Da jeg startede denne blog var hovedformålet at gemme mine egne smagsnoter, så jeg kunne finde dem. Igennem årene har jeg brugt denne platform til at fortælle om vingårde jeg har besøgt, opskrifter, smagenoter og guides til forskellige områder. Min guide til Champagne og guide til Portvin har været de mest populære. Nu er det tid til at starte med mine smagenoter igen, så jeg bedre kan finde dem. Disse vine er smagt over den sidste måneds tid og noter er skrevet fra hukommelsen.
2011 Chateau Doisy Daëne, Cru Classé, Barsac
Serveret fra magnum, til hyggelig middag hos min fætter. En vin der stadig er ung, men med fantastisk syre der holder den frisk og rank.
Søde bolcher og tropisk frugt spiller førsteviolin. Botrytis præget er der på en måde så det kun understreger kompleksiteten i vinen. En flot ledsager til vores foie gras.
2015 Reverdito, Barolo
Ikke en Barolo producent jeg har smagt før, så vidt jeg husker. En stil der er meget blød og hvor tanninerne er pakket flot sammen. Den gamle note med fløjlsblød dukkede op i mit hoved. Tanninen er der til at gøre vinen markeret, men stadig er det den modne frugt der dominerer. En flot og meget drikkeklar Barolo.
2015 Niepoort, LBV, Douro
Et af de bedste køb på markedet, hvis man gerne vil opleve hvordan Portvin kan udvikle sig. 2015 er en stor årgang for Portvin og denne står ikke tilbage for mange andre. Stor kompleksitet med tætte tanniner, bagved en tæt sort frugt. Utrolig frisk med skiffer, tobak og friske sorte kirsebær som de bærende elementer for mig. Ung og tæt, men alligevel en god oplevelse at drikke nu. Heldigvis fik jeg sat den lidt i relief senere på måneden, hvor denne kom op fra min egen kælder:
2001 Niepoort, LBV, Douro
En stor Portvin med al den kompleksitet man kan ønske sig af en udviklet Portvin fra et enkelt år. Niepoort filtrerer ikke og det er med til at give potentiale for stor udvikling, selv i en LBV. 2001 var en årgang med god syre, hvilket tydeligt fornemmes her. Det giver en utrolig friskhed, sammen med sort frugt, peber og tobak. De 14 års forskel til denne, fra den yngre 2015 version har afrundet tannin og givet et mere roligt udtryk i vinen. Stadig er her potentiale til mange år endnu. Minder om en stor Niepoort LBV smagning for et par år siden vælter frem.
2005 Rinaldi, Brunate – Le Coste, Barolo
Ikke en nem sag, faktisk en meget besværlig flaske der ikke var så interesseret i at vise sit niveau. En flaske vi smagte på kontoret hos RareWine, hvor jeg arbejder. Vinen var i den grad sur og trist til at starte med. En duft af gammelt tovværk og tjære var det første oppe af glasset. En bitterhed hvor tanninen styrede munden og en stram afslutning. Ingen relevant snak om frugt. Og sådan blev det ved i et par timer. Efter godt tre timer i glasset begyndte der at ske positive ting. Vinen samlede sig, smed det sure element og frugten kom frem fra gemmerne. Endte som en ret positiv oplevelse, men virkelig en vin der fordrer tålmodighed. Vil den nogensinde ramme et godt punkt? Det tror jeg om 10 år bør vinen være klar når den åbnes. Det er blot et gæt, men server den endelig for mig i 2030 og lad os se.
2013 Comte Liger-Belair, Clos des Grandes Vignes, Monopole, Premier Cru, Nuits-Saint-Georges
Ikke mange gange jeg har smagt Liger-Belair, men hold da op hvor er det bare altid flot. En utrolig sødme der bare arbejder sig rundt, givende og lækker. Der er ikke noget der ikke er rart i dette glas og jo længere tid den fik, jo mere kompleksitet kom der frem. Hele tiden smukke noter. Helt ren i frugten, suppleret af lidt muld og træ og holdt fint oppe af en god syre. Begrebet eftersmag bliver mere til en følelse, end et spørgsmål om at tælle sekunder. Vinen arbejder sig rundt i kroppen og det føles bare godt. Tak for den, det var en fornøjelse.
1911 Chateau Gruaud-Larose, Saint-Julien
Ja, det er gammel vin. Farven er det første jeg bedømmer, når jeg smager så gammel vin. Brun tegl naturligvis, men stadig lidt rød i midten. Blank i overfladen, hvilket altid lover godt. En vin der ser mat ud, er ofte træt og/eller død, siger min erfaring mig.
Når vi smager på WSET så deler vi aromaer op i tre kategorier: primære, sekundære og tertiære aromaer. De tertiære kommer fra lagringen og var helt naturligt de dominerende her. Noter af gammel tobak, mælkechokolade, tørret frugt som figen og daddel. En anelse skovbund og så alligevel den helt usandsynlige friske røde frugt bagerst i billedet. En lille rød kirsebær der viser at vinen stadig lever.
Som altid en stor oplevelse at smage så gammel vin. Man tænker lige lidt over hvor verden har bevæget sig hen i den periode. Tænk at vi skal 109 år tilbage for at denne hang som druer på en vinstok i Bordeaux. Jeg er lige imponeret, hver gang jeg tænker de tanker.
NV Pierre Gerbais, Grains de Celles, Extra-Brut, Cote-de-Bar, Champagne
Et enkelt glas på restaurant i Aalborg. En rigtig dejlig Champagne, hvor kombinationen af friskhed og dybde hænger godt sammen. Friskhed med grønne æbler og citrus, som komplementeres fint af de autolytiske noter. En stil man gerne drikker mere af.
2017 Giacosa Fratelli, Bussia, Barbera d’Alba
Lad det ej være en hemmelighed at barbera er en af mine yndlingsdruer. Den performer altid på en facon så man bliver glad og får dækket sit behov. Denne var dog i en liga et godt stykke over middel. Nøgleordet her er ikke kun barbera, men i høj grad også Bussia. Bussia er navnet på en af de bedste marker i Barolo, så her har vinhuset formentlig en skråning der ikke er optimal til nebbiolo og så har de valgt at plante barbera. Resultatet synes jeg taler for sig selv: en vin der har masser af terroir og kompleksitet, sammen med barbera druens herlige frugtrige charme. Spot on, men alligevel mærkeligt at bestille barbera på en fransk bistro i Aalborg.
JM Sélèque, Solessence Nature, 7 villages, Champagne
Købt hos Cedric hos Catching Wines, som har et herligt udvalg af små producenter.
Knivskarp og meget præcis til at starte med. Ret hurtigt blev jeg dog lidt træt af den, da jeg manglede noget dybde i smagen. Den virkede uforløst, så jeg gemte et glas til dagen efter og det viste sig at være klogt. En vin der vinder meget ved luft. På dag 2 var der dybde nedenunder den præcise frugt, masser af kalket mineralitet og frisk gær fra bageren. God længde og flere lag af aromaer der lå og legede henover renheden. En virkelig flot Champagne, som kræver lidt tid.
2018 Cocquard Loison-Fleurot, Rouge, Bourgogne
2018 Ampelos, Sta. Rita Hills, Californien
Battle of 2018, France Vs. California!! Nej stop, sådan kan man slet ikke sætte det op. Det var måske en fejl at servere disse to sammen, men de har da druen til fælles, så det må være godkendt.
2018 årgangen var varm i både Bourgogne og Californien, og tør især. En årgang hvor der begge steder blev høstet rimelig tidligt og med meget modne druer til følge. Ikke så usædvanligt i Californien, men endnu engang varsler det om nye tider i Frankrig. Det bliver varmere og mere ekstremt i de gamle klassiske områder.
Cocquard Loison-Fleurot har formået at holde tingene på plads i denne årgang. Rigtig flot luftighed og saftig frugt, et touch af råt fad som ikke generer og så en stor renhed i eftersmagen. En herlig saftig vin, som man bare har lyst til at tømme. Glæder mig til at smage nogle af de større vine fra herfra i 2018.
Ampelos har muligvis lavet sin bedste entry-level vin til dato. Denne 2018 version er så ren og præcis i sit udtryk, naturligvis med mere frugtmodenhed i stilen end den franske, men til gengæld lysere i glasset. En vin som altid bringer glæde omkring bordet hos os.
En vinder var der aldrig, da det endnu engang stod klart at Bourgogne er Bourgogne og pinot noir fra andre steder er pinot noir fra andre steder. Ordet burgundisk er noget rod, der simplificerer tingene og jeg bryder mig ikke om det. En pinot noir der er vellavet i et andet terroir end Bourgogne kan sagtens smage godt, men lad os dog respektere det terroir og omtale den som det. At kalde alle kølige velsmagende pinot noir vine fra burgundiske og så bare smile derfra, det er for nemt og for enkelt.
Afslutning
Da jeg startede dette indlæg tidligt på dagen, eller midt om natten om man vil, så troede jeg at jeg kunne nå hele december igennem. Det kunne jeg ikke, nu stopper vi. Så kommer jeg tilbage med et indlæg om Blindsmagerne og Bordeaux, samt et med mere Bourgogne og til sidst jul og nytår. Måske vi når det.