<!– Global site tag (gtag.js) – Google Analytics –>
<script async src=”https://www.googletagmanager.com/gtag/js?id=UA-18249556-1″></script>
<script>
window.dataLayer = window.dataLayer || [];
function gtag(){dataLayer.push(arguments);}
gtag(‘js’, new Date());

gtag(‘config’, ‘UA-18249556-1’);
</script>

3 x Baden Chardonnay

REKLAME, tilsendte prøver fra Vinbutikken.dk

Baden er den tredje største og varmeste vinregion i Tyskland. Det bør på alle måder give grobund for at levere nogle fremragende vine. Jeg er blevet kontaktet af Peter Larsen, der driver firmaet Vinbutikken.dk. Et firma der specialiserer sig i vine fra Baden. Første gang jeg mødte Peter var ved en større smagning i København sidste år, hvor han præsenterede sine vine. Det jeg noterede mig den dag var at hans udvalg af spätburgunder var noget af det sjoveste i Danmark. Mange forskellige stilarter og alt sammen fra Baden. Peter har valgt at sende mig 3 x Baden chardonnay som prøver, for at vise hvad denne drue kan i Baden.

Baden har tradition for mange forskellige druer, men med sloganet #Burgunderparadies er det ikke overraskende at både pinot noir og chardonnay har en væsentlig plads i området.

Baden som vindistrikt

Hele Baden regionen strækker sig over 400 km og har ni underområder, med hver deres karakter naturligvis. I alt der der 15.500 hektar med vinmarker. Det er omtrent det halve af Bourgogne, blot for at sætte det i perspektiv. Beplantningen er med overvægt til de grønne druer, med 60 %. Dog er spätburgunder den mest plantede drue i alt med 33,7 %. Det gør Baden til et af de største områder for pinot noir / spätburgunder i verden.…

Read More »

Bordeaux med alder

Jeg fik en invitation til god hygge med gamle bekendte i Roskilde. Michael havde en del flasker af god Bordeaux med alder, som han gerne ville dele med os. En stor tak skal lyde, først for vinene, derefter for en flot menu der kom i løbet af aftenen.

Michael har tilstræbt at samle alle vinene fra Grand Cru Classé en 1855 klassifikationen i Bordeaux. Stor respekt for dette og for at bede om hjælp til at smage på dem. Det er en sjov klassifikation, som både er ud dateret og yderst aktuel på samme tid. Denne aften fik vi lidt blandet fra den, samt lidt Saint-Emilion til at krydre det hele lidt. Tak for det.

Vinene blev serveret åbent, direkte pop-and-pour i et klassisk Bordeaux glas. Temperaturen var ganske rimelig, lidt kølig, men det er kun rart at lade vinen komme lidt til sig selv i glasset. Hertil fik vi serveret fremragende mad, hvilket nogle vil finde forstyrrende, men som denne aften var en del af det fremragende selskab og ikke kan kritiseres. Vin er jo fremstillet for at blive nydt og meget gerne sammen med god mad. At opleve hvorledes store vine som disse arbejder sammen med, og rundt om, herlige enkle serveringer, det er også en fornøjelse.…

Read More »

Kan det blive for meget af det gode?

Kan det godt blive for meget? Ja, nogle gange kan det måske godt blive for meget, selv af det gode. Det havde jeg en oplevelse med forleden, hvor jeg købte en flaske Bourgogne Blanc som måske blev for meget af det gode. En del af charmen ved Bourgogne er de forskellige niveauer og i mange tilfælde er der en grund til at en given mark, har en givet klassifikation.

Denne vin havde den relativt nye appellation “Côte d’Or” på¨etiketten, som for regional Bourgogne indikerer at druerne er høstet i dette område. Det udelukker druer fra Challonaise, Maconnaise og Beaujolais, som det ofte er tilfældet ved “Bourgogne Blanc, eller Rouge, på etiketten. Det bør alt andet lige være regional Bourgogne på et højere niveau, men stadig under Village-niveau.

Read More »

Il Poggione Brunello di Montalcino 2016 – 1980

Fri som fuglen og alligevel utrolig meget på hjemmebane. Det var lidt den følelse jeg havde i kroppen, på vej til en vertikalsmagning af Brunello di Montalcino fra Il Poggione. En producent som jeg har kendt gennem mine mange år hos Otto Suenson, men hvor jeg nu i kraft af min ansættelse hos RareWine ikke længere har nogle kommercielle forbindelser. Denne aften var der smagning, og middag, på La Locanda i Aalborg hvor vinene blev præsenteret på bedste vis af René Langdahl.

Min holdning til Il Poggione har altid været positiv, jeg kan godt lide stilen i vinene. Her er både frugt, en god kant i strukturen med masser af både syre og tannin, samt en afrundethed hvor tingene balancerer. Frugten er for mig ofte til den medium fyldige stil, sjældent præget af hverken over- eller undermodenhed. Ikke for meget grøn peberfrugt, ej heller marmelade. Lige som jeg bedst kan lide det.…

Read More »

Et billede af 1977 Vintage Port

Én af de helt store årgange for vintage port i de seneste årtier. 1977 Vintage Port er for mange at regne blandt de store årgange i sidste halvdel af sidste århundrede. Det er en årgang der altid har været værdsat for sin elegance, mere end sine brede skuldre og det var også det billede vi så her til aften. 1977 Vintage Port står rigtig godt lige nu, og der var ikke mange vine der ikke smagte godt. Med 14 flasker, fordelt fra top til bund i hierarkiet, så fik vi et godt bredt billede af årgangen. Stor tak til Lauballemanden for at organisere og kalde til samling i det dejlige hus på landet.

Read More »

Riesling og Bordeaux til jul 2021

Det er altid svært at vælge vin til jul, for man vil jo gerne have noget godt i glasset denne aften, men fokus ligger så mange andre steder end lige på vinglasset. Det vigtigste for mig denne aften er selskabet. Det må være det julen drejer sig om, opmærksomhed og kærlighed til vores nærmeste. Derefter er fokus meget på maden, det er trods alt et måltid det har taget flere dage at få drejet sammen, med mig ind og ud af køkkenet. Så kommer vinen, som naturligvis skal passe til selskabet og maden.

Selskabet skaber den perfekte aften

I år bliver selskabet den absolut nærmeste familie, min mor kommer og vores to drenge kommer hjem. Ingen andre kommer forbi, så det bliver os fem rundt om bordet og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg tror nærmest ikke jeg kunne tænke mig et bedre selskab, alligevel går mine tanker til rigtig mange andre af min nære familie og venner. …

Read More »

Middag i Beaune med Grand Cru i glasset

For nylig var jeg med firmaet i Bourgogne. Målet var at besøge producenter og købe vin til vores kunder, men ind imellem fik vi smagt lidt gode flasker til frokost og middag. Læs mit første blogindlæg, om vine der ikke er gode køb i Bourgogne. Det her indlæg kommer til at dreje omkring en enkelt vild middag i Beaune, hvor vi holdt os til grand cru, næsten hele aftenen. Det er egentlig urimeligt at drikke så mange gode vine på én gang, da én altid ender som vinder og de andre som tabere.

Lad mig bare sige, at en hvilken som helst af disse flasker, kunne have løftet en dårlig mandag op til at blive en god uge! …

Read More »

Det gode køb i Bourgogne

Jeg har netop haft fornøjelsen af at være en lille uges tid i Bourgogne og hvor er det dog bare dejligt at komme ud og få jord under fødderne igen. Kigge lidt på vinstokke, tænke over markernes hældning og hvordan de enkelte bønder passer og plejer deres lille lod af en given grand cru mark midt i himmeriget. Jeg var afsted sammen med et par gode kollegaer fra RareWine og ikke så få gode flasker flød forbi os, til frokost og aften. Det Gode Køb som overskrift er så misvisende som det kan være, det her bliver mere om grand cru end regionale vine.

Read More »