Vinblog – Vinkreutzer i glasset

Kan det godt blive for meget? Ja, nogle gange kan det måske godt blive for meget, selv af det gode. Det havde jeg en oplevelse med forleden, hvor jeg købte en flaske Bourgogne Blanc som måske blev for meget af det gode. En del af charmen ved Bourgogne er de forskellige niveauer og i mange tilfælde er der en grund til at en given mark, har en givet klassifikation.

Denne vin havde den relativt nye appellation “Côte d’Or” på¨etiketten, som for regional Bourgogne indikerer at druerne er høstet i dette område. Det udelukker druer fra Challonaise, Maconnaise og Beaujolais, som det ofte er tilfældet ved “Bourgogne Blanc, eller Rouge, på etiketten. Det bør alt andet lige være regional Bourgogne på et højere niveau, men stadig under Village-niveau.

Lad os tage smagenoten først, så kommer vi tilbage til tankerne som det startede bagefter.

Smagenote Bourgogne Côte d’Or

Wow en næse, det flyver op af glasset med masser af kompleksitet. Her er både brødnoter, tung frugt og et strejf af fad der arbejder godt rundt i næsen. Til at starte med er der fuld tryk på pedalen og intet der stopper indtrykkene. Frugten står stærkt med klassisk stenfrugt, lidt moden i det, men slet ikke for meget. Der er dog meget frugt, for en vin i dette leje. Dertil kommer der en mængde sekundære noter, hvor især noter der tyder på lagring med bundfaldet er åbenlyse. Her er frisk hvidt brød og gærnoter. Dertil kom smør og ymer fra malolaktisk konvertering og sidst men ikke mindst et strejf fra fadet med lidt vanilje og typisk nåletræ. Smagen, ja den bekræftede egentlig bare oplevelsen fra næsen. Stadig masser af indtryk, der ramler lidt rundt, uden helt at falde til ro. Relativ høje udslag på strukturelementerne med god syre og næsten et lille tanninbid. En utrolig cremet struktur, hvor alle smagselementer blander sig. Vinen er lidt let på midtpaletten, men kommer hårdt igen med stor dybde til sidst. God længde, hvor det dog bliver fad, smør og brød der hænger længere end frugten.

Helt klart en stor vin, der som det populært hedder: vejer mere end sin beskedne appellation. Er det så godt? Denne aften blev det næsten for meget. Vinen stod så tungt i glasset at vi næsten ikke kunne komme igennem den to mand.

Mine tanker undervejs

Havde jeg ikke set flasken, så havde jeg muligvis gættet Meursault, eller i hvert fald en vin på Village niveau.

Hvad er det så egentlig der sker i Bourgogne? Er det kontrolleret kaos, eller vinmagere der bare bliver bedre. I dette tilfælde er druer fra parceller i det ydre Meursault sat sammen så det giver en vin der smager som Meursault, men som næsten har fået lidt for meget arbejde med i smagen.

Jeg tror egentlig bedre at jeg kan lide regionale vine, der smager som sådan, uden at være bearbejdet til at smage af mere end hvad der er nødvendigt. God Bourgogne i min bog drejer sig om balance, terroir og elegance. Det er ikke et spørgsmål om at trække så meget som muligt ud af hver enkel parcel, slet ikke hvis det bliver på bekostning af balancen.

2019 Sylvain Dussort Cuvée des Ormes, Bourgogne Côte d’Or

En producent der ligger I Meursault og det kan som nævnt smages i denne vin. Søger du en Meursalt med masser af tryk på smagen, så skal du købe denne. Søger du en vin der er elegant, balanceret og fin i sit udtryk, så skal du lede videre.

Et ord fra producenten

”This is the estate’s flagship cuvée” star der tydeligt på hjemmesiden. Druerne kommer fra 3 hektar i kommunen Meursault og er sat sammen af tre parceller. Lagret 12 måneder i fade med bundfaldet. Kun én racking, som rører bundfaldet op og giver disse brødnoter. Lidt overraskende for mig, jeg havde forventet mere omrøring baseret på smagen. Vinen lagrer i op til 18 måneder inden aftapning. Ifølge producenten har denne storebroderen meursaults karakter med finesse, fedme, elegance og intensitet. Det kan man ikke være helt uenig med ham i.