Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Fri som fuglen og alligevel utrolig meget på hjemmebane. Det var lidt den følelse jeg havde i kroppen, på vej til en vertikalsmagning af Brunello di Montalcino fra Il Poggione. En producent som jeg har kendt gennem mine mange år hos Otto Suenson, men hvor jeg nu i kraft af min ansættelse hos RareWine ikke længere har nogle kommercielle forbindelser. Denne aften var der smagning, og middag, på La Locanda i Aalborg hvor vinene blev præsenteret på bedste vis af René Langdahl.

Min holdning til Il Poggione har altid været positiv, jeg kan godt lide stilen i vinene. Her er både frugt, en god kant i strukturen med masser af både syre og tannin, samt en afrundethed hvor tingene balancerer. Frugten er for mig ofte til den medium fyldige stil, sjældent præget af hverken over- eller undermodenhed. Ikke for meget grøn peberfrugt, ej heller marmelade. Lige som jeg bedst kan lide det.

Producenten Il Poggione

Il Poggione er en stor producent, blandt de fem største målt på hektar med druer til produktion af Brunello di Montalcino og et par af deres andre vine. De ejer omkring 120 hektar, hvor de har mulighed for at høste. En markant fordel er at deres vinmarker strækker sig fra 250 – 400 meters højde, det giver dem mulighed for at skabe den balance i frugten som er så vigtig. I varme årgange bruger man druer fra højden som rygrad i vinen, i de kølige år har man mere varm frugt at høste lavt.

I 2014 var jeg forbi Il Poggione sammen med familien, så her er lige et par billeder fra stedet. Bemærk hvordan de meget moderne tanke har et automatisk system til at pumpe over. Her er kun et udvalg af de mange fade, men de er i alle størrelser her på stedet. Det skal dog understreges at små fade ikke bruges til Brunello di Montalcino.

Alessandro Bindocci er femte generation af vinmagere her på stedet og han holder sig heldigvis til den helt klassiske stil. Vinen gæres på store fade, med en automatisk pump-over. Herefter lagring på store gamle fade i tre år, inden aftapning. Vinene smager på ingen måde af træ, eller det vil sige en enkelt af aftenens flasker viste lidt toner af røg, tjære og vanilje. Måske et fad var blevet udskiftet i denne årgang og det kunne smages i vinen? Det vides ikke med sikkerhed, men lad os bare sige det var et fint indspark i en aften hvor den røde tråd ellers gik igen hele vejen.

… og til smagningen

Vi havde fjorten vine foran os på programmet, med to gange Rosso di Montalcino, to gange Brunello di Montalcino Riserva, fra enkeltmarken Paganelli, samt 10 årgange af Brunello di Montalcino fra Il Poggione. Der var ingen jokere eller andet til at rode rundt i stilen. Alle vine blev serveret i glimrende store glas fra Schott Zwiesel som passede perfekt til både vin og mængden der blev skænket. Vinene blev måske serveret lidt kolde, men hellere det end det modsatte. De fik varmen i glasset og så kunne man fange noterne undervejs som de skiftede. Brunello på dette niveau er ikke bare lige til at smage og alle af disse flasker fortjener en lang aften til at udfolde sig, for at vise alle nuancer.

For ikke at gentage mig selv, så lad os fra start konstatere: Der er meget rød kirsebær i alle disse vine. Tannin og syre er til den høje side, men balanceret af høj intensitet i frugten. René havde fjernet alle dårlige flasker, men et par undervejs var muligvis ikke 100 % af deres potentiale.

2019 Il Poggione, Rosso di Montalcino

Smæk på og utrolig læskende. En fantastisk introduktion til stilen, hvor den røde frugt danser hen over paletten og vinen fremstår saftig og elegant. Der er stadig et dejligt bid, som giver den ønskede modstand og balance. En stor anbefaling. 89 point

2018 Il Poggione, Rosso di Montalcino

Så var jeg lidt mere skuffet. En vin der dansede lidt i flere retninger og resultatet blev uden balance. Oliven, tunge blommer, grøn peber og stilke der tyder på umoden frugt. Står egentlig med en fin dybde og bløde tanniner. Lige til at drikke, men alligevel tabte den kampen ved bordet. 86 point

2016 Il Poggione, Brunello di Montalcino

Wow en næse som bare byder sig til fra det øjeblik vinen rammer glasset. En ung vin, som på ingen måder er klar til at være i balance. Alt stritter med en mintet undertone, der lægger sig under den stikkende røde frugt. Et ekstra lag med flintesten og blomster i mange nuancer. Jeg elskede denne vin, igen, for sine mange nuancer og sin ungdom. Det bliver en stor vin og jeg burde nok have lagt mere end to flasker i kælderen. 97 point

2015 Il Poggione, Brunello di Montalcino DBMG

Denne vin blev som den eneste serveret fra en stor flaske, på 3 liter. En helt anden stil med mere varm mørk frugt. Blommer, sorte kirsebær og hvor frugten nærmest er større end strukturen. Jo mere tid den får, jo flere lag kommer der på. Skovbund, svampe og medicinskab. Der er læder og tanninen kommer mere frem med tiden. En vin der er helt anderledes komponeret end 2016 og i min mund ikke helt på samme niveau. 95+

2013 Il Poggione, Brunello di Montalcino

Meget brun I glasset med tydelige udviklede, let oxiderede, noter. Lidt for ristede nødder, tørret frugt, blomme, medicin, rosenblade. På alle måder en vin der virkede træt, hvilket ikke giver mening årgangen taget i betragtning. 85 med en anbefaling om at finde en flaske og gensmage ASAP.

2012 Il Poggione, Brunello di Montalcino

Så er vi et godt sted og helt klart en vin der kunne samle bordet. Her er den første udvikling, hvor der stadig er frisk frugt til at bringe smilet frem. Noter med balsamico, oliven og brombær. En levende syre der skaber liv i glasset og gør vinen dejlig saftig og dejlig drikkelig. Balancen mellem læder og friske kirsebær er noget af det der bare fungere for sådan en Brunello med lidt alder. 94 point

2011 Il Poggione, Brunello di Montalcino

En årgang som jeg godt kunne lide da den kom frem. Den har altid stået i skyggen af den større 2010 årgang, så sjovt at få de to sammen i aften. Som da den var ung, så er den stadig relativt slank. Desværre gør det også at vinen nu manglede noget til at udfylde munden med.Lidt stram og bitter, men alligevel med en lille charme jeg godt kunne lide. Dette var en typisk flaske der tabte i flot selskab, og fremstod meget moden. 89 point

2010 Il Poggione, Brunello di Montalcino

Ja tak, så giver det hele mening. En konge årgang og en flaske der bare byder på alle aspekter. Power, tyngde og alligevel en dansende syre der skaber drikkevenlighed. Min note fra aftenen byder på modsatrettede noter som ’knivskarp’ og ’dyb rumlende frugt’. Det viser mere kompleksiteten i denne vin, end at den skulle være ude af balance. En vin hvor eftersmag også fik en ny betydelse. Hold da op hvor jeg er glad for at have et par flasker af denne i kælderen. 96 point og med mulighed for flere, hvis tingene falder i balance i løbet af de næste 10 – 20 år. Jeg lover at jeg nok skal være tålmodig 😉

2007 Il Poggione, Paganelli, Riserva, Brunello di Montalcino

Den første riserva i aften, hvor druerne kommer fra gamle vinstokke på Paganelli vinmarken. Den første flaske skuffede med en duft der var næsten ikke eksisterende, men dog lukkede lidt op efter 30 minutter. Min skuffelse må have været tydelig for alle på den anden side af bordet. Jeg tæskede vinen rundt, for at åbne den, det skete aldrig rigtigt. Til sidst på aftenen fandt en bundsjat vej til mit glas, fra en anden flaske. Den spillede så heldigvis på alle tangenter med en helt åben næse. Her er stadig masser af rød frisk frugt, understreget af sorte stennoter og en bidende struktur. Stor vin. 95 point

2004 Il Poggione, Brunello di Montalcino

Hold da op en duft, altså lige til at starte med, så gik den desværre lidt ned af bakke. En vin der allerede nu begynder at vise meget udviklede noter af tunge blommer, en sødme og våd skovbund. Den duft der kan være lige når du kommer ind i en våd efterårsskov. Næsen fik mig dog til at smile og jeg fandt glade i smagen og minder om et dejligt efterår i sommerhuset. 93

1999 Il Poggione, Riserva, Brunello di Montalcino

En riserva, hvor man ikke var begyndt at bruge vinmarkens navn på etiketten, men som alligevel kommer fra Paganelli marken. Kompleks hvor der var alder på spil men ungdommen stadig spiller med. Noter af tørrede nødder, våde blade og en hel gryde med svamperisotto. Jeg blev helt glad, det at et glas vin kan vise en hel ret foran sig, det er herligt og givende. Den udviklede sig i en retning med lidt fernis og tørret kød, lidt blodigt og lækkert. 93 point

1997 Il Poggione, Brunello di Montalcino

Ja, endnu engang beviser historien hvad den vil. 1997 blev udråbt til en fantastisk årgang, der nærmest sprang alle skalaer der eksisterede på det tidspunkt. Vinene var flotte og havde en dybde man nærmest ikke havde set før. Dette var tilfældet i Brunello og flere andre steder i Italien, man kunne nærmest ikke få armene ned. Nu, er virkeligheden en anden. Vinen var tør, tør og benet. En vin hvor balsamico, tang og jod dominerer. Stram og trist, helt uden frugt, helt blottet for ungdommens store armbevægelser. 84 point og det må være aftenens gode stemning der har givet de sidste ti.

1988 Il Poggione, Brunello di Montalcino

Hov, så har vi skiftet gear. Nu er vi slet ikke i en verden hvor vi behøver at lede efter frisk frugt. Den smule der er giver os blot glæde og smilet tilbage. 1988 stod med yoghurt, mælkechokolade (på den gode måde), syltede kirsebær og slank i stilen. Luftig og flyvende med en rank syre til at holde alt på plads. Der var den lille note af rød frugt der hang ved, måske lidt vilde skovjordbær plukket på en varm sommermorgen. 94 point, de sidste måske tildelt af ren glæde.

1980 Il Poggione, Brunello di Montalcino

Denne vin drejer sig ikke om smag, nu gælder det mere om en følelse. Det er som en vind der sniger sig gennem lokalet, på den måde hvor det ikke trækker, men bare giver noget frisk luft. Musik der er til stede, ikke bare som baggrund, men til stede, uden at forstyrre. Smagsmæssigt, og når jeg kigger på mine noter fra i går aftes, så var der en lille frugtnote der dansede på en bund af mahogni. Læder og igen chokolade. Tør, ja, men ikke udtørrende. Levende og elegant. Da glasset var tomt stod den stadig levende, frugtdrevet og dejlig op i lokalet. Point, det kan man ikke altid give. Her vil jeg lade være, blot tage mindet med mig ud i natten.

Tak til alle involverede

Tak til René Langdahl for en pragtfuld aften. Gode vine, samlet fra en leverandør i Tyskland, lager hos Suenson, lidt fra kælderen hos Il Poggione og vi var alle glade. Også en tak til Sarah Kruse fra Gourmetkartellet for at arrangere. Maden hos La Locanda i Aalborg var der absolut ikke noget at klage over, den måske bedste porchetta jeg har fået i årevis.

Vil du læse mere om Brunello di Montalcino, så læs med her hvor vi smagte både Lisini og Il Poggione med alder.