Det at drikke en hel flaske af en stor vin, det er en udsøgt fornøjelse, som vi glemmer. Denne aften lykkedes det, noget overraskende, med en Allemand Cornas. Andre gange har vi fået for meget god vin.
Jeg er stor fan af Thierry Allemand og hans få vine fra Cornas. Allemand laver to forskellige vine fra Cornas.
Chaillot er hans vin fra vinstokke der er yngre end 40 år.
Reynards er hans vin fra mere end 40 år gamle vinstokke.
Ja, så er der nogen der husker en Sans Soufre der kun laves i meget få årgange. Seneste årgang var så vidt jeg husker 2011, som jeg stadig har én flaske på lager af, der er lovet væk til en helt unik smagegruppe (i ved hvem i er).
Thierry Allemand er en hårdtarbejdende mand i Cornas, i det nordlige Rhone. Her har han arbejdet siden starten af 1980erne med at opbygge et af de mest interessante domæner i området i dag. Fra start tjente han sine penge som elektriker, men arbejdede hårdt på siden med at lære at lave vin. Så begyndte han at opkøbe og opbygge små parceller med gamle vinstokke. Mange steder var parcellen forladt, så der skulle luges ud mellem de forsømte stokke, for at skabe liv og balance i marken igen. Ting tager tid, men heldigvis for os, så var Thierry en tålmodig mand. I dag står Thierry Allemand med under fem hektar med perfekte parceller i Cornas. Stadig er alt arbejde udført i hånden og vinene står som pejlemærker for andre producenter i Cornas og tilstødende appellationer.
De gange jeg har smagt disse vine, og jeg har været heldig med at være ansat hos importøren Otto Suenson, så har det bare bragt stor glæde. Senest var denne aften, hvor den var eneste røde udenfor Bourgogne på programmet. Det er nogen af de vine som jeg med glæde lægger i min kælder, år efter år. Problemet kommer så når de skal op af kælderen. Det er vine som lukker ned og bliver utilnærmelige i en periode. Vine der lukker ned er et pudsigt begreb, men det er lidt en periode hvor frugten bare ikke har det godt, hvor vinen kun kan skuffe. Det vilde er at det egentlig sker for rigtig mange store vine. De smager godt lige når de er tappet og så efter et års tid lukker de ned, kunsten er så at vide hvornår de lukker op. Halleluja for internetfora hvor man kan følge andre noter og undgå de værste skuffelser på sine egne flasker.
2011 Thierry Allemand, Chaillot, Cornas
Denne flaske fandt jeg frem for et års tid siden. Desværre har jeg ikke registreret hvornår, grundet min store skuffelse. Jeg prikkede den med min Coravin og blev sur og skuffet, ganske som vinen. Den virkede kogt og nærmest skæv, helt ude af balance og uden nogen glæde. Den kom ikke med i byen den aften, som det vist ellers var planlagt. Jeg havde regnet med at 2011 var ved at være klar, men det gjaldt ikke denne flaske. Sidenhen har flasken ligget lidt dårligt, rykket med til København i godt tre måneder, hvor den lå i en reol i stuen. Mine forventninger var væk, den var afskrevet – lortevin! Planen var at straffe mig selv en dag hvor jeg måske alligevel ikke rigtigt var i vinstemning. Der skulle åbenbart gå et års tid inden det skete.
Søndag aften, menuen var mørbradgryde. Vin havde jeg måske ikke stort lyst til. Jeg havde fået en herlig portugisisk hvid til smørstegte rødspætter lørdag aften. Jeg var glad og tilfreds og ville bare lige flå hatten af den Cornas og få den ud af reolen. Op i glasset og så skete den åbenbaring jeg IKKE havde forventet – det smagte piv lækkert! Alt hang sammen, lige fra duften til eftersmagen. Det vilde var at fruen var glad for resten af hvidvinen og den éne søn der var hjemme blot nåede at få to små glas. Resten fik jeg så fornøjelsen af. Den passede virkelig dårligt til maden, men var perfekt at drikke mens jeg kokkererede. Efter maden til et par afsnit Blacklist fungerede den også perfekt. En vin der havde en lidt tilbageholdende duft, der ændrede sig en del. Der var lidt røget bacon, lidt sorte kirsebær og så noget stenagtigt. Smagen var en smidig bombe, den fyldte hele mundhulen, men uden at være anmassende. Bare lækker. Noterne var den sorte frugt, men også lækre tertiære noter af røg, bacon og skiffer, masser af skiffer! En vin der bare arbejdede rundt i glasset, i løbet af hele aftenen.
Det bedste var at kunne følge den, helt stille og roligt, hele aftenen. Der var ikke en anden vin på vej ind på bordet i en karaffel, det her var bare den uventede stjerne. Hold da op hvor var det dejligt. Endnu engang blev jeg bekræftet i hvor meget jeg elsker disse vine. Nu vil jeg se frem til næste gang, hvor jeg tør åbne en af disse Allemand Cornas vine. Måske man skulle blive bedre til at tage nogle af sine rigtig gode vine fra kælderen og åbne dem, på helt almindelige dage, der trænger til lidt guldkant?