<!– Global site tag (gtag.js) – Google Analytics –>
<script async src=”https://www.googletagmanager.com/gtag/js?id=UA-18249556-1″></script>
<script>
window.dataLayer = window.dataLayer || [];
function gtag(){dataLayer.push(arguments);}
gtag(‘js’, new Date());
Måske ikke en guide til Riga, mere en beskrivelse af vores tur til Riga. Denne guide vil pege dig i retning af gode spisesteder, vinbarer der er værd at besøge, samt attraktioner som giver dig noget baggrund om byen og landet, samt forslag til stedet at bo i Riga. Først de klassiske, derefter fokus på restauranter i Riga, som vi fik prøvet.
Hvor skal man bo i Riga?
Riga by er ikke særlig stor, men alligevel er der rimelig stor forskel på hvor jeg vil anbefale dig at booke hotel. Tidsmæssigt er byen ikke meget større end til 2 – 3 dages besøg. …
En mikro-producent i Bourgogne, som ejer sine egne marker og ikke går på kompromis med noget. Det er Domaine Berlancourt. Vi snakker 1,5 hektar, som ikke har nogen fancy appellation og derfor blot tappes med Bourgogne AOC på etiketten. Men, lad dig ikke snyde, det her er ekseptionelt og ekstremt på mange måder. Jeg var inviteret til at smage et par flasker, hos den danske importør; *blancs.dk. Det er små mængder der er kommet til landet, så det var bare med at stikke glasset frem.
Denne aften var vi fem mand om bordet, for at nyde og snakke, om vinene fra Domaine Berlancourt. Søren (x bog- og vinhandler) og Christian (foto), samt Frank fra *blancs og den svenske blogger Ole Bergman, som er specialist i Bourgogne, læs hans blog!
Domaine Berlancourt
En lang historie kort: Grundlagt i 2008 af Adrian Berlancourt og hans far Pierre. Med oplæring hos Sauzet og Trapet var grundstenene lagt. Yderligere venskaber med Coche-Dury og tidligere vinmager hos DRC, som i dag rødgiver hos Berlancourt. Det lyder jo alt sammen meget godt. De få parceller dyrkes økologisk, med stor respekt for naturen. Der høstes ekstremt, både sent og med latterligt små udbytter, under 15 hl/ha. Der lagres kun på gamle fade, næsten uden batonage. De hvide kan ligge i op til tre år. Det er i runde tal 1/4 del af hvad der er tilladt til denne appellation. Chardonnay spiller førsteviolin, men der laves også både aligoté og pinot noir. Læs hele historien hos den glade importør her. …
Ja, Grand Cru Barolo eksisterer jo ikke som en officiel klassifikation. Det er måske endda frækt at trække dette franske udtryk ned over de stolte italienere. Denne aften blev Valter Fissore dog ved med at trække tråde til Bourgogne. I mine øjne er det ikke nødvendigt at trække Bourgogne Grand Cru ind i sammenligningen, men det gør dog forståelsen så meget lettere. Så meget imod hvad jeg normalt ville gøre, så bruger jeg sammenligningen i dette indlæg.
Cogno Wines er et familievineri, beliggende i byen Novello, i Barolo distriktet. Vineriet drives i dag af Nadia Cogno, der er datter af grundlæggeren Elvio Cogno, samt hendes mand Valter Fissore. Denne aften havde vi fornøjelsen af Valter, der fortalte vidt og bredt om Piemonte, Barolo, Novello og ikke mindst Cogno Wines.
En hyggelig aften, med en god kammerat. Frank havde lavet lidt god kylling med grønt, vi hyggede os med fire gode flasker, der på ingen måde blev tømt. Vi fik også vendt verdenssituationen og talt om hvordan vin er kultur, eller måske kunst. Der tales meget om nedgang i salget af vin, det er jo blot en konstatering af at kigge på nogle tal. Mit bud, er at det er de ligegyldige vine som falder i salg, med store mængder. Det er min opfattelse, at en del af kundesegmentet har en stigende interesse for hvad de drikker. De vil vide historien bag, høre om vinmageren, lære om terroir og så videre. Den interesse må være stigende. Det er positivt. Det behov kan vi dække hos de specielle vinhandlere.
Vin er kultur, eller kunst
Vin er kultur, eller måske snarere kunst. Det bør værdsættes på sammen måde, som et smukt maleri i stuen, de blide toner der kommer ud fra anlægget, eller hvad vi ellers anskuer som kunst. Kunst er hvad beskueren observerer, husker jeg en gammel definition. For mig, er god vin kunst, for nogle, er vin måske blot en ledsager til deres måltid. Sandsynligheden for at du anskuer vin som kunst, er ikke så lille, efter som du sidder og læser denne blog. Jeg vil mene at jo større viden du har om den vin du drikker, jo større er sandsynligheden for at du vil anskue din vin som kunst. I dag er der mange muligheder for at lære mere om vin.…
Dagens program var smagning af vine fra Bordeaux 2022. En årgang der har fået masser af, velfortjent, omtale og hvor L’Esprit du Vin, med Jørgen Krüff som maestro tog imod på Axelborg. Et imponerende program, med mange slotsejere til at skænke ud af deres vine. Om aftenen var der middag, hvor der blev serveret magnumflasker fra de enkelte slotte. Man burde nok have indløst en billet til den middag. Rygtet vil vide, at der ikke mangler noget, når Krüff inviterer til middag.
Min fokus her var at smage et udvalg af vine fra 2022 årgangen i Bordeaux. Jeg havde ingen blok til rådighed, så alt blev smagt og arkiveret i baghovedet. Det er også en interessant måde at gå til sådan en smagning. Det giver et overblik over årgangen, og til sidst er der nogle enkelte slotte der stikker ud fra mængden. De slotte tager vi til sidst, lige inden vi ser på et par flasker fra 1092 smagebaren, der også var der. …
Enhjørning vin, eller som det hedder på dansk; unicorn wine. En enhjørning vin er en unik flaske, en flaske der for dig er mytisk, som du nærmest aldrig ser og endnu mindre har en chance for at få i glasset. Det er nemt at liste de fem til ti mest mytiske vine, men mere personligt bliver det hvis vi kan blive enige om at vi alle har forskellige enhjørning vine. Det tror jeg på, for at komme med et godt gammelt citat; “Den ene mands loft, er den anden mands gulv.”
For mig er der heldigvis stadig mange vine jeg ikke har smagt, som jeg drømmer om. Jeg har mine enhjørning vine stående i horisonten. Det er altid godt at have noget til gode, plejer jeg at trøste mig med. Denne aften, fik jeg mulighed for at smage et par af mine mytiske enhjørning vine. Ind imellem dem, var der andre vine af super høj kvalitet.
Tak til Kenneth for at arrangere og sætte op i Bunkeren_en i Rødovre. Tak til Søren, Morten, Bjørn og igen Kenneth for flotte bidrag til denne aften. Det må vi gøre igen. Alle vine var meldt ud på forhånd, der skulle ikke gættes, ingen skulle sidde og fedtspille, ingen skulle hovere, alle skulle bare glæder sig og nyde. …
Det er ikke så nemt at vælge den korrekte vin til dyreryg, men lad mig komme med to eksempler som jeg valgte, hvoraf den ene var bedre end den anden. Vi havde gæster forleden og jeg havde tilberedt en dyreryg, som blev serveret med rødbedesalat og ovnbagte kartofler, samt en sauce. Det gav både ekstra sødme og et umami element til tallerkenen. Kødet i sig selv er ret intenst i smagen, magert, uden at blive tørt i dette tilfælde.
Det er en servering der har mange elementer og dit valg af vin skal træffes udfra hvor meget sødme du tillader på tallerkenen. …
Cool climate er et lidt svævende begreb, der dækker over kølige vinområder, ofte under nordlige himmelstrøg. På denne messe var fokus på nordeuropa, med en del vingårde fra Danmark, Sverige, England, Polen, Schweitz, Tyskland, samt et par stykker mere. Jeg skal være ærlig fra start og sige at jeg ikke kom rundt til alle +150 producenter.
Cool Climate som begreb
Et koldt klima kan defineres ud fra forskellige aspekter, men i langt de fleste tilfælde vil vi pege på en gennemsnitstemperatur i dyrkningsperioden. Vi kan også blive enige om at bevæger vi os over den 50. breddegrad, så er vi også i et koldt vinområde. Der er undtagelser rundt omkring i verden, hvor der også tales om cool climate. Ofte finder du kølige områder tæt på havet, hvis der er en kold havstrøm, eller oppe af høje bjerge. Det er dog altid værd at hæfte sig ved hvem der er afsender af udtrykket. En producent der ligger højest, i et ellers varmt vinområde, kan godt finde på at påkalde sig at have et køligt dyrkningsklima, i forhold til sine naboer.
Jeg glemmer aldrig dengang vi stod og svedte tran i Montsant, midt i vinmarken. Det var 35 grader og José, vinbonden, siger: ” Det var heldig for jer at i kom på sådan en kølig dag, det regnede i går. Det har sænket temperaturen ret meget” Ja, det var hans opfattelse af koldt. Jeg havde heldigvis en ren t-shirt i bilen. …
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
Emner
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.