Jeg fik en invitation til god hygge med gamle bekendte i Roskilde. Michael havde en del flasker af god Bordeaux med alder, som han gerne ville dele med os. En stor tak skal lyde, først for vinene, derefter for en flot menu der kom i løbet af aftenen.
Michael har tilstræbt at samle alle vinene fra Grand Cru Classé en 1855 klassifikationen i Bordeaux. Stor respekt for dette og for at bede om hjælp til at smage på dem. Det er en sjov klassifikation, som både er ud dateret og yderst aktuel på samme tid. Denne aften fik vi lidt blandet fra den, samt lidt Saint-Emilion til at krydre det hele lidt. Tak for det.
Vinene blev serveret åbent, direkte pop-and-pour i et klassisk Bordeaux glas. Temperaturen var ganske rimelig, lidt kølig, men det er kun rart at lade vinen komme lidt til sig selv i glasset. Hertil fik vi serveret fremragende mad, hvilket nogle vil finde forstyrrende, men som denne aften var en del af det fremragende selskab og ikke kan kritiseres. Vin er jo fremstillet for at blive nydt og meget gerne sammen med god mad. At opleve hvorledes store vine som disse arbejder sammen med, og rundt om, herlige enkle serveringer, det er også en fornøjelse.
Dette er vinene i den rækkefølge de kom på bordet, point mit udtryk for vinens kvalitet på aftenen. Husk på at mad, selskab og serveringsrækkefølge sagtens kan spille ind på dette.
1996 De Venoge, Louis XV, Brut, Champagne
Et af de klassiske huse, som pudsigt nok er ejet af en Schweitzer. Denne cuvée er for at ære Louis XV, der som den første lavede et dekret der gjorde at Champagne kun måtte eksporteres i flasker. Første årgang var 1995. 50 % Pinot Noir 50 % chardonnay. Fuld malo. 10 % på fad. 10 år inden dosage med 6 gr/liter.
Wow en næse var første tanke. En vin der byder sig til. Her er moden tropisk frugt, dybde og noter der skriger sødme i næsen. Mine forventninger var måske ikke så store, baseret på tidligere erfaringer med de Venoge, men denne bragte skammen til bordet. Det her er stor Champagne! Intens og tæt, uden at give afkald på den balancerende syre. En vin der forlanger du er med og dukker ned efter de ekstra nuancer. Er man med og tillader sig nydelsen, selv med den lidt kitchede flaske, så er det her stor Champagne. Årgangen fornægter sig ikke og byder ind med dybde, men også en nærmest tør kompleksitet. 93 point og det er måske lidt fedtet.
2017 Château Latour-Malartic Blanc, Pessac-Leognan
Det stikker lidt meget af i duften med lidt rigelig sauvignon blanc karakter. Der er meget nyslået græs og mange blomster. Heldigvis falder den lidt til ro, med både luft og temperatur. Sammen med en fantastisk østers gør den det endnu bedre og nu taler den til mig. Charmerende hvor den intense frugt lige netop holdes i skak. Fadet er der, uden at bestemme noget som helst. Så kommer den til sin ret og alt hænger sammen. 91 point. Måske en tillært smag, som jeg tilfældigvis er meget vild med. Jeg nyder det, nærmest hver gang. Spørger altid mig selv om det bliver for meget sauvignon blanc, men så med tid ender den i balance.
1997 Château Montrose, 2. Grand Cru Classé, Saint-Estephe
Ikke verdens største årgang af denne klassiker, men Montrose plejer nok at kunne stå op for sig selv. 65% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 9% Cabernet Franc and 1% Petit Verdot. Dette år gik 40 % af høsten til førstevinen. 42 hl/ha med 68 hektar giver det ca. 380.000 flasker
En start der ikke helt ved hvad den vil. Hvor vil I hen med denne aften, hvad forventer i af gammel Bordeaux fra 1990erne? Denne gav os ikke de helt store håb, men bød nok ind med det jeg havde frygtet mest. Her var en fin duft, hvor frugten stadig var i live. Lidt rød, men mest sorte kirsebær og blommer. I smagen var det ned ad bakke, for at være ærlig. Det var tørt og ikke særlig charmerende. Det var en udstilling af tertiære frugter, hvor alt det sjove friske var væk. 88 point
1995 Château Cos d’Estournel, 2. Grand Cru Classé, Saint-Estephe
Et slot jeg altid godt har kunnet lide og som altid rangerer højt hos mig. En stor årgang, så forventeligt sætter den tingene på plads. En af aftenens helt store vine. 60 CS 40 M.
En stor vin, der fra start spillede med musklerne. Det er en stor årgang, så tætheden i næsen siger: vent på mig! Det gjorde jeg, gav den tid i glasset og så kom festen til mig. En stor vin med masser af lag. Sort frugt, mokke og mørk chokolade i smuk forening. Tanninen bider godt fast med lange negle og efter lader sit aftryk. Eftersmagen holder ved og viser kommunens mørke ristede karakter. 93 point
1992 Château Lafite-Rothschild, 1. Grand Cru Classé, Pauillac
Ja, 1992 er jo ikke en årgang hvor man forventer det helt store, ikke engang af en 1. cru. Denne leverede dog varen, synes jeg, når man tager årgangen i betragtning. Svært år, hvor kun 36 % af høsten gik til Grand Vin.
Lakrids er min første tanke da jeg stikker næsen i koppen, det udvikler sig til søde krydderier med kanel og kardemomme. Frugten er ikke særlige dominerende i næsen, men spiller førsteviolin i smagen. Mange ting kan siges, men mest væsentlig er den slanke stil. Her er lidt mild rød frugt, der danser over tungen og holder sig flyvende i afslutningen ganske længe. Det er en vin hvor man har lyst til at læne sig tilbage og nyde finessen. Ingen brede skuldre, hvilket heller ikke var forventet fra den årgang. Mere overraskende er renheden og finessen, ingen tomhed på midten, heller ikke den frygtede vandige eftersmag. Det her var en vinder, alene på finesse og afslutning. Tak for den. Point bliver noget underligt noget her, måske et sted mellem 88 og 94, alt efter hvad du tildeler for. Potentiale skal du ikke give noget for, bare nyd dine flasker nu
1996 Château Cheval Blanc, 1. Grand Cru Classé (A), Saint-Emilion
Uha, det er altid en fornøjelse at smage Cheval-Blanc, især når den har fået lidt alder at gøre godt med. Det er her kombinationen af urterne fra cabernet franc har lagt sig og merlot giver den rigtige mundfølelse. 56 % CF 44 % Merlot.
En stor vin, hvor tyngden var med hele vejen. Her er sort frugt, søde blommer og en umiskendelig ristet chokoladecreme. Vinen fylder ud, på den måde som en god højre-bred gør. Lidt urter fra cabernet franc kommer til at spille endnu mere ind, jo længere den får i glasset. En vin der arbejder, og som måske skulle have haft mere luft for at lukke helt op. Meget charmerende, meget intens og en vin der beder om din opmærksomhed. Jeg ender på 92 point og er rigtig glad for det.
2006 Château Canon, 1. Grand Cru Classé (B), Saint-Emilion
Købt I 1996 af same familie som Rauzan-Segla fra Chanel. Beliggende oppe på plateauet ved byen. Vinmager i 2006 var John Kolosa, der tidligere var på Château Latour.
Ja, det er absolut en yngre vin og det viser bare hvorfor Bordeaux kræver tid. Tanninen er her alt for dominerende, bliver for tør og holder frugten væk fra paletten. Det er en flot vin, som har alle de komponenter der gør at jeg gerne vil drikke den om 10+ år, men i aften viser den hvorfor den er for ung til selskabet. Hvis jeg skal vurdere potentiale udfra de elementer der er i vinen, så skal det nok blive godt, måske 91 point. I aften var den for ung til at lege med, eller viste netop hvad det er vi nød ved de flotte flasker som Michael satte på bordet for os.
1995 Château Rauzan-Segla, 2. Grand Cru Classé, Margaux
Et slot der har under-performet i mange år, men opgangstider i Bordeaux betyder investeringer udefra og det kan rykke ved tingene igen. I 1994 blev slotte købt af familien Wertheimer, der også ejer Chanel. Det er en familie med penge og ambitioner og det har helt klart ændret tingenes tilstand på slottet. Et slot der før lå og rodede under 90 point er rykket helt op hvor et 2. cru slot bør have potentiale til at være. Tillykke med de 98+ for 2018 årgangen. Denne 1995 har kun set en anden tilgang i kælderen og et ønske om mere koncentration. Samlet set er den nok et billede af hvad der sker hvis man kun kan starte i kælderen og endnu ikke har nået at renovere marken. En god vin, uden at have det sidste niveau. 60% Cabernet Sauvignon, 36% Merlot and 4% Cabernet Franc
En kraftig vin med masser af tæthed, men mindre friskhed. Der er stor frugt, masser af sorte noter og lidt lakrids der spiller med i det samlede billede. Den hænger ved og virker utrolig meget yngre end en del af de andre vi har fået denne aften fra midten af 1990erne. Alligevel mangler den lidt på finessen til at klare isg rigtig godt. 90 point med et smil.
1998 Les Forts de Latour, Château Latour, Pauillac
Lad os slå det fast en gang for alle, Les Forts de Latour er ikke en klassisk 2. vin. Det er en vin hvor druerne kommer fra forskellige parceller, både indenfor og udenfor det klassisk Enclos på Château Latour. Mindre nyt fad, ca 50 % Lidt mere merlot end Grand Vin, omkring 25 %. Det er en vin der sagtens kan bide skeer med de andre klassificerede vine, uden dog at være det selv.
Uha, den er sort. Helt klart aftenens mørkeste vin i glasset. Duften er stram, men lukker op med brombær, frisk ristet træ, blyant og en dyb rumlende kompleksitet der slet ikke er helt forløst endnu. Sjovt nok står denne for mig som den mest komplette vin på aftenen med masser af sort frugt, som suppleres flot af mange sekundære og tertiære aromaer. En stor vin, der leger med hele vejen. Selv eftersmagen byder på nuancer med kompleksitet. 93+
2004 Château d’Yquem, Premier Grand Cru Classé Superior, Sauternes
Ja d’Yquem gør mig altid glad og jeg har bare en super lækker oplevelse hver eneste gang jeg får den i glasset. Det er bare så høj klasse og er en af de vine der reelt leverer til en meget høj pris. Pudsigt nok så bliver Sauternes bare aldrig rigtig dyrt og når man tænker på at dette er den absolutte top i et klassisk område, fremstillet efter en absurd proces, så er det næsten billigt.
Stort, men uforløst på nuværende tidspunkt. Det er som en bold hvor alle elementer er rullet sammen i et stramt garnnøgle. Alt er der, lidt stikker ud og viser sig frem. Det er ikke altid nemt med Yquem, som bare kræver tid. Det her skal nok blive stort, men lige nu står det på en mellemperron, hvor det ikke helt viser alt. Noterne er der med kandiseret appelsinskal, marmelade og den for mig typiske grå støv som råber botrytis. Det utrolige viser sig måske mest i eftersmagen, som bare hænger ved. Den står tungt og sikkert, selv efter en løbetur til stationen. Det er en vin med masser af byde på, til dem der lige venter 15 – 25 år. Nu giver jeg gerne 92+ for potentialet til hvad der kan ske.
Dette indlæg har slet ikke haft billeder nok af maden, som vores vært Michael stod for at servere her i hans mancave! I får lige den vilde afslutning; lyche, med dadler og revet foie gras terrine udover. En tak også til fiskehandleren som stod for starter og dessert.
Til sidst tak til alle for godt selskab denne aften, vin er til for at blive nydt over gode samtaler og lækker mad. Det må man sige at vi klarede så fint denne aften.