Dette indlæg er skrevet i 2021, men først udgivet i 2024. Jeg fandt det i mine kladder, hvor jeg ikke havde fået udgivet det. Stadig relevant at diskutere hvad der er 100 point i en vin.
Uha, altid lidt af en hvepserede at stikke hånden ned i, men lad mig prøve at komme med en fortælling fra denne aften. En aften hvor vi satte os ud over point, vi satte os ud over at jagte hvor stort det kunne blive, hvor mange flasker vi kunne nå og hvor vildt det kunne blive. Vi var bare os to, to mand, efter en lang dag på arbejde. Vi trængte helt ærlig bare til at slappe af, hygge os lidt, få en sludder og lade være med jagte noget vi ikke havde behov for.
Kender du den følelse, der hvor dagen bare har været god, hvor dine kollegaer har været de bedste mennesker, hvor solen har skinnet når du har været ude og det har regnet når du har stået indenfor og kigget ud. En god dag. De dage er værd at leve for, for det er dem der giver livet mening.
Hvad er 100 point til en vin?
Til sidst på aftenen kom vi til at tale point, til den ene vin som vi havde nydt. En vin som retteligt kunne modtage enten 93 eller 100 point, alt efter hvordan den blev bedømt. Du har sikker gættet at vi tildelte 100 point til dagen, aftenen, selskabet og vinen, hvilket gav så god mening.
De 93 point er den score som denne vin muligvis ville få, hvis den var en del af en større smagning. En aften hvor der var 10 – 20 store vine på tapetet, hvor der ikke var tid til at lade vinen udfolde sig og vise hvad den gemte på. Set i det perspektiv, så var dette en upåklagelig vin, en vin med god kompleksitet hvor både rød frisk frugt og lidt modne sorte frugter spillede fint med lidt urter og lakrids. En vin der klart var i den bedre ende, over hvad jeg normalt vil kalde middel på 87 point. Det var virkelig godt og en vin som man normalt blot ville begræde at man ikke havde mere tid til. Alt for mange fremragende vine ender her, midt i en travl tid. En tid hvor der ikke lige er tid til fordybelse. Det skete ikke for os to denne aften.
De 100 point kom til sin ret, da vi gav vinen og os selv tid. Vi havde haft en god lang arbejdsdag, hvor jeg havde afsluttet med en tidlig smagning. Lidt over otte kunne vi sidde nede på bistroen, hvor vi er kendt. I gamle dage ville man måske kalde det et stamværtshus, nu er vi måske lidt mere privilegerede, lidt bedre stillet eller bare lidt bedre vant. I hvert fald, så føler vi os godt tilpas når vi kommer her, kan holde paraderne nede og blot nyde den tid i livet.
Menuen denne dag var kantareller på toast, efterfulgt af nyretapper med fritter. Verdensklasse feel-good mad. Vinen var en Bourgogne, som burde passe så fint til det mad. Denne aften ramte den dog bare zenit, hvor alting spillede maksimalt. Det var helt sikkert også fordi vi kun var to mand til at arbejde med flasken, gennem flere timer. Eftertænksomhed var der plads til, stress og jag var gemt væk.
Vinen startede ganske rigtigt ud omkring de 93 point, ganske som beskrevet ovenfor. Så var det at der skete noget, midt i snakken om børn og familie generelt. Vi kiggede på etiketten og vendte vores forventninger til de oplysninger der stod skrevet, hugget i marmor, eller blot kendsgerninger. Producenten er sådan en som ingen af os havde de helt store forventninger til, slet ikke i en årgang 1986. En relativt varm årgang, som ikke burde stråle specielt i Bourgogne. Det klædte dog netop denne vin optimalt. Kommunen var for mig ikke min favorit, i Côte de Nuits, ja lidt forvent og optimistisk har man dog lov til at være. Gevrey-Chambertin har for mig mange gange bare stået lidt mere kantet og lidt mere rustik end når vi er et stenkast, eller to, længere mod syd. Denne aften blev det så gjort lidt mere til skamme.
Vinens smag
Vi oplevede en vin der udviklede sig så meget, over de par timer vi havde den i glasset. Den startede med at være ren, blød og med den mest indsmigrende struktur. Ingen fejl, ingen revner i billedet, bare smukt og tæt på perfekt. Kedelig? Måske ikke direkte, men heller ikke helt vild. Så kom der mad, så gik der tid. Vi henfaldt lidt til samtalen og selskabet, talte lidt med vores gode vært. Livet var godt. Så tilbage til glasset, hov, en ny vin. Nye elementer dukket op, mere kompleksitet men uden at give afkald på friskheden eller luftigheden i vinen. Den udvikling fortsatte egentlig og endte med en vin der havde så meget at byde på. Noter af friske røde bær, tranebær. Dertil noter fra tiden i flasken, de tertiære elementer, der bød på skovbund, balsamico og tørrede rosenblade. Balancen blev om muligt kun bedre i løbet af aftenen. Vinen fik lidt revner i den pæne facade, som lukkede op for urter og den kant der gav ekstra liv. En afrundethed, som alligevel var frisk, afsluttet helt ren og elegant. En imponerende vin, som udviklede sig, for hver gang man koncentrerede sig om smagen. 100 point? Hvorfor egentlig ikke? Det smagte vildt godt og ingen af os to vil nogensinde glemme hverken vinen, eller denne aften.
Det åbner igen op for hele snakken om point. Skal man give et tal, baseret på et kort visit, eller hvad? Personligt så er én af de ting jeg undrer mig mest over med point, er når ældre vine scores lavere end da de var unge. Bør det ikke være udviklingen, som er med til at underbygge den forventede storhed i vinen? Det synes jeg, men ofte ses det anderledes. I dette tilfælde kan jeg blot konstatere at jeg selv ville have tildelt i omegnen af 93 point hvis jeg havde fået denne til en større smagning, men med en hel aften til rådighed så ligger jeg nok tættere på den perfekte score, som jeg sjældent kommer i nærheden af.
Tak til Morten for godt selskab, tak til Bistro 59 for gode omgivelser og som altid pragtfuld mad. Vinen, nå ja, vinen var:
1986 Domaine Faiveley, Grand Cru, Mazi-Chambertin
Ja, en rødvin fra en af de mest berømte marker i Gevrey-Chambertin. Marken Mazis-Chambertin, produceret af Domaine Faiveley. Vinen importeres i dag af Sigurd Müller.
Når jeg læser dette indlæg i 2024 så er mine tanker omkring store smagninger, med mange topvine, egentlig ikke særlig forandret. Det er stadig sjovt at sidde 10 mand rundt om et brod og smage mange gode vine. Det giver os et fedt indtryk af nogle store vine, og det giver os mulighed for at dele nogle af vores egne topvine med ligesindede. Jeg vil dog blot opfordre til at man også husker at drikke de store flasker, i mindre selskaber. Giver dem tid til at udfolde sig.
Kære Frederik, tak for en virkelig god beretning fra en aften, hvor tiden stod stille og hvor mad, vin selskab og samtale gik op i det som hedder “det gode liv”. Denne aften vil altid være et stort minde og vinen maxede klart ud på de 100 point uanset andre kritikeres vurdering. Selv tak for en historisk aften min ven.
Ja tak, det var en aften som også i hukommelsen rammer 100 point hos mig.