Nogle middage glæder man sig på forhånd. Denne så ud til at blive en af de helt store, især på vinfronten. Grand cru Bourgogne kommer ikke i mit glas hver uge, selv om nogle tror det. Denne aften havde værten sendt programmet ud i god tid, så man kunne få lidt sommerfugle i maven. Vi taler tit om man skal smage blindt eller åbent, i dette tilfælde nød jeg virkelig at glæde mig til disse kanonslag. Tak skal du have, det var herligt at kende vinene på forhånd og utrolig generøst at skænke disse herlige dråber. Tak er kun et fattigt ord.
Maden var også fremragende denne aften. Vi startede med røget laks til Champagnen, derefter hjemmelavet foie gras terrine og kalvesteg til hovedret, med de lækreste aspargeskartofler. Til afslutning nød vi tre smukke oste, fyldt med smag og perfekte til de sidste hvide.
Valentin Leflaive, blanc de blancs, brut Champagne
Champagne fremstillet af Olivier Leflaive i samarbejde med De Souza. Ren chardonnay fra primært Avize og Cramant, understreget af godt 50 % reserve vin. Virkelig et glas der har udviklet sig rigtig meget over det sidste lille års tid, siden jeg smagte den første gang.
Nu er der renhed, fine grønne æbler og en god balancerende citrusnote der holder det hele oppe. En Champagne der ikke bare smager godt, men som også på rigtig flot vis udtrykker kombinationen af ung og ældre vin. Gode ristede nødder, samt de forventede autolytiske noter fra fire års lagring i kælderen. En god ledsager til laksen.
Hvid Bourgogne til forretten
2008 Bonneau du Martray, Grand Cru, Corton-Charlemagne
“One Terroir, Two Colors, One Hill, Two Grand Crus” Det er teksten på hjemmesiden. Bonneau du Martray ejer ca. 11 hektar i denne appellation, med 86 % chardonnay og resten pinot noir. Det giver to vine på grand cru niveau, som bør stå på enhver vinelskers bucket-list.
Jeg har smagt denne vin af nogle gange. Husker stadig mit første møde, hos Kino, med denne i en ung årgang. Jeg var ikke helt positiv og følte der var for meget fad. Næste gang vi mødtes fik jeg så en moden udgave, blot for at illustrere at denne vin har så meget tæthed så den blot kræver tid, så kommer frugten frem i maskinen. Det var den gang en af mine største oplevelser med hvidvin.
2008 er en super årgang for hvid Bourgogne, så mine forventninger her var helt i top.
Og i glasset kom alt det jeg havde håbet på. Et smil bredte sig over mit ansigt og de andre udviste samme glæde. Flot klar i glasset og mere lys end jeg havde forventet, med 12 år på bagen. Duften var i smuk balance med et lille strejf af søde bolcher. Frugten var så fint i balance i smagen, hvor fadet nærmest kun var et strejf i baggrunden. Flot sammensat med god tæthed i frugten og alligevel luftig og let. Utrolig længde, der blot understregede vinens høje niveau. På alle måder en stor vin, der kan nydes de næste mange år.
2010 Domaine Leflaive, Grand Cru, Batard Montrachet
En af de absolut største grand cru vin fra Domaine Leflaive, i den glimrende årgang 2010. Fire små parceller har Domaine Leflaive på Batard-Montrachet, tilsammen 1,91 ha. 25 % nyt fad i 12 måneder. Jeg er stor fan af vinene fra Domaine Leflaive.
Så kom det hele i zenit, hvor det skreg Leflaive op af glasset med klassiske smørstegte popcorn og en utrolig intensitet. Vildt flot i duften, hvor man nærmest glemte at drikke. Min fordel var så at jeg kunne følge den over lang tid i det gode Riedel Montrachet glas. En vin der fylder i munden, men alligevel er fluglet, med en nærmest rieslingsk syre. Sådan en vin som man kunne smage på efter den var sunket, i lang tid. Smukt og så herligt at denne flaske stod så godt.
En tanke om Riedel Vs. Zalto
Værten havde på smukkeste vis linet et godt udvalg af glas frem, primært Riedel. Ude til siden stod dog et Zalto bourgogneglas. Begge hvidvine blev testet i dette op mod Riedel Montrachet. Det var helt klart Riedel der vandt denne test. For mig bekræfter det endnu engang at unge vine kan have det godt i Zalto, men når der er alder, så er det Riedel der fanger vinen bedst. Vi testede også de to røde Bourgogner senere på aftenen, mere om det senere
Rhone og Burgogne til hovedretten
2005 Thierry Allemand, Reynard, Cornas
Ja, jeg elsker Thierry Allemands vine. En producent jeg er ked af jeg aldrig fik besøgt da jeg var ansat hos Suenson. Vine der for mig ofte er Wine-of-the-Night når de er med. 2005 var en super årgang i det nordlige Rhone, så med 15 år på bagen kan dette kun være helt stort.
Skænket perfekt i et Riedel Syrah glas, hvor den stod sort og majestætisk. Duften var som en kombination af friskkværnet peber og flydende lakrids. Frugten stod sort og kraftfuld med masser af intensitet. En vin der forlanger at man er til stede for at smage alle elementerne. Stort og kraftfuldt, som alligevel danser rundt i mundhulen. Med et par timer i glasset var denne kun endnu større.
2008 Robert Chevillon, Les Saint Georges, 1er cru, Nuits-Saint-Georges
Herlig Chevillon frugt for lige at komme fra Rhone til Bourgogne med et smil. 08 er nu begyndt at åbne op og vise lidt herlig karakter. Typisk lidt ristet stil som jeg synes Chevillon har. Helt ren hindbærfrugt og en god saftighed. Desværre også den her lidt pudsige følelse jeg tit sidder med når der er Chevillon i glasset. Som om vinen er lidt stram og uforløst. Den giver ikke det hele, på trods af at den viser at den er ved at være moden. En stor vin, der virkelig var vellavet, men uden den sidste charme.
2006 G. Roumier, Grand Cru, Bonnes Mares
En vin som jeg har nydt virkelig meget, hver gang jeg har haft den i glasset. Ja ok, måske undtagen den 2007 der havde prop, eller den 2011 som jeg åbnede fra egen kælder på et virkelig dårligt tidspunkt. Ellers har jeg været ret begejstret, så begejstret så jeg kunne finde på at kysse med fadet.
Christophe Roumier har fire forskellige parceller på Bonnes-Mares som han blander for at opnå den rette balance.
Uha hvor duftede det godt. På så mange måder var det bare ren og saftig Roumier frugt. Den her gode hindbærmos og utrolige renhed i duften. Den lille røgede note, med lidt støv, der minder mig om mandens kælder. Wow en stor vin i duften, der kun blev understreget i smagen. For ung? Nej, egentlig ikke, men stadig potentiale til mange årtier. Den lukkede op for alle frugtaromaerne i smagen, hvor den bare sejlede derudaf. En cremet struktur der er indsmigrende og lækker, og definitionen på renhed i smagen. Lang og smuk eftersmag. En fantastisk vin, med så mange nuancer.
Denne blev testet i Riedel Grand Cru bourgogneglas og Zalto bourgogneglas. Den klarede sig bedst i Riedel, men da den blev sat i venteposition i Zalto, så kom den til live her også. Den endte faktisk med i Zalto glasset at understrege at den stadig er ung, med masser af lag og kompleksitet til at udvikle sig videre. Stod til sidst flot og med egen personlighed ved siden af aftenens sidste røde:
1999 Dugat-Py, Grand Cru, Chambertin
En parcel der på dette tidspunkt var 80 år gammel. En legendarisk vin fra Dugat-Py hvor der produceres mindre end ét fad om året, altså under 300 flasker. Det er så gavmildt af værten at skænke denne vin for os og man kan kun sige tak. Tankerne og forventningerne når man ved at man kommer til at smage sådan en legende var store hos mig og blev på alle måder indfriet. Wow.
Ja, så var der den vin man slet ikke tænkte på at drikke. Duften var fortryllende fra det øjeblik den ramte glasset med sort frugt, uden at være tung. Bare lækker saftig og balanceret. En vin som når det niveau hvor beskrivelse bliver mindre relevant, men lad mig bare sige at følelsen i hele kroppen var det bedste. Den sneg sig ned under huden og gav velvære hele vejen rundt. Frugten var ekspressiv og bød på rigtig mange lag, men uden at blive tung og klodset. Bare i balance. Sjovt som en vin kan være så kraftig og kraftfuld, men alligevel let som en fjer. Utroligt så åben denne flaske var, selv om der stadig er stort potentiale i denne vin. En vin der blev hængende og ikke forsvinder fra hukommelsen de første par år. Endnu engang er tak kun et fattigt ord ?
Til osten hvid Bourgogne
2007 Domaine Ramonet, grand cru, Batard Montrachet
Ikke så meget at sige andet end at denne nok skulle have været drukket for et par år siden. Den var ærlig talt lidt træt, men det gav os muligheden for at nyde et glas Laflaive Batard igen, som kun havde vundet ved et par timers ekstra luft. For the record: dette var ikke premox, blot en begyndende træt vin.
Vi afsluttede med en kop kaffe og så var det bare op på jernhesten og hjem. Tusind tak for dejligt selskab, god mad og fremragende vine. En aften jeg meget sent vil glemme. Endnu engang fandt jeg glæden ved få mennesker om bordet, med en tilpas serie af vine, uden at det stikker helt af. Alle ville da gerne have medbragt en flaske eller to, men værten insisterede på et nej til andet end Champagnen ? Det gjorde at han havde styr på at vinene kom i den rette rækkefølge og i den rette mængde. Det er sådan nogle aftener hvor man læner sig tilbage og er ydmyg og taknemmelig for et godt liv.