Bourgogne har det med at komme snigende i mit glas, og det gør mig ofte glad. For mig er Bourgogne ikke bedre end alt andet, men det er tæt på. Det er det område hvor man historisk set har størst erfaring med at arbejde med chardonnay og pinot noir. Det kan man godt respektere lidt. For mig er dette klare referencepunkter for de to druer. Ingen steder har den samme viden og historik, til at levere det her. Når vi får en vin i glasset fra den øvre del af Charmes-marken i Meursault, så har vi en holdning til det. Det kan vi bare ikke have på samme måde, hvis vinen kommer fra et af de yngre områder der arbejder med pinot noir.
Ikke al Bourgogne smager godt, lad os bare blive enige om det. Det bedste udtrykker på fineste vis alle de detaljer som vinmageren formår at trække ud af druer, og mark. I de værste tilfælde er mosten pint og pisket, så det er en skuffelse. Der er ingen sikker vej frem, hverken producent, kommune eller marknavn giver dig en garanti for en god flaske Bourgogne. Bedste råd er at finde en vinhandler du kan stole på og lytte efter.
Denne historik er naturligvis også med til at presse priserne. Udbud og efterspørgsel står på side ét i alle bøger om handel. Bourgogne er så småt at det bare ikke kan være anderledes end at priserne er presset højt op. Det vil formentlig fortsætte i de kommende år.
Udbud og efterspørgsel i Bourgogne:
Udbud:
Bourgogne måler ca. 260 km fra nord til syd og er ikke mere end et par kilometer i bredden, på de bredeste steder. Kernen, Cote d’Or, er 65 km. Hvis vi kigger på de bedste steder til rødvin, så snakker vi kun Cote de Nuits og så nærmer vi os 35 x 2 km.
Efterspørgsel:
Markedet for de bedste vine er konstant stigende. Der bliver flere og flere vininteresserede på verdensplan. Samtidig bliver der flere og flere ultra-rige mennesker, på alle kontinenter. De mennesker vil alle på et tidspunkt gerne smage referencepunkterne for de mest hypede druer. Chardonnay er den mest plantede på verdensplan. Pinot noir er der ikke meget af, men alle ønsker at fremstille et godt eksemplar.
Samlet set:
Det er dermed uundgåeligt at priserne stiger i de kommende år. Ja, nogle vil påpege at seneste årgang er faldet lidt, men lad os nu se om fire år om jeg ikke fik ret alligevel. Desværre. Da vi fik 2015 årgangen hjem var vi også rystede over priserne, nu når vi ser tilbage, var 2015 ganske rimelige i pris.
Pinot Noir og Chardonnay udenfor Bourgogne
Der er så mange gode steder, som alle kan byde ind med vine der smager fantastisk. De har bare af gode grunde ikke historikken til at forsvare priser i samme høje niveau. Jeg elsker også disse vine og nyder at se udviklingen i områder som Oregon og Tyskland. Jeg er ikke dybt nok involveret i New Zealand, Sydafrika og Australien til rigtig at følge med. Dog er det helt sikkert at alle områderne kan levere noget virkelig godt. Danmark skal vi ikke glemme, Njord går forrest, andre her i blandt Klitgaard, er på vej. Helt sikkert en drue som også har en fremtid i Danmark.
Hermed følger indtryk af flasker fra Bourgogne, som jeg har haft fornøjelsen af på det seneste.
2015 Paul Pillot, Clos Saint Jean, Premier Cru, Chassagne-Montrachet
Uha det var stor vin, der måske havde haft godt af mere luft. Jeg serverede den blindt for et par gode herre, der gættede på stor Saint-Aubin, eller Puligny. Jeg havde fejlagtigt sagt nej til Chassagne tidligt i gættelegen. Vinen fremstod overraskende ung og stram i betrækket, helt uden at have præg af varm årgang. Det her var linært og præcist, med stor længde. Jo mere tid, jo mere dybde kom der frem i vinen. Super flot glas, som det var en fornøjelse at dele med de rigtige mennesker. Det er en af de bedste hvide Bourgogner jeg har fået længe. Ville ønske at jeg stadig havde adgang til disse vine, som desværre er stærkt allokeret og steget ekstremt i pris. Hvid Bourgogne på dette niveau er der efterhånden langt imellem i mit glas.
2018 Paul Pillot, Blanc Chardonnay, Bourgogne
Det var ok, uden at være rigtig ophidsende. Man kan fornemme at manden gerne vil lave en stor og kompleks vin. Den mister bare balancen og finessen, måske grundet den svære årgang.
2016 Hubert Lignier, Clos Baulet, Premier Cru, Morey-St-Denis
Serveret blindt og min medgætter stikker næsen i glasset og udbryder noget i retning af “Den kirsebær er bare så typisk Morey”, ja så var det gættet. Jeg har haft fornøjelsen af en del Lignier gennem tiderne og for mig er det utrolig rolig vin. Det er vin der ikke basker med armene eller blæser i trompet. Det er vin der får dig ned at sidde, bringer ro i det samlede billede og skaber balance. Denne flaske var alt det. Røde frugter, skovbund, velhængt kød og lidt røget element. Det hele hænger sammen og følger dig helt til dørs i eftersmagen. Det er en flaske man har lyst til at sidde meget længe med, for at finde alle nuancer og nyde musikken.
2016 Dom. Lecheneaut, Chorey-les-Beaune
Herlig saftig Bourgogne med lidt kanter. Denne viser flotte takter nu. Dybde fra lagring har givet ekstra og strukturen er flot afrundet. Typisk for rød Beaune så er den lidt kantet, men det bliver også en del af charmen her👌
En stor fornøjelse at nyde, havde jeg haft flere ville jeg drikke dem indenfor det næste år.
2021 La Manufacture, Vau Ligneau, Premier Cru, Chablis
Virkelig lækker og saftig Chablis. Benjamin Laroche er brudt ud fra familiens store domæne og fremstiller vine med stor kærlighed. Det er præcist og intenst, med lige netop den sprødhed jeg forbinder med Chablis. Her er intet der forstyrrer den gode rene slanke smag, som netop Chablis er eksponent for. Købt hos Mansted Vin, der har taget det hjem efter at vi mødte producenten sammen i Paris 2023 på messe.
2014 Remoissenet, Nuits Saint Georges
Denne kommer fra tre parceller som Remoissenet selv ejer og dyrker biodynamisk. Jeg husker den som ung, så det var en fornøjelse at nyde den tidligere på året igen. En vin der nu viser sig fra sin bedste side med en fin udvikling. For mig har 2014 årgangen altid stået godt, til den slanke side. Jeg kan godt lide det. Denne havde netop hvad jeg håbede.
2018 Hubert Lignier, Passetoutgrains, Bourgogne
Ikke så meget at sige andet end at det her er bare super saftigt. Ren rød frugt der bare flyver op af glasset. Jeg elsker lige at gemme denne lille vin et par år, så får den lidt ekstra niveau.
2015 Hospice de Beaune, Pierre-Yves Colin-Morey, Cuvée Pierre Floquet, Premier Cru, Beaune-Greves
Hospice de Beaune vinene er altid specielle at få i glasset. Denne som er lavet af kultvinmageren Pierre-Yves var absolut også på et højt niveau. Vores kære vært serverede muligvis denne på et tidspunkt hvor min overskuelsesevne var lidt presset. Jeg husker den som stor og tæt i frugten, en del fad, men i virkelig flot balance. 2015 var en flot årgang, der blev hypet en del. Denne vil helt sikkert udvikle sig positivt i en del år. På Hospice bliver alle vine ‘født’ i nye fade, hvilket klæder denne årgang på en god måde. Nej, det er ikke fnuglet, men intenst på den gode måde.
Ja, her stopper historien for denne gang. Jeg glæder mig allerede til næste gode Bourgogne i glasset. Med lidt held, så byder efteråret på mange gode oplevelser fra denne sagnomspundne skråning.