Portugal besøger No.2
INVITERET af Wines of Portugal
Passer Portugisisk vin til det danske køkken, det var spørgsmålet denne dag på Restaurant No.2. Vi var inviteret af Wines of Portugal og jeg ankom med alle mine forudindtagede holdninger. Lad mig kridte banen op og komme med min uforbeholdne mening om vine fra Portugal. Jeg kan rigtig godt lide vine fra Portugal, jeg ser dem som nogle af de mest spændende vine i verden, i øjeblikket. Det er vine fremstillet på unikke druesorter, som giver helt andre smagsindtryk end vi oplever på de klassiske druesorter. Der er så mange muligheder for at finde vinen der passer til den servering man ønsker sig. Her er alt fra friske lette hvidvine, til kraftfulde intense fadlagrede hvidvine. I den røde genre er der også herlige friske luftige vine med lav alkohol og dem vi kender bedst; de tætte krydrede voldsomme rødvine. Det man blot skal huske på er at der også er alle de vine ind imellem. Der er virkelig mange gode vine og i mange forskellige prislejer.

Der skulle have været en kok på besøg fra Portugal, til at supplere den lokale kok på Restaurant No.2, men grundet Corona kom han ikke. Nikolaj Køster klarede dog opgaven flot, med 10 rigtig lækre serveringer.…