Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Jeg har netop haft fornøjelsen af at være en lille uges tid i Bourgogne og hvor er det dog bare dejligt at komme ud og få jord under fødderne igen. Kigge lidt på vinstokke, tænke over markernes hældning og hvordan de enkelte bønder passer og plejer deres lille lod af en given grand cru mark midt i himmeriget. Jeg var afsted sammen med et par gode kollegaer fra RareWine og ikke så få gode flasker flød forbi os, til frokost og aften. Det Gode Køb som overskrift er så misvisende som det kan være, det her bliver mere om grand cru end regionale vine.

Vi fik også besøgt en del producenter, kun for at konstatere at de ikke har særlig meget vin i kælderen. En trist tid, men hvor man også kan konstatere stille og roligt at det går godt i Bourgogne. De får flere penge for deres vin, end nogensinde før. De små årgange, sammenholdt med den enorme interesse fra hele verden, det giver prisstigninger. Kvaliteten var dog generelt meget høj og det 2020 vi fik smagt var i den gode ende af skalaen. De hvide virker som de bedste vine, de røde har mildest talt lidt større udsving og det er lidt svært at finde den røde tråd.

Det gode køb i Bourgogne

Det gode køb i Bourgogne bliver jeg tit spurgt om. Ja, det er der men der skal ledes godt og grundigt. Som jeg ser det så er der stadig et par muligheder:

1. Køb mindre vine fra de bedste producenter. En flaske Bourgogne rouge fra Arnaud-Lachaux skulle nok kunne få smilet frem hos de fleste. Et glas Bourgogne blanc 2020, smagt fra tank hos Guy Amiot havde så meget liv, kompleksitet og bredde at det gav mening. Det bør ikke være umuligt at finde disse vine, uden at tage et lån i huset. Værdsæt også når du får fat i en god Village, som stadig er til at betale.
2. Find alternativer i de mindre appellationer. Ærlig talt ikke en øvelse jeg har gjort mig meget i. Det tyder dog på at et område som Hautes-Côtes de Nuits byder på mange flotte vine, til rimelige penge. Her er små producenter der leger lidt med tingene, uden at sætte deres dyre jord i Vosne-Romanée på spil. Danske Thomas Dam er én af dem og hans vine får flotte ord med på vejen. Store mængder der er nemme at finde? Nej, stadig små mængder og det bliver ikke under 100,-. Fik jeg nævnt rødvine fra Cote de Beaune? Rød Chassagne får mig til at smile i disse år og kan stadig betales.
3. Nej, der er ikke rigtig en tredje mulighed. De billige køb i supermarkeder, eller andre discount-steder, giver sjældent en rigtig god Bourgogne oplevelse.
4. Hvis du har et godt råd, så lad mig endelig høre. Ellers er mit gode råd at lede andre steder, verden er fuld af god vin til under 300,- som smager fremragende. Start i Loire, bevæg dig rundt i Italien, Portugal eller Sydafrika. Så mange gode interessante muligheder, for den som søger det.

Ja, hvor skal man starte med Bourgogne, det er næsten umuligt. Bare vær forvisset om, som min far sagde: “Vi ender alle med at værdsætte Bourgogne over alt det andet gode vin” Og så skålede vi i Portvin. Det gode køb i Bourgogne er bare ikke blevet nemmere at finde gennem årene, men vi leder alle videre.

I løbet af ugen fik vi smagt mange gode vine, både til frokost og aften, samt til diverse smagninger. De fleste af disse vine er smagt åbent og mine kommentarer skrevet efterfølgende. Alle meninger er som altid mine egne, uden at andre skal klandres for min smag.

2016 Coche-Dury, Perrieres 1er cru, Meursault

En vin der burde have fået taget til at lette, men det gjorde den bare ikke. Lad os bare kalde dette for turens skuffelse, taget pris, etiket og forventninger i betragtning. En fin vin, der heldigvis ikke blev serveret blindt, for ingen var gået over stille og roligt kommune-niveau på denne flaske. Mild og rolig, med fin renhed, men uden den forventede dybde og længde.

2012 Roumier, Amoureuses 1er cru, Chambolle-Musigny

Hvis jeg stadig havde glasset, så sad jeg stadig med næsen begravet. Så smuk en vin, som på sin egen vis er så langt væk fra den kraftige stil som Roumier også laver. Det her er kun et spørgsmål om finesse! Små røde frugter fra skoven kommer snigende. Det er næsten mere et spørgsmål om følelsen, end de enkelte smagsnoter. Silkebløde tanniner der smyger sig rundt i munden, båret af et strejf af flyvende syre og så holder den ved som en ren note på en violin. Lang, intens og så smuk. Også lidt irriterende næsten, for den stopper ikke. Den bliver ikke stor og vokser, nej den holder sig bare let og fint på midten af banen. Uha, det giver gåsehud bare at tænke tilbage på denne flaske. Tak er kun et lille ord.

2013 Louis Roederer, Cristal, Champagne

Ok det er jo ikke Bourgogne, men som velkomst til en fremragende middag var det herligt. Så præcis og lækker som jeg huskede den. Jeg har haft glæden af at smage denne et par gange og jeg er stadig ligeså glad for den.

Hvis du trænger til at høre mig snakke lidt mere om Cristal 2013, så er der her en video jeg lavede til arbejdet.

2018 Charles Van Canneyt, Les Charmes 1er cru, Meursault

Fremragende klassisk Meursault med al den fedme og dybde man kan bede om. Stadig med en god friskhed og intensitet. Interessant negociant, der kan arbejde med druer fra hele Cote d’Or med succes.

2015 Charles Van Canneyt, Grand Cru, Chambertin Clos de Bèze

Herlig åben frugt med lidt våd jordbund, dybde og kompleksitet til at matche den tætte røde frugt i vinen. Lidt stram ’15 karakter, men med tid i glasset kom frugten flot i fokus. Fra start var eftersmagen der hvor vinen skilte sig ud med stor længde.

2018 Caroline Morey, grand cru, Criots-Batard-Montrachet

Holly Moses den kunne noget! For ung ja da, men lige smidt på en karaffel og for at smage den op mod samme vin i 2016, så var dette et monster på den gode måde! Syngende ren frugt som blev holdt i stramme tøjler af syren. Når de bedste marker i Bourgogne spiller med musklerne, så gør de det satme godt. Kombinationen af renhed i frugten, mineralitet, syre og en anelse fad, det hænger SÅ godt sammen. En eftersmag der fulgte mig hele vejen hjem til hotellet denne nat i Beaune! Wow.

2018 Arnoux-Lachaux, grand cru, Echezeaux & Clos de Vougeot

Fair, det er lidt arrogant at trække noten sammen for disse to vine, men det er min blog så jeg gør hvad jeg vil. Der er sagt og skrevet meget om den gode Charles Lachaux i de sidste år, og det er med god grund. En omlægning af et domaine fra glimrende, til at være en af de førende producenter i Bourgogne, det er vildt imponerende. Læs endelig Rene Langdahls fremragende historie om Arnoux-Lachaux.

Jeg har haft fornøjelsen af at smage en del vine fra Arnaux-Lachaux i 2018 årgangen, fra regional til kommune og jeg har været blæst omkuld. Denne aften fik jeg så fornøjelsen af at smage disse to top terroirs sammen. Wow.
Echezeaux kom først og hvilken vin. Spillede mest på finessen og en utrolig balance. Lidt jord sammen med den helt fine frugt, som dækkede over en stor dybde. Man kunne fornemme i eftersmagen hvordan kompleksiteten ligger nedenunder og venter på bedre vejr. Dette er en tung stor vin, med et enormt potentiale. Ikke den store overbevisning lige nu, men alle elementerne ligger og venter.
Clos de Vougeot, som kommer fra én af de bedste parceller på denne store grand cru. Hold da op den vil en masse, sprænger op af det store Zalto glas og slår ud med armene. Frugten er tæt pakket og alle står ret, frem med brystet. Det er en vin der gerne vil vise sig frem og det skal den da også når den har så meget at byde på. Brede skuldre med masser af mørk moden frugt, noget mere tyngde end Echezeaux, men måske ikke helt ligeså mange strenge at spille på til den lange bane. We are splitting hairs, men jeg foretrækker alligevel den første.

Det var to flotte vine, som man kun kan være taknemmelig for at have smagt. Tak til den glade giver, you know who you are! Både Caroline Morey og Arnoux-Lachaux forhandles hos Philipson Wine.

Vi endte til en større smagning, hvor vi fik smagt lidt forskelligt. En del ligegyldige producenter, men her et par af højdepunkterne. Mikulski kører en super lækker stil især på de hvide, som er rigtig flotte. Girardin er et af stjernefrøene der arbejder sig op i systemet. Fremragende vine, som jeg har nydt en del af. Et par stærke kort fra ’19 årgangen viste kompleksitet og masser af liv. Den Batard var outstanding!

2017 Comte Liger-Belair, Clos du Château, Monopole, Vosne-Romanée

Pivlækker saft, så er den egentlig ikke længere. Liger-Belair leverer varen hver eneste gang, fuldendt balance med lidt varme modne jordbær. En typiske cremet stil, som lægger sig godt i munden. Virkelig et valbalanceret glas vin, som viser mandens evner.

2015 Georges Mugneret-Gibourg, grand cru, Clos Vougeot

Fra en af de bedre parceller, i den øvre del af marken, tæt på slottet. Der er bare mere dybde i vinene fra Clos de Vougeot når de kommer fra de bedste parceller og de bedste producenter. En grand cru der har været meget udskældt, men som her også viser stor klasse. Rigelig sort i frugten til at gøre mig helt glad og tanninen holdt lidt hårdt, men duften viste super lovende takter med masser af fine nuancer. Klart en af de bedre vine jeg har fået fra denne appellation. Men nej, ikke helt på samme niveau som Arnoux-Lachaux aftenen inden.

2005 Mugnier, grand cru, Musigny

Holy grail er et udtryk man kan tillade sig at bruge, hver gang man får en Musigny i glasset. Godt 10 hektar af den fineste jord man kan opdrive. Vogüe er klart den største markbesidder med mere end 7 hektar. Mugnier her er næststørst med 1,13 hektar, stadig ikke alverden. For mig er dette nok den bedste vinmark i Bourgogne, som jeg altid får kuldegysninger af og stort smil på læben.
Denne flaske Mugnier skuffede på ingen måde, stor i frugten med uendelige lag som stadig er pakket ind i ungdommens vilde frugt. Stadig en meget primær vin, der kun lige er begyndt at lægge tertiære lag på sine nuancer. Balance, hvor stor intensitet holdes frisk og elegant af syren. Imponerende glas vin, som vil glæde mange år frem i tiden.

2017 Pierre-Yves Colin-Morey, grand cru, Corton-Charlemagne

En producent hvor man normalt er glad for at smage hans Saint-Aubin, denne aften var vi dog på den helt store klinge så en Corton-Charlemagne kom på bordet. Lad mig starte med at sige: Den levede op til alle mine forventninger, næsten. Det eneste punkt hvor den adskilte sig fra mine forventninger var at den ikke var tung, men helt rank og præcis i sit udtryk. Jeg havde forventet mere tyngde og power, men den her er bygget over et skelet af mineralitet og præcision. Frugten bliver hugget i sten, fadet bliver strøget over grøden med nænsom hånd og afslutningen er bare fantastisk! Grand Vin! Klart drukket for ung, men hold da op den leverede alligevel, selv lidt sent på aftenen.

Som afslutning

Ja, vi smagte mange gode vine. Ind i mellem var vi på mange gode besøg og markvandringer. Her billeder fra de sidste to marker i dette indlæg. Der kommer et indlæg mere fra turen, med den sidste store middag og lidt fra Hospice de Beaune. Det gode køb i Bourgogne, det fandt vi heller ikke denne gang.