Vinblog – Vinkreutzer i glasset

En herlig aften med flotte vine. Endnu engang var jeg inviteret til Bourgogne lejligheden på Frederiksberg, og denne aften kom der virkelig interessante vine på bordet. Temaet var inden afsløret til at være hvid Bourgogne 2010, samt rød Vosne Romanée, altså kunne dette nærmest kun ende med at blive godt. Vi var et mindre selskab på 7 personer og da vi endte med 28 vine, så var det jo et fornuftigt regnestykke.
Til at starte festen havde jeg medbragt et par flasker Champagne, for hvem kan starte uden?

Fine bobler til start

2004 Leon Launois, Cuvée Prestige, Mesnil-sur-Oger, Champagne – fremstod lettere rustik i glasset med vådt hø i næsen. Den samlede sig dog hurtigt og blev fint fokuseret med lidt ristede brødnoter og fin bagvedliggende citrus. 91point.

Klodset rosé Champagne

NV Vollereaux, Brut rosé de Saignée, Champagne – relativt mørk, men ikke den store overraskelse når den er lavet med saignée. Klodset i smagen med tunge mørke bær og en lav syre. 86 point.

Så startede de hvide Bourgogner med at komme ind på bordet. Vi startede med en serie vine fra Meursault, fra både kendte og nye producenter. Meursault appellationen dækker over et relativt stort område og antallet af producenter er næsten uoverskueligt. Der er sikre kort, som næsten altid leverer, men Meursault kan desværre også levere vine hvor kvaliteten i flasken, ikke lever op til navnet. Bedste råd er at kigge sig godt for og lytte til gode råd fra sin vinhandler.

Kan du lide meget fad i din hvidvin?

2010 Pierre Boisson, Meursault – hold da op en voldsom start. En meget ambitiøs producent der tydeligvis har stor tiltro til at hans vin kan klare store mængder fadlagring. I beg to differ. Smagen bliver styret af fadet, som er hårdt ristet, bagved finder man en god sund citrustone som aldrig får lov til at udtrykke sig. Som én sagde: Hvis dette er hans entry level Meursault, hvad gør han så ikke ved sine større vine? En vin det er nemt at blive imponeret af, hvis man kan lide fad. Hvis man vil have frugt, så findes der andre muligheder. 85 point for trods alt at have en flot intensitet.

Her er finesse og fokus

2010 Anne Boisson, Sous la Velle, Meursault – marken ligger lige syd for byen og flere store producenter fremstiller også vine herfra. Denne producent kendte jeg dog ikke. En helt anden og mere elegant stil fra en med samme familienavn. Selv om der var stor viden til stede ved bordet, kendte ingen den direkte sammenhæng mellem disse. Vinen her fremstod med en flot mineralitet, fine små blomster og en typisk Meursault smørkerne. En slank vin, der var yderst vellavet og voksede sig større i glasset. 90 point.

Næste sæt bestod af tre vine, hvor niveauet var løftet en kende. Her var vi på most fra 1’er Cru marker, som er den højeste klassifikation i Meursault.

Olieret struktur

2010 Buisson-Charles, Goutte d’Or, 1’er Cru, Meursault – den første 1’er cru mark man kommer til ligeefter landsbyen. En flot vin med meget olieret struktur der gav plads for fin mineralitet. En lidt pudsig tone af noget sødme i smagen, der godt kunne tyde på botrytis i druerne. Fadet var godt styret i baggrunden, men vinen blev aldrig rigtig stor. For kort i eftersmagen til at bide sig rigtig fast. 90 point.

Piv lækker saft, giv mig mere tak!!

2010 Antoine Jobard, Genevrieres 1’er Cru, Meursault – en altid stabil producent og mine forventninger var store til denne. De blev til dels indfriet, dog tror jeg at tiden vil gøre denne rigtig godt. Stadig meget stram i sit udtryk med intens fad. Kompleksiteten ligger dog og lurer lige under overfladen og den åbner op med citrus og gule frugter. Fantastisk flotte komponenter, som er pakket klar til udpakning om en god håndfuld år. 93+ point med stort potentiale.

Ready-to-drink saft til voksne mænd

2010 Domaine Tessier, Les Charmes Dessus, 1’er Cru, Meursault – fra den anden af de to bedste marker. Charmes og Genevrieres giver som regel de bedste vine. Denne var så flot på dagen med stor åben frugtkompleksitet og fadet nærmest gemt af vejen. Stor fylde, uden at blive vulgær. Stor moden citrus, sammen med friskkærnet smør. Frugtsyren virker relativ lav, så jeg tror ikke jeg ville gemme denne for længe. Det bør heller ikke være et problem da jeg synes den smager fantastisk lige nu. 94 point.

En god serie vine fra Meursault, der viste flot alsidighed. Endnu engang fik vi bekræftet at producent er vigtig, men den højeste kvalitet kan kun fås fra de bedste marker også.
Næste sæt af vine var med fokus på Chassagne-Montrachet. Montrachet marken er nok den bedste mark i Bourgogne til hvidvin. På hver sin side af marken, ja skellet går ned gennem marken, ligger de to kommuner; Chassagne og Puligny. Her fremstilles nogle af de mest racerene Chardonnay hvidvine i verden. Smagsforskellen kan diskuteres til uendelighed, men lad os være enige om at begge kommuner leverer enestående vine. Min erfaring har vist mig at jeg plejer at foretrække Puligny, da de ofte fremstår lidt mere slanke og fokuserede i smagen. Denne aften var dog med fokus på Chassagne. Tre meget interessante vine kom i glasset.

3 gange god saft

2010 Jean-Claude Bachelet et Fils. Les Murgers des Dents de Chien, 1’er Cru, Saint Aubin – lige på grænsen til Puligny-Montrachet i Saint Aubin kommunen. Dejlig fokuseret hvidvin med kraftfuld citrus og høj mineralitet. En super ren frugtstil, som gør at man bare har lyst til at drikke den. Det er på bedste vis ikke en alt for akademisk vin, men flot lavet. Der er både fedme og friskhed i fin balance. 92 point. Stilmæssigt, ja så er dette ikke overraskende som en god Puligny-Montrachet.

2010 Fernand & Laurent Pillot, Grandes Ruchottes, 1’er Cru, Chassagne-Montrachet – vælter lidt klodset op af glasset. Her er en masse komponenter der gerne vil vise sig frem. Fad, moden frugt, voldsom mineralitet. Den virker lidt forvirret og smagen er vild, men ikke kontrolleret og styret. Efter tid i glasset samler den sig og viser at der er en fremtid i dette lidt diffuse udtryk som den startede med. 91 point.

2010 Dom Jean-Marc Morey, Les Caillerets, 1’er Cru, Chassagne-Montrachet – absolut en af de bedre 1’er cru marker i hænderne på en dygtig vinmager. Så blev det rigtig lækkert og smilet kom frem på læberne. Kombinationen af appelsin, dyb frugt, mineralitet og så til sidst lidt bitter hvidfersken. Rigtig lækker vin i god balance. Smager godt i dag, men har klart potentiale til at udvikle sig endnu mere. 93+ point.

Nice round-up på de hvide vine. Tak for skænken de herrer. Og så videre til de røde, først tre 2010 vine for at få slået fast hvor fremragende denne årgang er. Se her for yderligere noter på Bourgogne 2010

Ramonet, Meo og Liger i samme sæt! Så kan man da ikke andet end at smile og være glad! Sure kommentarer frabedes.

2010 Domaine Ramonet, Chassagne-Montrachet rouge – pivlækker og for en del af selskabet aftenens bedste rødvin alene på charme. Disclaimer: jeg arbejder for den danske importør af denne vin. Siden jeg smagte denne sidst, så har den bare udviklet mere intensitet og fremstår stadig ligeså pivhamrende lækker. Meget drikkelig og alligevel med intensitet nok til at være interessant. 93 point, men kunne måske få et par stykker til på charmen? Nej vel…

2010 Domaine Meo-Camuzet, Vosne-Romanée – en sort sag. Lad os bare konstatere at denne producent gerne vil lave vine der kan tåle at ligge lidt inden de er helt klar. Meget høj smagsintensitet, baseret på sorte bær og mørk skiffer karakter. Åbner lidt op og lukker så sammen igen. Ikke den mest charmerende vin og lidt af en modsætning til Ramonet. Jeg kan rigtig godt lide denne type og er sikker på at den bliver stor når den får lidt tid i kælderen. 93+ point.

2010 Dom du Comte Liger-Belair, Clos du Chateau, Monopole, Vosne-Romanée – en vin der kun findes i meget lille antal. Fremstår meget frisk og med fin høj frugtsyre. Dejlig saftig stil med fokus på især den røde frugt. Fadet gav lidt spæde tanniner og et godt modspil på paletten. Renheden og fokus gav overtaget til dette glas for mig. 94+ point.

Så blev vi, om ikke andet, enige om at 2010 er en fantastisk årgang for de røde Bourgogner. Nu var det så tid til at værten var generøs og skænkede interessante gamle flasker i glassene. På papiret er der ingen diskussion om at 1976 er en mindre årgang end 1978, men som det gamle ordsprog siger; efter 10 år så er der ikke gode vine, men gode flasker.

En duft af grøntsager – altså på den gode måde

1976 Robert Arnoux, Les Suchots, Vosne-Romanée – en producent der var fremragende op gennem 1970erne. Denne vin kunne jeg godt lide. Den havde absolut et grønt element, men var vi enige om det var godt eller skidt? Nej. Jeg opfattede det som en herlig frisk kant, som måske kom fra stilke, og ikke som et udtryk for en decideret umoden vin. En stor duft af grøntsager er det første der kommer fra glasset, men så udvikler den røde frugtkerne sig fint nedenunder. Kan man lide det grønne element, så nyder man også den rene røde frugtintensitet. 91 point.

1978 er en fantastisk årgang og det kunne fornemmes

1978 Dom du Clos Frantin, Les Malconsorts, 1’er Cru, Vosne-Romanée – en fantastisk mark, som vi fik mere af senere, her i hænderne på en lidt mindre god producent. Startede usikkert ud med et lidt kogt præg, hvor blommer lå først og så en kedelig tørhed. Jeg startede med at rate denne i midt 80erne, men så skete der noget i glasset hvor tørheden forsvandt og frugten samlede sig til lidt mere friske toner. Endte med større kompleksitet og dybde en 76eren. 93 point.

Vi var ikke helt færdige med Malconsorts, så her kom 2 yngre med 10 års forskel.

Nej tak

1991 Grivelet, Aux Malconsorts, 1’er Cru, Vosne-Romanée – rå, helt uden elegance. Meget mistænkelig mørk taget alderen i betragtning. Var der noget med at han blev fanget i at fuske med sine vine? Det her virkede ikke som god Burgogne og smagte heller ikke interessant på andre måder. 78 point.

2001 og på vej ned…

2001 Henri et Gilles Remoriquet, Au-dessus Des Malconsorts, 1’er Cru, Vosne-Romanée – mere ren stil med flot fokuseret frugt og en lille frisk lakrids i afslutningen. 91 point, men ikke mange noter noteret på papiret kan jeg se.

Så skiftede vi til en anden mark: La Croix Rameau. En ganske lille mark der ligger som en parcel i Grand Cru marken Romanée Saint Vivant. Der er kun fire ejere af vinstokke her, så med 3 flasker foran os bør vi kunne få et fornuftigt billede af en mark med voldsomt stort potentiale. Det var så ikke lige det mest positive indtryk vi blev efterladt med.

La Croix Rameau – uforløst potentiale

1993 J. Coudray-Bizot, Croix Rameau,1’er cru, Vosne-Romanée – prop, og den viste ikke noget interessant nedenunder heller…

1999 Jacques Cacheux et fils. Croix Rameau,1’er cru, Vosne-Romané – ekstrem tanninrig og helt unærmelig. En sur mand med sure sokker. Den vil intet vise, ingen frugt, ingen friskhed, kun sur stram tannin. Kommer den nogensinde? Næppe.

2002 Francois Lamarche, Croix Rameau,1’er cru, Vosne-Romané – vild og med stor frugt intensitet, men helt uden fokus. En vin der ikke var behagelig heller.

Disse vine blev ikke givet point, da det bare var skuffende, taget markens potentiale i betragtning… Videre til flere modne vine.

Høstet i 1983 og fyldt med charme den dag i dag

1983 Domaine Bertagna, Les Beaux Monts Bas, 1’er cru, Vosne-Romanée – ja den mark igen og med smil på læben. Meget fin stil med stor elegance. Havde ikke meget farve tilbage, så den lignede mere rosé end noget andet. Frugten var flot moden og de sekundære aromaer af læder og chokolade lå fint efter frugten. Harmonisk med en dejlig druesødme i eftersmagen og en lille lakridskant. Aftenens bedste røde for mig. 94 point.

Stram og ikke så heldigt udviklet

1993 Bruno Clavelier, Les Beaux Monts, 1’er cru, Vosne-Romanée – kraftfuld og voldsom stil. Her var rigtig meget mineralitet og tørstof, som helt overskyggede frugten. Ubalanceret med tørre tanniner. Mistede absolut sin charme, da den stod overfor den 10 år ældre modstander fra Bertagna som løb med hele opmærksomheden hos mig. 87 point.

En enkelt ekstra rød, inden de sødere vine:

Ikke min stil

1996 Dom Prieuré Roch, Les Hautes-Maizieres, 1’er cru, Vosne-Romanée – rå og rustik. Uren syre som stikker af fra den rå frugt. En masse krydderurter og lidt hårdt fad. Puha, jeg kan ikke rigtig forlige mig med denne vin. Når man ikke kan lide stilen, så er det nok flinkest ikke at give grimme point…

Som traditionen foreskriver, så sluttede vi af med en serie fantastiske Riesling vine fra nogle af de aller bedste producenter i Mosel og en enkelt Nahe. Skal man bedømme hårdt, så kan man godt fristes til at sige at vi her holder os til relativt få producenter, men vinene smagte piv-hamrende-lækkert.

YES BABY!!! Det er bare så godt…

1999 Egon Müller, Scharzhoffberger, Riesling, Spätlese, Saar, Mosel – ap: 20-00 den ubetingede topproducent I Mosel i min favoritudgave. Det er simpelthen så lækkert og her med en anelse udvikling i glasset. 1999 er en yderst fornuftig årgang og denne flaske var simpelthen så lækker at drikke nu, jeg er dog sikker på at den kun vil blive bedre de næste mange år. Super ren frugt, uden botrytis elementer. 95+ point.

Så oplevede vi også at Dönnhoff kunne skuffe

2003 Dönnhoff, Schloßböckelheimer Kupfergrube, Riesling, Spätlese, Nahe – ap 0604 – aldrig har en Dönnhoff fået så mange urætfærdige smæk som denne aften. Ja, det er nog en god vin, men en 2003 i dette selskab var ikke optimalt. Den fremstod varm og i fin balance med moden tropisk frugt og en lav syrestruktur. 89 point.

Elsker FritZ Haag

2004 Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling, Spätlese – ap 1405 – Som altid super fokuseret med høj frugtintensitet og fin hvid kalket bagvedliggende syre. Relativ stor mængde botrytis i disse druer, men flot balanceret af syren. En helt igennem fantastisk vin med en eftersmag som mange producenter kunne lære en del af. 94 point.

Sweet sweet sweet

2009 Joh Jos Christoffel Erben, Ürziger Würzgarten, Riesling, Auslese ***, Mosel, ap 1210 – en meget sød stil med tung bolchesødme og lav frugtsyre. Mangler renhed og friskhed for at balancere. En vin der nemt kan charmere, hvis man kan lide sukker. Jeg kan godt lide syre, så den talte ikke helt til mig. 91 point.

Vi sluttede aftenen af med en:

Bolche på den gode måde

2009 Chateau Lafaurie-Peyraguey, Grand Cru Classé, Sauternes – flot i balance, men fik ikke den store opmærksomhed. Dejligt at slutte med dette lille bolche som havde en god syrebalance.

Tusind tak til værten og tak for alle de gode smagsoplevelser jeg får ved at sidde med her.