Anden runde af denne vilde aften. Vi startede flot ud med Riesling, Barolo m.m. Her hvor vi kommer ind i forløbet har vi lige har nydt en meget elegant Vega Sicilia Valbuena og Chateau Palmer 1990.
Læs første del af aftenen her.
Stemningen er absolut sat for store vine, der bare kommer flyvende op fra kælderen. Alle vine serveres stadig blindt og første vin var absolut en kadeau til aftens gæst Mr. Benjamin Leroux.
2007 Benjamin Leroux, Aux Thorey, Nuits-Saint-Georges – finesserig vin med røde noter i en snorlige linje. Helt præcis i sit udtryk, uden de store svinkærinder. Herlig frisk med en lille grøn note som gav kanten der gjorde vinen interessant. Direkte adspurgt syntes Benjamin at denne vin var for god til at han kunne have fremstillet den. Han var ikke den eneste der blev snydt der.
2004 Armand Rousseau, Grand Cru, Clos de la Roche – ren frugt I duften med en anelse røget element bagved. Sekundære noter viser tegn på lidt alder og udvikling i glasset. Smagen er ikke helt i balance og oplevelsen er mere en vild utæmmet vin med stor intensitet i frugten. Selvom der er alder at spore, så har denne slet ikke samlet sig. Der kommer elementer af flødekaramel og sætter sig sammen med frugten. 15 point.
2004 Armand Rousseau, Clos Saint Jacques, 1’er Cru, Gevrey Chambertin – mere åben i duften, har ganske enkelt flere elementer at byde ind med. En hel blomsterbutik og friske røde bærnoter. Smagen byder ind med balsamico koncentreret frugt, kører lidt tungt i det og lever ikke helt op til duften. Et lille grønt element der ikke var helt positivt her. Duften kørte denne op til højt niveau, men smagen kunne desværre ikke helt trække den hjem. 16+ point. Ville gerne mødes med denne om 5 – 10 år, så tror jeg balancen er der.
1996 Joseph Roty, Grand Cru, Charmes Chambertin – sort skiffer og tobak, derefter stor sort frugt og rødbede. En kraftfuld vin med stor tanninstruktur og mindre omgang finesse. Rustik stil, der taler sit eget sprog. For mig var dette tydeligt Gevrey på højt plan, så for en gangs skyld nåede jeg at smide et rigtigt gæt på kommunen. På trods af den manglende finesse kunne jeg rigtigt godt lide personligheden og det tydelige udtryk i denne vin. 17 point.
1999 Domaine Ponsot, Grand Cru, Griotte-Chambertin – en charmerende fætter med finesse, mere end tyngde. Meget fint afstemte tanniner og en cremet struktur. Ekstrem lys i glasset, men flot balance. 14 point.
1999 Domaine Ponsot, Cuvée Vielles Vignes, Grand Cru, Clos de la Roche – uha, her et helt andet niveau. Smuk og finesserig i alle elementer. Imponerende her hvordan stor tyngde og kompleksitet bliver balanceret af en luftighed og lethed. Det er stor vin, hvor der spilles på alle strenge. Dyb mørk frugt med herlig sort skiffer mineralitet i baggrunden til at give balancen i al den modenhed. Der er lidt toffee sødme, der dog trækkes sammen til en frisk rød frugt. 17 + point.
2002 Comte Georges de Vogue, Grand Cru, Musigny – stor stor vin, der allerede i næsen overskyggede de andre flotte røde vi lige havde været igennem. Stor tyngde, men helt ren i den røde frugt. Så koncentreret og alligevel med stor kompleksitet nedenunder. Fornemmelsen af at sidde med en stor vin, hvor årene har været gode ved den, uden at den på nogen måde er klar til at give alt endnu. Fremragende balance, hvor frugten er flot koncentreret og med en rustikhed der giver kant. En kompleks vin hvor elegancen buldres ned af et tog af moden frugt. 19 point med et stort potentiale.
1966 Chateau Calon Segur, Grand Cru Classé, Saint Estephe – klart en helt anden stil her. Vi fortsætter med de blinde vine. Modenheden træder tydeligt frem med sekundære noter, der kommer fra den lange udvikling på flasken. Her er noter af kaffe og våd tobak. Smagen er mere frugtbaseret med solbær (der skriger Bordeaux) Fin friskhed i frugten, men klart en moden vin. Gæt: Bordeaux venstrebred. 15 point + 2 for charmen i så gammel og moden vin.
1959 Chanson Pere & Fils, Clos de Feves, 1’er Cru, Beaune – tung med en større sødme i direkte sammenligning. En lille frugt og mere dominerende tør tannin. Flader lidt ud og mangler lidt dybde i min bog. Fejlagtigt holdt jeg mine tanker i gammel Bordeaux. 14 point.
1996 Domaine Francois Raveneau, Blanchot, Grand Cru, Chablis – herligt med et skift til så stor hvidvin her sent på aftenen. En modenhed der gav noter af sød bolchefrugt og blomster. Læg dertil præcis mineralitet. Knivskarp i smagen med stor fokus på den rene frugt, og mineraliteten. Stjernefrugt og ananas. En vin med stor personlighed. 17,5 point.
2002 Domaine Ramonet, Grand Cru, Batard-Montrachet – og da man ikke troede at der kunne komme større tyngde i hvidvinen, så kom denne baby. Domineret af hårdt ristet fad i næsen, der gjorde hvad det kunne for at skjule den store frugt nedenunder. I munden skulle man også lige forbi fadet, så var der stor koncentreret frugt med citrus og helt stor friskhed. Intens frugtsyre, der understregede fadet. En vin der var alt for ung denne aften, men hvor storheden kunne anes nedenunder. På aftenen giver jeg ikke denne mere end 14 point, men med et nemt stort potentiale til 19 når fadet er blevet integreret.
1991 Domaine de Marcoux, Chateauneuf-du-Pape – en lys og elegant vin, der havde svært ved rigtigt at fange min interesse lige her. Fin elegant vin, hvor læder og frugt følges smukt ad. Ikke et bud på området, eller årgang. 1994 Markus Molitor, Riesling Spätlese, Ürziger Würzgarten, # 09 – stod helt klart i glasset med smuk frugtsyre og smilede til mig. Genkendt, da jeg havde medbragt den. Som de andre gange jeg har smagt denne stod frugten og syren smukt til hinanden og denne vin har udviklet sig flot på godt 20 år. Formentlig stadig potentiale til en del år mere.
1993 Fritz Haag, Riesling Auslese, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, # 11 – goldkapsel Auslese i stor stil fra Haag. Herlig fylde og med god balance også her fra syren. Meget intens og stadig meget ung. En fantastisk balance. Haag fik jeg gættet her.
Endnu engang skal jeg sige tak til vores meget generøse vært, samt de andre gæster der havde medbragt imponerende flotte vine fra kælderen. Dette bliver en aften jeg sent vil glemme, så tak endnu engang.
Hej Frederik.
Som du vist nævnte for lidt tid siden, så kører det for dig pt.Line up´et her understreger sgu din påstand….
Bare et enkelt spørgsmål/overvejelse: Går selv til en del private vinsmagninger og har gjort det igennem en årrække. Vi er gerne ca 6 gutter, der næsten HVER gang bliver grebet af stemningen og hiver for meget frem. ret beset er 8-10 flasker vel det optimale, når vi skal smage….., og samtidig sikre fuldt fokus og koncentration.
Jeg spørger bare: hvordan kan I holde fokus med det store antal flasker? Et er, at man jo kan vælge at spytte noget af tiden (hvilket jeg sjovt nok ikke forventer, at I gør?!), noget andet er, at smagsløgene jo ret hurtigt bliver “lammede”. Hvordan sikrer I kort og godt, at alle de forrygende flasker bliver værdsat efter fortjeneste, og hvordan ser din optimale smagning i øvrigt ud?
Mh Lars
Hej Lars
God overvejelse, som jeg nu har tænkt over. Tror egentlig tid er den væsentligste faktor. Hvis bare smagningen holdes indenfor 5 timer, så går det nok. Jeg må indrømme at størstedelen af de smagte vine for mig spyttes helt eller delvist ud. Netop denne smagning blev dog gennemført uden adgang til spyttespand og over et tidsspænd fra 18 – 01. Til sidst var jeg absolut presset på koncentration på de enkelte vine. For ikke trænede har du nok ret i omkring 8 flasker som maximum. I indkøbssammenhæng, på messer, kan man smage mere end 100 vine på en dag. Så får man hård hud på tungen.
Bliver alle vine bedømt rimeligt og efter fortjeneste? Det er ikke sikkert, derfor mener jeg også at det er rimeligt at nævne hvor omfattende en smagning man er ude i, og dermed i hvilken sammenhæng den enkelte vin er smagt.
For mig er det optimalt når der skiftes i mellem vintyper, som fx til denne smagning: https://www.vinkreutzer.dk/2015/02/montrachet-fra-domaine-leflaive-nydt-med-gode-venner/
Så har man nemmere ved at skifte rundt i opfattelsen og holde den smagsmæssige koncentration. Dette var i mine øjne noget nær en optimal smagning.
Tak for godt spørgsmål, som altid.
Hygge
Frederik
Enig – men synes også antallet kan afhænge af vinenes tyngde, tanniner og alkohol. En smagning med tunge spanske eller italienske vine synes jeg er mere krævende end fx bourgogne og selvfølgelig hvide.
jep jep Sigurd. Dog mener jeg nok det kan være hårdt med tyske hvide når/hvis de kommer i store mængder 😉
Hyg dig
Frederik