiffer, kanter og moden frugt. Smuk vin til kælderen.
Margaux
De helt store vine var ikke med herfra, hvilket nok holdt det samlede indtryk rimelig meget i ro. Jeg må ærlig sige at en del af de klassificerede vine der var med, ikke fik mig op og ringe. Ingen vine var rigtig oppe og ringe, på nær en enkel uanset vin. Chateau Deyrem Valentin er ikke klassificeret, men fremstod flot balanceret med klassisk Margaux muld og mokka. En anelse kort måske, men helt klart en flot vin, der overraskede mig efter to klassificerede vine med smukke guldetiketter.
Saint-Julien
Super lækker balance over hele linjen. Mange flotte vine og ærlig talt en stil jeg rigtig godt kan lide. Indsmigrende tanniner og godt syre bid, med lækker moden frugt. Jeg har et blødt punkt for Leoville Barton der virkelig var god i dag. Beychevelle kom også ud på toppen. De to vine fra Delon familien; Clos du Marquis & Le Petit Lion du Marquis de Las Cases var helt i ånd med hvad vi smagte derned for et par år siden. Super charmerende, men desværre uden ”grand Vin” tyngde og længde.
Pauillac
Fire vine gav et indblik. Pedesclaux er langt over hvor den var for 20 år siden. Meget mere kompleks og intens. Et slot der har løftet sig fra et dårligt ry, til at fortjene sin plads i hierakiet. Pichon Longueville Baron viste klasse med kombinationen af solbær og blyant som vi elsker og en helt harmonisk eftersmag. Luftig og flyvende med al den frugt man vil have. Uha, det bliver sjovt at smage de helt store vine fra Pauillac senere ?
Saint Estephe
Få vine smagt, men især Lillian Ladouys og Chateau Meyney vil vise sig som rigtig gode køb. De leverer den ristede kaffe, chokolade og sorte frugt som vi vil have herfra, med tanniner til at tage dem gennem de første 10 år uden problemer.
Sauternes
Ærlig talt: ovenpå alle de tunge røde vine, så var det en ren lise for munden at få disse ind. Jeg fik vist ikke helt spyttet de sidste par stykker. Doisy Daene var ren og med en herlig høj syre til at holde den frisk. Suduiraut var klassisk tung, med kandiseret appelsin og en utrolig længde. Kompleks og voldsom i stilen, på sin helt egen personlige facon. Clos Haut Peyraguey havde masser af renhed og længde, samt en fantastisk syre/botrytis balance. Alligevel endte Chateau Lafaurie Peyraguey med sejren hos mig. En præcision og nålestik af syre som bare sidder lige hvor jeg vil have det. Frisk og lang, uden at blive tung og klodset. En super flot afslutning.
Endnu engang tak til Tobias Lassak hos Crus et Domaines de France for invitation til smagning af Bordeaux 2019, det gav et rigtig godt indtryk af årgangen. Nu kan vi kun glæde os til vinene er lavet færdigt og aftappet.
