Ribera del Duero er uden tvivl et af de bedste vindistrikter i Spanien, men i følge mine smagsløg også et område der står splittet mellem to smagsretninger.
Der er to klare fyrtårne i området, med Pingus og Vega Sicilia i en liga for sig selv. Det gælder både omdømme, pris og efterspørgsel. Derunder er der masser af god vin, men så er det vi har splittelsen. Dette indlæg er det første i en række, hvor jeg kigger nærmere på Ribera del Duero, efter en inviteret tur til området.
Frugt eller koncentration
Det er hårdt at stille det så skarpt op, men ikke desto mindre er det min opfattelse af rødvinene fra Ribera del Duero. Den “gamle garde” spiller på koncentration, som giver store imponerende vine i den stil vi nikker genkendende til. Den “nye bølge” lægger sig i sporet af mange andre områder i Spanien, og resten af verden. Det er vine som er lette, luftige og saftige i frugten. Intet er rigtigt, ej heller sort/hvidt, det er bare forskellige stilarter.
De gamle høster super modne druer, fuld afstilkning, voldsomme gæringer ved relativ høj temperatur og efterfølgende lagring på relativt nye fade, gerne med en høj ristningsgrad. Alt sammen noget der bidrager til høj koncentration, mørk farve, intense strukturelementer. Især er tanninerne voldsomme, ofte tørre og yderst markante. Frugten i disse vine er ofte på grænsen til at fremstå overmoden, når den ikke gør det. En kant af medicinskab, eller kogte blommer spiller gerne ind. Disse vine har dog et præg som er med til at gøre dem helt specielle på markedet, det er deres dyrkningsklima som sikrer dem en stor forskel på dag- og nattetemperatur. Som resultat af dette findes der ofte lidt frisk rød frugt og en syre til at skabe balancen.
Den nye skole jagter frugten, fremfor alt andet. Det er som vi også oplever det i garnacha fra Madrid, eller andre vine i denne stil. Der høstes tidligt, for også at holde alkoholen nede. Det giver mere fokus på rød frugt og mindre på tung sort frugt. Frugten fremstår sjældent kogt, måske med et syltet præg og lidt slikken. Den tidlige høst kan være en udfordring for om druerne har haft fuld modenhed, hvilket igen giver et grønt element i vinen. Det kan enten opfattes som et problem, eller som en frisk kant til vinen. Disse vine lever på deres friskhed, høje syre og en klart mere moderne stil. Tannin bliver her et helt andet kapitel i bogen, som er afrundet og modne i udtrykket.
Midt imellem findes der alle de andre super gode muligheder. Som altid med vin, så gælder mere end den ekstreme løsning. Ofte findes balancen et sted mellem de to yderpunkter, hvor området får lov til at udtrykke sig, uden at blive skæmmet af en jagt på noget andet og mere, eller mindre.
Er du mest til den gamle stil, eller mere til den nye stil?
Der er jo heldigvis ikke rigtigt eller forkert i denne sammenhæng. I mange tilfælde, kan jeg bedst lide den nye stil, frugt og drikkeklar glæde, er vejen frem! I andre tilfælde, så elsker jeg kompleksiteten og dybden, i de helt klassiske Ribera del Duero vine. Som vinelskere, så skal vi huske at omfavne alle stilarter, så det hele ikke bliver strømlinet. Det prøver jeg, men naturligvis har man også sine præferencer. For mig er det vigtigste at vin skal være en fornøjelse at drikke. Det skal ikke ende så tungt, så man ikke orker at skænke det næste glas.
I dette tilfælde var jeg inviteret til Ribera del Duero, hvor vi havde fornøjelsen af at besøge producenter i begge stilarter, men også dem der ligger i midten. Over en bred kam, så må jeg nok sige at niveauet er virkelig højt i Ribera del Duero. Der er ikke mange vine som er under virkelig gode.
Der kommer et par dybdegående indlæg med en producent i hver stil i de kommende dage.
Tak til Dorte fra Ehrenberg for at bringe invitationen fra Ribera del Duero videre til min postkasse. Det var en fornøjsle at være afsted og blive klogere på vinene fra dette område.
One thought on “Ribera del Duero er i bevægelse”