Vinblog – Vinkreutzer i glasset

50 år er mega lang tid, både for mand og vin. Denne aften skulle min 50 års fødselsdag fejres og på bordet skulle to flasker jeg havde gemt i mange år, uden at kende den helt sikre plan. Især Mouton 73 har en vild historie, som jeg slet ikke vidste om jeg skulle tage hul på, eller bare lade den blive i flasken.

1973 er immervæk en nogen stor vinårgang, i nogle som helst områder i verden. Det bedste må nok være Rioja, baseret på hvad jeg hører på jungletrommerne, men ikke har smagt meget af. Personligt er jeg vokset op med gammel Bordeaux og har altid villet smage noget fra denne årgang. Rygtet vil vide at Ausone ’73 skulle være ganske glimrende, men den er vist langt væk fra mit glas. Mouton 73 viste sig at have en god historie at udfolde denne aften.

Mouton-Rothschild 1973

Dette har nok altid været min enhjørningeflaske. Vinen som jeg gerne ville smage, men aldrig vidste om muligheden bød sig. For en håndfuld år siden fik jeg mulighed for at købe en flaske Mouton 73 med en god historie, fra en sikker kilde. Prisen var rimelig, i forhold til hvor meget jeg gerne ville have denne flaske. Skulle den drikkes, eller udstilles med indhold? Jeg var i en periode sikker på at udstilling var vejen frem og jeg havde den liggende på mit kontor til skue. Så kom tvivlen; hvad nu hvis den smagte godt? Vin er en flygtig ting og for mig ligger glæden mest i at have smagt en vin. Det gav mig ikke rigtig glæde at have den liggende. Planen blev ændret, med en 50 års fødselsdag i horisonten. Nu var tiden så kommet.

Hos Mouton-Rothschild var der mange interessante punkter der skete i 1973, helt uden at de tænkte på min fødsel, højt mod nord. Slottet brød de stramme tøjler fra 1855-klassifikationen og blev opgraderet til 1. cru. En stor bedrift, som Baron de Rothschild så glimrende beskrev med linjen:

“Premier je suis, second je fus, Mouton ne change”

skrevet på etiketten og betyder noget i retning af Nummer 1 er jeg, nummer 2 var jeg, Mouton er uforanderligt. Etiketten dette år var også speciel, malet af Picasso. Picasso gik bort 8. april og havde lovet baronen et værk han måtte bruge, efter sin død.

Min Pomerol 1973

En flaske der har ligget i min samling i mange år. Hvordan den er kommet, eller hvad jeg har betalt for den står hen i det absolut uvisse. Tror ikke den var dyr og mine håb var ikke store. Slottet blev handlet i 1984 og historien før den tid er ikke dybdegående.

Smagen af de to flasker fra 1973

Begge flasker har på det seneste ligget optimalt i mit vinkøleskab. De blev rejst op tre dage i forvejen, for at bundfaldet kunne falde til bunds. Vinene blev serveret ved ca. 18 grader i et Zalto Bordeaux glas. Begge vine blev åbnet umiddelbar før servering med en Durand proptrækker. Begge propper kom op i god behold.

1973 Château Prieurs de la Commanderie, Pomerol

Proppen kom nemt op med min Durand proptrækker. Duften var som en gammel vin, uden at springe op af flaskehalsen. Ren og uden nogle skæve noter. Direkte i glasset. Duften var primært tertiære noter, som en gæst ganske rigtigt kaldte «Det er som lugten af en stald om foråret” Det var vådt hø, lidt møg i hjørnet og høj fugtighed i det gamle træværk. Jeg fandt dog også tydelige noter af tørret og konserveret frugt. Figner, dadler og tørrede brombær. Masser af sød tobak og en våd cigarkasse.

Første smag var i fuldstændig samme kategori og ikke alle kunne lide det. Det er en ”tillært smag” som man så pænt kan sige det. Det kan kun glæde mig at begge mine drenge smilede, så har jeg da lært dem at nyde gammel vin. Frugten bredte sig blødt og næsten sødt over hele paletten, i den helt klart afdankede brune kategori. Tanninerne stod på spring for at skabe total tørke i munden. Få minutters nydelse og så begyndte vinen ærlig talt at tørre ud.

Et svundet minde, der dansede forbi vores sanser og vi nød det. Lidt snak og så gik der vel små 20 minutter inden vi vendte tilbage til glasset og så var vinen sørme vågnet op til dåd. Det er pudsigt som det kan ske. Nu stod frugten mere rent, men stadig i den tørrede kategori. Samlet set en god oplevelse, men absolut snuppet på bagkant og nydt med den præmis at flasken aldrig har været stor, men alligevel havde en plads i historien.

1973 Château Mouton-Rothschild, Premier Grand Cru Classé, Pauillac

Proppen kom op uden problemer med min Durand. Duften var fra start fin og ren, virkede stor og kompleks. Nu var der helt klart et ekstra gear at gøre godt med. Den primære frugt bød sig til med både solbær og søde blommer. Våde urter fra haven, høstet i regnen. Lakrids og sød tobak bød sig til. De tertiære noter var naturligvis dominerende. Syltede jordbær og sorte kirsebær, som blev holdt herligt friske af et skud rabarber. Vaniljesødme og tobak fulgtes gennem det fugtige skab fra sommerhuset. Tunge noter, der prøvede at tvinge frugten i knæ, men det lykkedes ikke. Frugten vandt i både duft og smag helt klart. Overraskende mange lag at gøre godt med, der bare blev skrællet af med tid i glasset.

Tiden var overraskende her. Vinen tørrede først ud da glasset var ved at være tomt, for mit vedkommende for anden gang. Indtil da var der sød moden frugt og bløde tanniner. Det var ikke en fyldig vin på noget tidspunkt, men den havde for mig Mouton-præg med søde hindbær og fadet. En fylde ville have klædt den, men årgangen havde ikke de muskler at klæde den på med.

En flot flaske, men ikke en stor Mouton-Rothschild.

En vin vi nød på alle parametre og som vil stå som et stærkt minde for mig. Forhåbentlig vil begge mine drenge altid have mindet om at drikke Mouton 1973 med deres far da han rundede 50 år.

Resten af aftenen

Aftenen bød på flere gode vine som her kommer med korte noter:

2019 Markus Molitor, Ürziger Würztgarten, Auslese ** Goldkapsel, Mosel

Dekanteret om morgenen og serveret til en noget nær perfekt citrontærte. Vinen var ikke sød nok og fremstod som ren æblesaft. Efter kagen nød vi resten og fik smæk for skillingen. Den er præcis og intens med et potentiale der lukker den lidt sammen på nuværende tidspunkt.

2010 Domaine Ramonet, Clos Saint jean, Rouge, Premier Cru, Chassagne-Montrachet

Bar præg af at komme fra en varm årgang, som gav en sødmefuldhed i duften der krævede lang tid for at samle sig. En stor vin, med masser af kompleksitet. Der manglede bare noget af den charme og saftighed som ofte er i de røde fra Ramonet. Heldigvis havde nogle af os friske minder om en village rød 2016 drukket for nylig, der havde alt det vi savnede i denne.

2015 De Saint Gall, So Dark, Grand Cru Champagne

For at smage en ung Blanc de Noirs, inden næste flaske. Vinen er fremstillet på ren pinot noir og var ung i sit udtryk med masser af intensitet i frugten og lidt hidsige bobler. God balance og fin afslutning. En favorit for nogle af de to bobler.

Gosset, Grand Blanc de Noirs, Brut, Champagne

En flaske jeg har haft liggende i ca. 10 år og som jeg havde glædet mig stort til. Den levede i den grad op til mine forventninger med super fin balance, blød mousse og stor dybde i frugten. Stadig med friskhed i behold og god dansende frugt.

50 år gammel Frederik Kreutzer

Ja, så fik jeg rundet det hjørne. Det gjorde ikke ondt, men alligevel tænker man nogle tanker. Det føles egentlig godt og jeg er et godt sted i livet.

Jeg er stadig godt gift og mine to drenge er flyttet hjemmefra, familien virker glade og vi nyder stadig at tilbringe tid sammen. Vi er flyttet, fra børnenes barndomshjem, til et nyt rækkehus i Hørsholm. Det hele giver mening og vi er glade, både når vi går i seng og når vi vågner.

Arbejdet er interessant, med fokus på amerikansk vin og hele den utrolige udvikling dette relativt unge vinland står midt i. Vi er et mindre nichefirma og arbejder på at vise hvorfor vi er relevante. Mange stærke vine på hylderne, både nu og på vej. Fedt at være med til at gøre dette, i et lille godt team.

Vinuddannelse kører stadig godt sammen med Malene og vi nyder at uddanne mange mennesker indenfor emnet som vi elsker. WSET level 1, 2 og 3, samt Champagneuddannelsen, det er så godt. Vi har både branchefolk og private, som får en mere struktureret tilgang til viden om vin.

Min blog, ja den har jeg brugt mindre tid på. Ikke fordi jeg ikke har smagt vin, kun fordi min fokus har været mange andre steder. Jeg anmelder stadig vine, primært på min Instagram. Det er så fedt og super interessant at smage vine fra mange områder. Privilegeret er jeg også over at være med i smagepanelet for Danmarks største, og bedste, vinblad; Din Vinguide.